BLOGCAST | Første søndag i advent | Skrevet af Peter Høeg | Indtalt af Jeanette Ishi Lehn

LIGE FRA HJERTET

Forfatteren til denne tekst har, for sin personlige sikkerheds skyld, ønsket at være anonym.
Årsagen til dette fremgår af teksten.
I Kontemplation er vi bekendt med hendes identitet.
Jeg er bange.
I dag er det første søndag i advent. Og foran mig har jeg et dokument der kan ændre verdenshistorien.
Er dette sket nogensinde før? At en purung kvinde på 33, et menneske på 33, et ganske almindeligt menneske som ikke har andet at give verden end sit smukke indre og ydre og at hun er flydende på seks mellemøstlige sprog hvoraf de to er uddøde, og engelsk, tysk og fransk og så sin naturlige beskedenhed? At et sådant menneske foran sig har haft en tekst der kan ændre verdens gang uigenkaldeligt?
Og ovenikøbet op mod jul, hjerternes fest, hvor jeg normalt ville være optaget af at forberede Klaus Meyers julekage og samle en pakkekalender til min søsters Anton på fire og overvinde min tøjangst for at finde den rigtige kjole til juleaften.
Jeg har et valg. Endnu en tid endnu har jeg et valg. Jeg kan tilintetgøre dokumentet.
Og jeg kan offentliggøre det. Eller forsøge at offentliggøre det.
Jeg sidder, dette øjeblik hvor jeg skriver dette, på øverste etage af Det kongelige Bibliotek i København. Mit kontor er et lille kvistværelse, det har engang været et kosteskab, ingen af bibliotekets medarbejdere ønsker disse små, klemte kontorer på øverste etage, derfor får phd-studerende dem.
Jeg har elsket dette rum, on top of the world. Jeg kan se ud over Bibliotekshaven til Folketinget. Jeg kan se sejlløbet i havnen. Jeg kan se over mod Slotsholmens ministerier.
Det er en på én gang uvirkelig og skæbnesvanger tanke: At se ovenfra og ned på regeringen og embedsværket og vide at jeg skal tage en beslutning som måske er mere vidtrækkende end nogen taget af nogen regering, af nogen embedsmand.
Det er søndag. Jeg og betjenten i forhallen der vogter indgangen, er de eneste på biblioteket, bygningen er forladt.
Dokumentet foran mig er en papyrus, lidt større end et a4 ark. Det er tæt beskrevet, helt overraskende tæt. Alfabetet er græsk, sproget er aramæisk.
Det er det sprog Jesus talte. Teksten drejer sig om Jesus. Den levende Jesus. Det skrevne kan ændre verdens forestilling om hvem Jesus var. Det vil ændre den. Ikke som en kriminalroman, ikke som Da Vincimysteriet. Der er jo, hvis vi skal være ærlige, ingen som helst provokation i at mene at Jesus havde sex. Det strider ikke mod evangelierne. Det kræver bare en let justering af vores billede af frelseren.
Den tekst der ligger foran mig er anderledes.
Jeg har kendt til den i tre uger. Tre uger har det taget selv mig at læse den. Det er skrevet i en form for aramæisk som er influeret af både græsk og persisk.
Også de næste fire uger, indtil jul, vil jeg stadig være det eneste nulevende menneske der har set teksten.
Om en time forlader jeg dette kontor. Jeg stempler ud i stuen, nikker til den vagthavende biblioteksbetjent, og sætter mig op på min cykel. I et plastikcharteque fladt mod min ryg, indenfor min frakkes foer, vil jeg have papyrusen med mig.
Jeg har taget fri i den kommende måned. Officielt vil jeg være på ferie. De vil ikke undre sig over jeg er væk.
Hver søndag i de næste fire uger vil jeg offentliggøre en tekst om dokumentet.
Lyt med her på LIGE FRA HJERTET, eller læs hele teksten på bloggen.

Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[e-mail]