Magiske Legender - del 82 - Mikkel Falbe
Manage episode 452199761 series 3470842
Tryllekunstner Den Fabelagtige Falbe, bedre kendt som Mikkel Falbe, fortæller den klassiske historie om det lille tryllesæt, der fangede ham i starten - og derefter hvad denne magiske interesse har ført med sig.
Fra Andebølle ungdomshøjskole i 1998 som elev - til Greve ungdomsskole i 2010 som underviser og fra AFUK i 1999 til hans første tryllekongres i Lund. Vi skal høre hvordan en voksen mand er havnet på "tryllehylden" og hvad man kan bruge denne hobby til - som semiprofessionel artist.
Til Bakkens Magiske Dage blev Mikkel hyret af Kurt Flemming til at optræde, i ugen op til begivenheden, i S-togene for at dele reklamer ud til passagererne sammen med Hans-Ulrik og Jørgen Storbjerg og han sov på loftet i Pjerrots hus.
Falbe er med i Magisk Cirkel Danmarks bestyrelse og optræder i flotte kostumer, bla. som tryllenisse og elegant magiker. Podcasten er optaget i Magisk Cirkel biblioteks lokaler i Vanløse, så knap en sodavand op, ligesom deltagerne, og nyd en times selskab med Mikkel og Michael.
Bonus: efter Mikkels interview kan du høre et interview med en af podcastens sponsorer, Kenneth fra Pjerrot Magic, der fortæller om overtagelsen af tryllebutikken, hans visioner og fremtidsplaner.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
82 episoder