BLOGCAST | Advent Juleaften | Skrevet af Peter Høeg | Indtalt af Jeanette Ishi Lehn

LIGE FRA HJERTET

Vi har de sidste fire uger på adventssøndagene bragt fire indlæg som vi har modtaget under betingelse af at vi bringer dem anonymt, og som ligger i forlængelse af hinanden.

De omhandler et dokument som angiveligt er nedskrevet så tidligt at Jesus endnu var i live, og som fuldstændig kan ændre vores syn på Frelseren.

Forfatteren til indlægget oplever at være forfulgt.

Hun har nu sendt os et femte og sidste indlæg.
Vi véd alle tre hvad der skal ske.

Også Keld, også dyr kan have en ordløs foregribelse af fremtiden.

Jeg tager hans lille hoved mellem mine hænder, hans fjer er silkebløde, jeg ser ind i hans øjne, det slår mig at det et øjeblik føles som at se ud i en mørk nattehimmel.

-Keld, siger jeg. -Før os ned i katakomberne.

Det kongelige Bibliotek gemmer i princippet alt trykt materiale i Danmark. Nu er det digitalt, men samlingen af papirudgaver er kolossal. Det meste er på fjernlagre. Udflytningen har taget 40 år og er stadig ikke halvvejs.

Hvad kun få véd, er at processen aldrig vil blive afsluttet. Under biblioteket er der et system af gange der går tilbage til middelalderen, de er altid blevet brugt som arkiver, til det der var vanskeligst at rubricere, til det som rummede personfølsomme oplysninger som ingen ønsker frem nogensinde, til materiale som tilhører det menneskelige indre affald som kulturen indtil nu og sikkert fremover ikke ønsker at tage stilling til. Dokumenterne fra det retsopgør efter besættelsen der aldrig har fundet sted, ligger her. Dokumenterne om kirkens støtte til den danske slavehandel, om tvangsforflytningen af eskimoerne fra området omkring Thulebasen, om den danske regerings støtte til at CIA brugte danske lufthavne til at flyve fanger til tortur i Syrien. Om tusmørkedelen af efterretningstjenesternes aktiviteter siden anden verdenskrig.

Der er ingen adgang til katakomberne. Officielt eksisterer de ikke. På matrikelkortet er nedgangen mærket ’Ingeniørgange’.

De siges at være en labyrint. Uden kortlægning, uden vedligehold. Det var et tilfælde jeg fandt nedgangen og vovede mig ti meter ind i mørket inden kulden og lugten fik mig til at vende om.

Da jeg nævnte det for direktøren, rystede han på hovedet.

-Gør som jeg, sagde han. -Glem det.

Vi står på mit kontor.

Et øjeblik bliver vi stående, jeg véd jeg aldrig kommer tilbage. Det vil ikke være muligt, ikke efter hvad der er sket.

Man kan ikke ustraffet læse en tekst som Q.

Jakob ser sig om.

-Her har du siddet, siger han. -Her har du tilbragt lang tid.

Jeg man mærke hvad han prøver. Han prøver at inddrikke noget af min fortid. Noget af det vi ikke har kunnet dele fordi vi først har genfundet hinanden nu.

Jeg elsker ham for det.

---
Lyt med her på LIGE FRA HJERTET, eller læs teksten på bloggen.

Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[e-mail]