Om at leve med et åbent hjerte ♥️
Manage episode 355610440 series 3169249
Mange af os har bevidstgjort den dybeste længsel som længslen efter at leve med et åbent hjerte. Og vi har gjort en masse: vi har arbejdet med hjerteåbnende yogaøvelser, praktiseret tilgivelse, visualiseret grønt lys i hjertecenteret osv.
Og det er godt. Men ofte erfarer vi at hjertet hurtigt lukker igen eller lukker i lige netop de situationer, hvor vi længes allermest efter det er åbent: med vores børn, vores partner og vores forældre.
Hvorfor er det så svært at leve med et åbent hjerte? Er det overhovedet muligt? Og er det meningen? Og hvis det er, hvordan kommer vi så omkring den evindelige smerte, der dukker op, når vi åbner vores hjerte?
I denne livestream vil vi kigge dybt i det at leve med et åbent hjerte. Vi vil som altid tage udgangspunkt i vores egne erfaringer.
Må det være til gavn og inspiration ♥️
Kærligst, Pernille og Tomas
Ps. Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗
Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵
Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷
26 episoder