'Triangle Of Sadness' udstiller alle – også de venstre-intellektuelles hykleriske solidaritet med underklassen

Poptillægget

Svenske Ruben Östlund har fået os til at krumme tæer over skandinavisk kuethed i årevis. Den prisvindende filminstruktør har holdt spejlet op foran vores velmenende selvudslettelse, så vi har grint i lårtykke stråler. Med hits som ’Force Majeure’ og ’The Square’ har han kastet familiefædre, kunstsamlere og andre idioter for løverne.

Nu er han premiere-aktuel med Cannes-vinderen ’Triangle of Sadness’. En supersatirisk smasker af en film, der med lort, bræk, penge og sex ikke er bange for at sprænge nogen eller noget i luften. Både kommunisterne og kapitalisterne er idioter, og både oligarken og rengøringsdamen er magtliderlige.

Ruben Östlund elsker katastroferne, især dem der egentlig ikke er rigtige katastrofer. Oftest er det vores selvbillede, der er i fare. I dagens Poptillæg går vi ind i ’Triangle Of Sadness’ og finder ud af, hvor filmen placerer sig i svenskerens oeuvre.

Det er nemlig de færreste, der får den gyldne franske palme for to film i træk, så hvad er det Ruben Östlund er så pokkers god til? Og ER hans nyeste film lige så god som de gamle? Har han givet køb på noget for at ramme Hollywood? Vi skåler i luksus og afmagt og finder ud af det i selskab med Rune Lykkeberg, der er chefredaktør på Dagbladet Information og Kristoffer Hegnsvad, der er filmredaktør på Politiken.