Techtopia 352: Kritik af kritisk infrastruktur
Manage episode 455768557 series 2459727
Stormflod, epidemier, cyberangreb, Putins hackere og atommissiler. Truslerne mod vores smørhul vokser i disse år. Spørgsmålet er, om vi er godt nok forberedt til at ride stormen af.
En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA konkluderer, at vi står til en halvlunken mellemkarakter. Ifølge et panel af 1500 IDA-eksperter indenfor et bredt felt, så er det danske kriseberedskab hverken katastrofalt dårligt eller fremragende.
Og det er et problem, som skal løses. Derfor afholdt IDA en stor konference, som Techtopia tog pulsen på. Hvad siger undersøgelsen? Hvem truer os? Hvorfor er cybersikkerheden ikke i top? Og hvad er digital prepping?
Medvirkende:
Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS
Anders Overvad, cheføkonom, IDA
Jacob Herbst, CTO, Dubex
Mikael Ekman, politisk chef, Microsoft
Links:
IDA Kritisk Infrastruktur https://ida.dk/kritisk-infrastruktur
369 episoder