Socialpædagog, kend dit job - Et kvindejob?
Manage episode 440755929 series 2890518
I anden episode af Socialpædagog, kend dit job trykprøver vi en fordom, som jeg - Katrine - går rundt med. Dagens fagperson, Andreas, og jeg har talt sammen i telefon, forud for vores snak her. Og Andreas har venligt lavet lidt sjov med min præmis, som jeg da også godt kan se, ikke er særlig 2024-agtig. Men jeg går alligevel rundt med den her fordom – at Socialpædagog er en titel som flest kvinder bærer.
Heldigvis vil Andreas gerne tale med mig om emnet, selvom han ikke helt køber mit udsagn. I hvert fald ikke i forhold til Granhøjen, hvor han er ansat.
Andreas er netop blevet færdiguddannet, socialpædagog, og har erfaring med at arbejde indenfor det socialpædagogiske felt, fra lang tid før han startede uddannelsen. Da vi mødtes, var han endnu ikke færdiguddannet, så vi havde en god anledning til at afprøve mit udsagn på has aktuelle oplevelser fra både studiet og hans nuværende stilling i Granhøjen.
Kilder til episoden:
1. Uddannelses og Forskningsministeriet der har samlet statistik om ny-optagede pædagogstuderende her: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/grundtal-om-sogning-og-optag/ansogere-og-optagne-fordelt-pa-kon-alder-og-adgangsgrundlag
2. Og presseafdelingen i fagforeningen Socialpædagogerne har leveret tal om regionalt og kommunalt ansatte socialpædagoger
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.
22 episoder