Freestyle-orgel til kongens begravelse

Klangkammeret

For de fleste af os ville det være sin sag at sætte sig til orglet i Roskilde Domkirke og bare lige improvisere musikken til en kongebegravelse fra hoften, men ikke desto mindre er det, hvad hovedpersonen i sjette episode af Klangkammeret gjorde. Det gjorde ham til et vaskeægte, bragende hotshot indenfor musiklivet i 1800-tallets Danmark, og alligevel er han glemt i vore dage. Eller er han? Den tråd forfølger jeg i denne episode, og som led i afdæknigen af forsvindingssagen får jeg hjælp fra den amerikanske opfinder Thomas Edison, en vaskeægte kronprinsesse der synger til et marked i en lille udenlandsk provinsby og en børne-tv-karakter med en liiiidt irriterende stemme.

Nørde-noter
Da jeg blev introduceret til Historien om Matthison-Hansens improviserede musik til Frederik d. 6.s begravelse, følte jeg mig ret sikker på, at der var basis for at gøre ham til hovedperson i en episode af Klangkammeret, men arbejdet tog to uventede bonus-drejninger undervejs. Først da jeg opdagede, at han faktisk var blandt de komponister, hvis musik var blevet indspillet på voksrulle af d'herrer Gottfried Moses Ruben og Theodor Valdemar Cornelius-Knudsen i København i de sidste år af 1800-tallet. Siden da det gik op for mig, at han var mester for melodien til "Vi har en tulle med øyne blaa".

Det første pegede i retning af, at han virkelig - for nu at sige det lidt populært - var et stærkt brand i disse år (ville man vælge hr. hvemsomhelsts musik til at promovere tidens hotteste, højteknologiske lydgengivelses-isenkram? Nej. Hverken nu eller i 1894). Det andet ramte mig fordi jeg husker melodien og Margrethe Munthes tekst fra mit dansk-norske barndomshjem, om end forbindelsen til det norske kongehus og Titten Tei som antydet ikke nødvendigvis var stærke salgsargumenter på den kulturradikale og ret republikansk anlagte matrikel, hvor jeg voksede op. Jeg husker da osse mest min norske mor have et let ironisk forhold til sangen, men stemningen i melodien fangede mig som barn, og det gør den faktisk stadig!

Historien om Ruben og Cornelius-Knudsens indspilninger er både glimrende og grundigt fortalt i Steen Kaargaard-Nielsen og Claus Byriths bog "Danmarks første lydoptagelser" (Aarhus Universitetsforlag/Det Kgl. Bibliotek, 2017). Bogen kommer med lyddokumentation i form af to cd'er, som jeg har trukket på i forbindelse med skabelsen af dette Klangkammeret-afsnit.

Der findes ikke voldsomt mange indspilninger af hovedpersonens orgelmusik fra nyere tid, men Sven-Ingvart Mikkelsen har heldigvis klaret ærterne i forhold til de værker, jeg skulle bruge her med "Hans Matthison-Hansen: Six Fantasias for Organ" (CDKlassisk, 2014). Navnkundige Katy Bødtger står for at formidle et lille hjørne af C.E.F. Weyses aftryk på vores hjemlige musiklandskab med sin version af "Julen har bragt velsignet bud" (Polyphon, år ukendt).

Indspilningerne af "Vi har en tulle" kommer osse fra sjove steder. Den fine udgave for blæserorkester er fra "Blue Sky Swing - New Music for Flexible Instrumentation - Demo Tracks 2019-2020" med Noteservice Wind Band, et norsk blæserorkester der laver demoindspilninger af blæserarrangementer af populære sange rettet mod landets frodige miljø for den slags (og hvis du nogensinde har set et 17. maj-optog ved du, hvorfor den orkestertype traditionelt set har stået stærkt nord for os).

Den royale markedsplads-version er fra "Wenche Myhre 1965-2004" (Universal Music, 2015) og stammer oprindelig fra en tv-optagelse lavet af NRK på Momarkedet i 1976, mens den meditativt jazzede udgave er fra pianist og filmkomponist Stein Berges "A Little Night Music - Peaceful Sleepy Piano" (daWorks Entertainment, 2020).

Øvrig musik:
Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: Voiles
Outro: Claude Debussy - Preludes, livre I: La danse de Puck

Vi høres ved! /Mik