COP 27 blandede og mest sure bolsjer

E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU’s rolle under forhandlingerne. Som vores metaforiske projektør har vi valg Jakob Kronik fra en grøn NGO. Udover at Jakob Kronik i dag arbejder som leder af den internationale afdeling af Verdens Skove, så har han både en fortid som forsker og rådgiver af forskellige regeringer. Han har derfor set og deltaget i mange forhandlingsforløb igennem årene. Han deltog også i dette års COP-møde, og han er ikke helt tilfreds. Men… COP forhandlingerne er utroligt komplekse, og omfatter rigtig mange områder. Fx så har både industri og skove en stor indflydelse på henholdsvis CO2 udledningen og optag. Skove har så igen indflydelse på den såkaldte biodiversitet. Sidst nævnte ord dækker reelt set over, hvor mange dyrearter der endnu findes. Mens Jakob Kronik mener, at EU godt kunne have vist mere lederskab, så er Morten Helveg Petersen anderledes begejstret for netop EU’s indsats. Han er valgt ind i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre og var også med til forhandlingerne. Selv om det kunne lyde som om de to er uenige, så er de dog enige om, at selve resultaterne af COP forhandlingerne når det gælder CO2 udledning er skuffende. Men… fonden, til tab og skader som klimaforandringerne allerede medfører og skal hjælpe de allerfattigste lande, er han stolt over. Og så mener den radikale politikere, hvis det ikke havde været for EU, så var der slet ikke opnået nogen resultater. EU var stort set den eneste drivkraft i forhandlingerne. Af en pressekonference fremgår det lidt firkantet sagt, at ansvarlige kommissær Frans Timmermans er enig. Jakob Kronik medgiver at det er godt at EU har fået trumfet fonden igennem. Men… det var ikke kommet uden mange års pres fra netop de fattigste ulande. - Så man kan sige, at EU var en positiv kraft på nogen områder, men slet ikke nok til at kunne efterleve målsætningen om at det globale klima ikke må stige med mere end 1,5grader. Det er slet ikke nok til at nå målsætningen som det efterhånden haster ekstremt meget at nå. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med de 1,5 grader? Det lyder jo trods alt ikke af så meget. Men her har forskningen vist, at selv en mikroskopisk stigning af den globale temperatur på mere end de 1,5 grader vil medføre et katastrofalt scenarie. - IPC er netop udkommet med en rapport der viser, at der er kæmpestor forskel mellem en stigning på 1,5 og 1,6 grader. En del af problemet ved årets COP forhandlinger var selve formandskabet. Der var meget lukkethed, så store dele af dem der var med, vidste simpelthen ikke hvor det bare hen. Det gjorde forhandlingerne ekstra vanskelige, mener Jakob Kronik. På plus siden tæller dog, at netop grønne organisationer fik stoppet ideer som at gøde verdenshavene. -Ja, det lyder vanvittigt og det er det sådan set også, men det fik vi da stoppet. En anden vigtig pointe er, at selv om skove netop kan optage CO2, så kan plantningen af skov ikke rede os fra at overskride de vigtige 1,5 grader. Skovene tager simpelthen for lang tid til at vokse op til en størrelse, hvor de kan optage CO2 i en størrelsesorden, der gør en forskel. Den allerbedste måde at investere penge lige nu, viser forskningen, er at investere penge i skovbevarelse. Det står i skærende kontrast til både de danske og andre skandinaviske skove, hvor der i skrivende stund bliver fældet løs. Træprisen har nemlig aldrig været højere. Faktisk så kender vi en stor del af de værktøjer der skal til, men det kræver både politisk og økonomisk vilje. Det er i det lys at EU ifølge vores interviewperson som nævnt godt have vist mere lederskab. Grundlæggende er det nemlig sådan, at hvis ikke USA og Kina forud har sat sig sammen og er blevet enige, så sker der ikke den store fremskridt. Det var så her at Jakob Kronik havde håbet på en noget større indsats fra de europæiske lande i form af EU.