Podcast: Efter regnvejr kommer solskin

1:11:58
 
Del
 

Manage episode 251097722 series 1518228
Af OldTrafford.dk. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Vores bitre ærkerivaler, scouserne, har 16 point ned til andenpladsen med en kamp i hånden. Selv kæmper vi med næb og klør for at holde top fire i sigte, og søndag blev klasseforskellen udstillet - Liverpool besejrede os 2-0 uden så meget slinger i valsen.

Som om, det ikke er slemt nok, så er Marcus Rashford nu også ude med en længere skade. Formentlig fordi Ole Gunnar Solskjær spillede ham mod Wolves i sidste uge, selvom topscoreren døjede med rygproblemer.

Der er nok at sukke over, og sukket bliver der.

Men spørgsmålet er, om vi United-fans generelt er for sortsynede og negative; er der bare gået sport i at være skide sure og råbe #OLEOUT, hver gang United spiller en dårlig halvleg, eller bør vi vitterligt være rasende på både manageren, spillertruppen og direktørerne?

Det diskuterer vi i denne uges podcast, hvor Ashley Young også sendes ordentligt til Italien, hvor anførervalget af Harry Maguire diskuteres i bund, der ser ses rem mod kampene mod Burnley og Trammere Rovers eller Watford i denne uge.

Og nå ja - så hører vi fra en af vores gæster, hvordan det er at leve med en Jesse Lingard tatovering på armen.

Vært: Emil Jørgensen, redaktør på OldTrafford.dk og uddannet journalist.

Gæster: Rune Djurhuus Andersen, tidligere skribent på OldTrafford.dk og uddannet retoriker, og Mark Tolstrup Christensen, skribent på OldTrafford.dk og journaliststuderende.

167 episoder