En nat på Assistens Kirkegård ændrede hans liv
Manage episode 375819827 series 3292975
Det er den mest surreelle oplevelse, jeg nogensinde har haft, fortæller forfatter Jens Blendstrup i denne episode af Maries Rum. For pludselig var vintermørket på kirkegården den nat for 15 år siden forandret til noget andet.
- Det var en langt-ude-oplevelse. Det er meget svært at forklare. Jeg skammede mig over det og ville dengang ikke fortælle om oplevelsen til nogen, siger Jens Blendstrup.
Helt konkret oplevede han, at der var lys i gravene. Her sad mennesker og snakkede og virkede mere levende, end han selv var. En af dem var en kvinde, der pludselig kom ham i møde, fortæller Jens Blendstrup.
Han vil i dag ikke være oplevelsen og mødet med kvinden foruden. - Nej, for det var virkelig en fantastisk oplevelse, en smuk oplevelse. Den fortalte mig, at jeg skulle vende hjem til dengang, jeg var et åbent menneske og kunne tage livet ind uden at være påvirket af ting, fortæller Jens Blendstrup, der dengang havde problemer med alkohol. Det har han ikke længere.
73 episoder