Tanja Eskesen - om at blive sin kraft, overgangsalder, kællingens visdom og ubunden tid

1:11:46
 
Del
 

Manage episode 298977363 series 2837906
Af Line Reeh. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Hvad hvis nu det at stå midt i livet, på tærsklen til overgangsalderen, ikke er en svaghed, som skal korrigeres, men den fase i livet, hvor vi får den fulde adgang til vores indre visdomslag og kan træde ind i arbejdslivet på en helt ny måde? Dér hvor vi går fra at løbe rundt og gøre og servicere, for i stedet, med en ny indadrettet energi, at sætte ind præcis dér, hvor det gør en forskel? Som den vise og stærke kælling ved bålet i folkeeventyrene, som ser både ud i verden og ind i sig selv. Bag maskerne. Bag pænheden. Bag opdragelsen. Og ikke bare har adgang til sin kraft, men er sin kraft.

"En god sætning kunne være 'Hvis du selv bestemte i dit liv, hvad ville du så gøre?', fordi de fleste, som jeg oplever det, lever ud fra en gundklang eller en oplevelse af ikke selv at bestemme.

Velkommen til en forjættende samtale med forfatter, fortæller, vølve, seerske, fysioterapeut og civiløkonom Tanja Eskesen om at blive sin kraft, overgangsalder, livsfaser, udadrettet vs indadrettet energi, kreativitet, skrivepraksis, ubetinget venskab med sig selv og ubunden tid.

"Det er tid til at give slip på modstanden mod nuet, din indre rebels protest og ønsketænkningen, og træde ind i centrum af dig selv og dit liv, hvor du frit kan trække på dine iboende evner."

Vi taler om indadrettet energi, behovet for eftertanke og for tid i naturen. Og for den kreativitet, som det giver plads til, som for Tanja selv har fået form af en fast skrivepraksis og tjekken ind med sig selv ved havet hver morgen:

"For mig er det at skrive blevet livgivende og en måde at trække vejret på."

Tanja skriver ikke med et bestemt ydre formål for øje, ikke for at det skal blive til en bog, men for at tjekke ind og møde op med sig selv hver dag. Det har givet så stærkt et skriveflow at Tanja Eskesen lige om lidt udgiver sin bog nummer seks.

Vi taler også om et vigtigt element i Tanjas arbejdsliv, Ubunden tid, som hver tirsdag er sat fast af til.

Velkommen til en snak om de (nye) kræfter, der vågner i os i overgangsalderen. Kræfter, som, når de vejrer morgenluft, kan bryde kaotisk igennem til vores måske ellers velordnede og velorganiserede hverdag og arbejdsliv. Og som, hvis du er åben til at kigge bagom fortællingerne om alt det liv, der forsvinder, kan rumme et væld af nye muligheder og kræfter.

"Giv dig selv tilladelse til at være din kraft, giv slip på at holde den tilbage og skjule den. Tillad den at hjælpe dig med at berige dit liv med vitalitet og give liv, ikke alene til dig selv, men også til din omverden".

Foto af Tanja Eskesen er taget af Lars Mikkelsen.

LÆS MERE Tanja Eskesen har skrevet fem (snart seks) bøger, her i blandt "Bag den røde dør - at blive sin kraft", som også findes som lydbog, indtalt af Tanja selv. Den kan blandt andet lyttes gratis via bibliotekernes e-reolen.

Du kan læse mere om Tanja på https://tanjaeskesen.dk

Jeg nævner i episoden også en dejligt interview med Tanja Eskesen i Mannah Guldagers podcast "Lyden af et bedre liv".

Det er den her: https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/120-tanja-eskesen-overgangsalderen-at-blive-sin-kraft-kllingen-rummet-bag-den-rde-dr

Tak fordi du lytter med. Du kan følge Endelig Mandag på både Facebook og LinkedIn.

21 episoder