#1 Et nyt syn på stress og skam

14:20
 
Del
 

Manage episode 291268500 series 2919674
Af Viden På Tværs. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Forsker ved CBS, Pernille Steen Pedersen, fortæller i denne podcastepisode om sin forskning i stress og skam og om udviklingen af nye dialogværktøjer, der kan styrke arbejdsfællesskabet som led i at forebygge stresssygemeldinger.

Hun fortæller om, hvordan stress og skam hænger sammen, og hvornår skamfølelsen kan skabe problemer for os. Hun bruger skamtoget som metafor for de faser, en medarbejder typisk går igennem på vej mod et sammenbrud. Samtidig beskriver hun de moralske konflikter, der ofte opstår som følge af forandringer og stort arbejdspres, fordi man oplever en konflikt mellem det, man gerne vil udføre og kan stå inde for, og de faktiske muligheder.

Pernille Steen Pedersen fortæller om de to reaktionsmønstre på moralske konflikter, som ofte optræder i forhold til stress, og som hun igennem sin forskning har identificeret, nemlig den såkaldte problemløser-reaktion, hvor anerkendelse er knyttet til det at løse en opgave, og hvor skam knyttes til følelsen af ikke at præstere godt nok. Og relationsmester-reaktionen, hvor angst og skam er knyttet til ikke at være en vellidt del af arbejdsfællesskabet.

Materialet ”En oplyst anerkendelsesrejse” er blevet til i et forskningsprojekt med tre kommuner og partssamarbejdet Fremfærd. Mette Bisbo fra Børnehuset Bifrost i Skanderborg Kommune har testet og været med til at udvikle værktøjerne. Hun fortæller i podcasten, at værktøjerne giver en anden vinkel på stress og skam og gør det nemmere at tale om tingene i en personalegruppe.

I podcasten medvirker også HR-konsulent i Haderslev Kommune, Filip Christensen, der har afprøvet de dialogkort, der er en del af materialet. Podcasten er produceret af journalist Michael Christophersen.

Link til Fremfærd: https://www.vpt.dk/fremfaerd

Link til En oplyst anerkendelsesrejse: https://vpt.dk/nytperspektivpaastress.dk

9 episoder