Uge 45: Njals saga: En sær historie om beton og svindel. Tesla tester beta-software live i trafikken. Elbilproduktion belaster miljøet.

36:36
 
Del
 

Manage episode 276526299 series 1569407
Af Teknologiens Mediehus. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Morten Munk Andersen og Andreas Lindqvist

I denne uges Transformator fortæller vi Njals Saga. Altså ikke den islandske beretning, men Amager-versionen om det skandale- og svindelramte byggeri Njals Tårn, som Københavns Kommune har stoppet, efter at det kom frem, at betonfundamentet er langt fra at have den nødvendige styrke til at bære den 86 meter høje bygning.

Udvalgte Tesla-ejere er i gang med at teste en ny softwareversion, der tilføjer nye selvkørende funktioner. Den klarer f.eks. højre- og venstresving selv og kan skifte bane i bytrafik. Men softwaren er en beta-version, og Tesla advarer bilejerne om, at ‘Den kan gøre det forkerte på det værste tidspunkt, så du skal altid holde hænderne på rattet’.

Apropos elbiler kan du også høre lyden af Volkswagens nye elbil ID.3 og BMW Vision M Next. Den nye trend er nemlig, at kendte komponister eller musikere hyres ind til at fremstille lyden af fremtidens elbiler.

Men der er også mislyde ved produktion af elbiler. I deres batterier indgår råstoffer som kobolt, lithium og nikkel, hvoraf nogle udvindes under forhold, der skader både miljø og mennesker – hvoraf en del tilmed er børnearbejdere. Det stigende salg af elbiler øger problemerne drastisk.

Links

Tesla tester ny software i trafikken

Ingeniørens fokus om byggeskandalen ved Njals Tårn

Boom i elbiler sætter turbo på miljøkatastrofer og børnearbejde

Bilbatterier rammer miljøet: Her er konsekvenserne

169 episoder