Download appen!
show episodes
 
Loading …
show series
 
Tværkulturel neuropsykologi er en måde at møde mennesker, som de er. Dét og meget mere her med neuropsykolog Maria Ø. Som nævnt: læse mere om tværkulturel neuropsykologi her på dansk. Og her på engelsk om: cross-cultural psychology, som er dets engelske navn. Plus link til: kultur-psykologi i globaliseringens tidsalder (fra fag-tidsskriftet: Psyke …
  continue reading
 
Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI? Det er neuropsykolog Maria Ö, der fortæller. Og den podcast kan du høre fra og med lørdag d. 9. september. Og ind til da så tjek: Hvad er neuropsykologi? Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓…
  continue reading
 
Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter. I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tes…
  continue reading
 
Aloe vera kender du jo nok... Men er du også med på, at der er 600 arter i Aloe-slægten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske, spredte de sig i løbet af 16 millioner år på langs den Afrikanske østkyst, til flere øer i det indiske ocean og siden Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art. Louise Isager Ahl bl.a. om brug…
  continue reading
 
Mon ikke du kender Aloe vera? Men ved du også, at der er hele 600 Aloe-arter? Det startede alt sammen for 16 millioner år siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske østkyst og pen række øger i det indiske ocean. Siden kom turen til Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art. Alt d…
  continue reading
 
Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med …
  continue reading
 
Antibiotika-resistens er et kæmpe såvel undervurderet problem! For som Aleks Engel fortæller i denne 3. podcast om antibiotika, ja så dør der mange tusinder hvert år pga. resistente bakterier. Og allerede i 2050 forventes der at dø flere af disse end af kræft. Så der er altså aldeles god grund til bekymring! Dvs. hvis udviklingen ikke vendes... For…
  continue reading
 
Antibiotikaresistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Dette sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her. Men problemet skyldes især overforbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakt…
  continue reading
 
På mange måder er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og så succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og så videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lære af naturen. Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer. De aktive st…
  continue reading
 
Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom næsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altså ikke tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet 'funktion'. Nysgerrig? Så lyt med, når Louise Isager Ahl underholdende fortæller... Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige de…
  continue reading
 
Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen. For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nerve…
  continue reading
 
Denne gang skal vi på en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrødsmad. Undervejs i dit fordøjelsessystem stopper vi i mavesækken og i dens syrebad, plus tyndtarmen, en muskelcelle med hjælp fra faciliteret transport og til sidst Henles Slynge. Og som så meget andet ender vi til sidst på toilettet... På vores vej…
  continue reading
 
Så er vi nået til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk... I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-appara…
  continue reading
 
Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu også bruges. Først skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport. Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der i…
  continue reading
 
Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen. Og der er smæk på, når monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De sk…
  continue reading
 
Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til tyktarmen. Her bliver de allersidste ’besværlige’ kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier… Mens enzymer sakser kulhydraterne i di…
  continue reading
 
Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet. Hvilket de så bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt… Egentlig starter tyndtarmen med to…
  continue reading
 
Vi er nået til tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig tolvfingertarmen. Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder på latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men…
  continue reading
 
Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller epiglottis som det hedder på latin. Det, kan du se her på billedet. Vi venter på grønt lys, så du ikke får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver spiserøret (esophagus) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem d…
  continue reading
 
Er du klar over, hvor vanvittigt meget der sker i din krop, når du drikker en tår sodavand? Det er totalt vildt – både biologisk, kemisk og fysisk! Og alt det og meget mere kan du høre om i denne lyd-rejse gennem din menneske krop. Her i den første af 10 podcast kan du fx høre om, hvordan det der føles nemt, nemlig at finde, hente og lige drikke en…
  continue reading
 
Der var gang, hvor alle troede, at f.eks. sværgefingre kunne sikre ens øllykke. Ligesom alle selvfølgelig troede på trolddom man viste jo, at det fandtes… Gennem hele historien har mennesker regnet sig selv for at være oplyste. Altså til forskel fra gamle dage, hvor man var overtroisk og udvidende. Men mange mennesker er stadig overtroiske. Det vis…
  continue reading
 
Vidste du det, at for 251 millioner år siden var det tæt på at være slut med alt liv på jorden? Ca. 95 % af alle arter uddøde i den absolut største massedød i livets historie... Podcasten er derfor en påmindelse om, at vi skal stoppe (bl.a. CO2)forureningen af atmosfæren, så det ikke én gang til ender rigtig grimt. Også derfor kan du til sidst høre…
  continue reading
 
Siden 1970 har seksualundervisning været et krav i grundskolen. Alligevel fungerer det ikke videre godt med det. Det fremgår af en evaluering fra Als Research af Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), som seksualundervisning hedder for tiden. 600 folkeskoler og 350 friskoler blev evalueret. I evalueringen kan man bl.a læse, at: …
  continue reading
 
At spørge om: hvad er vejret, virker måske som temmelig fjollet; er det ikke selvindlysende? Men faktisk viser det sig, at svaret er mere kompliceret, end de fleste nok lige tror… Så lyt med og få svaret på, hvad er vejret? Medvirkende er Herdis Preil Damberg fra DMI. Mens Nalle Kirkvåg også klippede og sound-designede denne podcast, der som vanlig…
  continue reading
 
Selv om du selvfølgelig ca. en million gange har hørt om det der evolution, er du så faktisk med på, hvad det sådan helt konkret betyder? Det, plus om der er en mening bag og en plan med det hele, ja det og meget får du her et omsiggribende svar på... Fortæller er Peter Gravlund Nielsen; han er direktør for bl.a. Geomuseum Faxe, der har Faxe Kalkbr…
  continue reading
 
Det bruges her, der og alle vegne… Men hvad betyder BÆREDYGTIGHED rent faktisk? Det mv., får du svar på her; inkl. hvorfor det virkelig haster med det bæredygtige samfund! Medvirkende: Steen Valentin (lektor og centerleder på Department of Management, Politics and Philosophy på CBS) samt citater med Carsten Jensen fra podcastserien: Carsten Jensen …
  continue reading
 
Klimafysik bruges bl.a. til at forudsige konsekvenserne havstigninger pga. klimaforandringer. Og til forhåbentlig at udvikle ekstremt præcise vejrudsigter – helt ned på ét bykvarter... Til det bruger klimafysikere f.eks. matematiske modeller til at udregne de komplekse ligninger, der ligger bag disse forudsigelser. Medvirkende: Irene Kruse, der bl.…
  continue reading
 
De er encellede organismer men samtidig meget forskellige. Ja faktisk er du tættere beslægtet med en champignon, end en grønalge er med f.eks. en rekylalge; også selv om de altså begge er mikroalger… Furealger (eller dinoflagellaterne) som biolog Søren Laurentius Nielsen bl.a. nævner, udgør ca. 4.500 arter fordelt på 550 slægter. De er små encelled…
  continue reading
 
Du kender det sikkert, så står du igen der og affaldssorterer... Men hvad med den brugte pizzabakke, skal den nu i papcontaineren eller ej? Nej, det skal den IKKE! Men hvorfor egentlig ikke? Ja det får du svaret på i denne anderledes og eventyrlige podcast... Det var på en podcastworkshop på RUC i 2020, at denne eventyrlige fortælling oprindeligt e…
  continue reading
 
Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen? Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost. Medvirk…
  continue reading
 
Hvordan får man en biogas, der er en så ren, at den kan bruges som brændsel i bl.a. biler, busser og lastbiler? Jo, man gasopgraderer den 'bare' i en Scrubber. Og hvordan dét sker, kan du høre i netop denne podcast… Hvis du vil høre om, hvordan man producerer biogas, ja så lyt her til denne første af i alt to podcast om det emne: Fra madaffald til …
  continue reading
 
Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad og dét er hentet af skraldebilen? Det og meget mere, får du svar på her i den første af to podcast om, hvordan madaffald bliver til biogas og kompost. Plus en hel del viden om fu…
  continue reading
 
Den anden reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år handler bl.a. om høns, de nødvendige indvandringer fra syd, definition af affald, kirkens monopol på den døde krop og et opgør med myten om afsagn i jærger-samler stenalderen… Hvis du vil vide mere om den levende affaldskværn og lille to-benede tosse med fjer på, altså høns, så tjek …
  continue reading
 
Edderkopper (Araneae) kendes bl.a. på og de otte ben. Der er ca. 500 arter i Danmark og ca. 45.700 verdensplan. De fleste slår deres bytte ihjel ved hjælp af gift. Edderkopper tilhører spindlerne sammen med bl.a. mider, flåter og skorpioner. Edderkoppens pind er lavet af meget tynde silketråde (ca. 1-150 µm) af især protein og pyrolidin. Der findes…
  continue reading
 
Vi skal bare være super glade for, at også vores celler indeholder mitokondrier. Det er nemlig herfra, vi får den energi, vi skal bruge, når vi går, står, løber, når vores hjerte slår; ja selv når vi sover… Mitokondrierne kaldes også derfor cellens kraftværker. De producerer den ATP dvs. adenosintrifosfat, som er den kemiske energi, vi bruger, når …
  continue reading
 
Velkommen til en reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år. Det er en tour de force fra stenalderens køkkenmøddinger og ritualiseret affald, runesten som byggeaffald. Og om pis og lort der bogstavelig talt flyder i gaderne som affald, indtil der bygges kloaker fra ca. 1860 og frem. Samt om de såkaldte vikinger, der i virkeligheden bar…
  continue reading
 
I andet afsnit handler det bl.a. om maltning og mæskning, om Reinheitsgebot dvs. hvordan øl brygges og om øltyper. Du kan også høre om den danske ølrevolution, der siden 2000 nærmest har ændret, hvad dansk øl er, om under- og overgæret øl. Og om hvilke øl der er særligt gode til hvilken mad. Viste du f.eks., at den knaldsorte poter er super god til…
  continue reading
 
Vidst du, at øl er den ældste alkoholiske drik i verden? Så vidt vides, går de første spor af ølbrygning ml. 6.000 og 10.000 år tilbage før vores tidsregning. Og de første egentlige bryggerier er der fundet spor af i Mesopotamien. I denne første del af to podcast om øl ser vi på øllets historie, om trolddom, hekseri og sværgefingre og om, hvorfor m…
  continue reading
 
Celler fungerer og opfører sig forskelligt, alt efter om de lever i encellede eller flercellede organismer. I disse (også kaldet multicellulære) organismer er der MANGE celler; f.eks. består et menneske på 70 kg. af ml. 37 og 100 billioner celler. En flercellet organisme kan dog også bestå af helt ned til 4 celler, som nogle alger f.eks. gør. I mul…
  continue reading
 
Kort sagt kaldes det programmeret celledød, når en form for nøje planlagt celleselvmord finder sted. Hvilket sker milliarder af gange hver eneste dag – også inde i dig! Processen skal bl.a. sørge for, at udtjente og beskadigede dør på en ordentlig og kontrolleret måde, så disse ikke skader organismen. Det sker f.eks. med apoptose, der sætter selvmo…
  continue reading
 
Kort sagt er DNA en forkortelse af: DeoxyriboNucleic Acid. Det er et molekyle, som bærer på de genetiske instrukser, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira. DNA (og RNA) er nukleinsyrer, som sammen med proteiner, lipider og komplekse kulhydrater udgør de fire store typer makromoleky…
  continue reading
 
Hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt? Det virker måske som et fjollet spørgsmål; alle snakker jo om det hele tiden… Men hvad betyder det – sådan helt konkret? Ja, det er faktisk ikke helt nemt at svare på. Også derfor undersøger vi det her i 7. afsnit af serien om dengang i 2019, hvor NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn i…
  continue reading
 
Molekyler er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse, som kan eksistere... Det er den lynhurtige introduktion; resten må du lytte dig til. Dvs. du kan også læse meget mere om molekyler her plus på her den på engelske Wikipedia samt her om glutamat-molekylet. HVAD ER ET MOLEKYLE? er for øvrigt vores podcast nr. 50 (w…
  continue reading
 
Har du også hørt om det der fermentering og tænkt, hvad er det nu, det er - sådan helt præcist. Well, Helle Brønnum Carlsen forklarer det her på 3½ minut :) Hun har også skrevet flere koge- og lærebøger; f.eks. Dåseskjul - det langtidsholdbare køkken. Og det viser sig, at mad på dåse langt fra altid er skod! I 2020 skrev hun også materiale til unde…
  continue reading
 
Umami skyldes, at dine smagsløgene registrerer carboxylatanion fra glutaminsyre. Men hvis også du synes, at det kræver en uddybende forklaring, ja så lyt med her, hvor Helle Brønnum Carlsen forklarer umami på sådan ca. 1 minut... Hun har for øvrigt skrevet en del koge- og lærebøger; f.eks. Dåseskjul - det langtidsholdbare køkken. Og det viser sig, …
  continue reading
 
Vidste du, at ca. 33 % af verdens befolkning er smittet med tuberkulose? Årligt koster den 1½ million mennesker livet; typisk fattige der ikke har råd til den behandling, der ellers ville redde deres liv. Også derfor kaldes tuberkulose for "de fattiges sygdom"... Hvis du vil vide endnu mere om tuberkulose, så tjek danske Wikipedia. Ligesom du kan l…
  continue reading
 
Hvad er det nu, bakterier er - sådan helt konkret? Well, svaret får du her på (sådan) ca. 1 minut. Læs mere om bakterier på danske Wikipedia. Eller endnu mere her på den engelske Wikipedia. Musik: Mick Turner med Untitled. Vært og klipper: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. Nalle Kirkvåg har interv…
  continue reading
 
Hvad er forkølelse egentlig; sådan helt naturvidenskabeligt? Det, forklarer vi her på (sådan) ca. 1 minut. På den danske Wikipedia om forkølelse er der også et billede, der super fint viser, hvordan nys kan sprede sygdomme. Læs mere om forkølelse også på dem engelske Wikipedia – og her om 10 myter om bl.a. forkølelse. Tjek også vores podcast: Hvad …
  continue reading
 
Hvad er en virus egentlig? Det, får du forklaret her på blot ca. 1 minut (dvs. sådan ca.)... Ligesom du kan høre, hvad den der Coronavirus, der hærger verden i 2020, rettelig hedder. Du kan læse mere om virus på den danske wikipedia og på den engelske plus her på videnskab.dk; de er alle blandt kilderne til denne podcast. Og skulle vaccination have…
  continue reading
 
Loading …

Hurtig referencevejledning