offentlig kategori
[subscription 3376776]
Flere

Download appen!

show episodes
 
Loading …
show series
 
Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner. Lyt med, når Politiken Histories podcast Kong…
 
Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Af…
 
De vidtstrakte områder, tyskerne pludselig blev herrer over, var beboet af mange forskellige folkeslag. I Tysk Sydvestafrika (vore dages Namibia) havde San-folket levet som jægersamlerfolk i op mod 30.000 år. Omvendt havde indbyggerne i Tysk Østafrika (Tanzania) en udpræget maritim levevis med århundredgamle handelsbånd til andre dele af verden. Om…
 
Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag. De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige land…
 
Enorme mængder kunst blev købt eller stjålet i de europæiske kolonier, en problemstilling, der vækker stærke følelser i dag. Men mennesket har altid taget kunstgenstande fra hinanden. Så skal man begynde at levere genstande tilbage? Diskussionen trækker tråde også til vores eget hjemland. Europæiske kunstneres optagethed af de fremmede kulturer er …
 
Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt. I seriens første afsnit ser vi tilbage til 1400-tallet og ser nærmere på Johann Gu…
 
I dette afsnit tager vi tilbage til forordningen om Trykkefrihed i 1770, hvor befolkningen i Danmark-Norge som det første sted i verden fik lov til at ytre sig frit på skrift. Om end Trykkefriheden snart blev afmonteret igen, var den borgerlige offentlighed født. I løbet af 1800-tallet fik avisen som massemedie stor indflydelse på samfundsudvikling…
 
I 1920 blev verdens første radioavis sendt i USA, og indenfor få år havde man snart to massemedier: Avisen og radioen. De to konkurrerende medier var snart med til at drive en udvikling, hvor pressen fik uhørt stor magt i de vestlige samfund. Billige radioer gjorde det muligt for politikerne at tale direkte til befolkningerne i deres hjem, og de st…
 
I 1960 blev TV-signalet landsdækkende i Danmark efter at have taget USA med storm i de foregående år. Avisen så sig endnu engang truet – især af fjernsynets evne til at snuppe annoncekronerne fra avissiderne. Med TV2’s oprettelse blev DR’s monopol brudt, men det var kun det første skridt i retning af en total omdannelse af mediebilledet. Med intern…
 
Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav? Serien udkommer i samarbejde m…
 
De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyt…
 
Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.…
 
Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage. Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidsten…
 
I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag. Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe der…
 
Adelsfrøkenen Marie Grubbe hører til blandt de mest yndede litterære motiver i Danmark. Kvinden, der tog sin egen skæbne i hånden, var forud for sin tid, men imponerede ikke oplysningsmanden Holberg. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.Af Politiken
 
Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.Af Politiken
 
Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor? Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter. RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels …
 
Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge. Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjællan…
 
Skjoldungerne Helge og Roar måtte meget igennem, før de fik hævnet deres dræbte far og kunne dele magten i riget. Roar blev landkongen, der passede hjemmefronten og ifølge traditionen grundlagde Roskilde, mens Helge drog ud på vikingetogt. Uden at vide det kom han dog ude i verden til at gifte sig med sin egen datter og blev far til den senere kong…
 
Rolf var en ægte idealkonge: Flink, gavmild og god til at slås. Han satte svenskernes kong Adils på plads og havde loyale undersåtter, der gerne gik i døden for deres herre. Men kongen var også resultat af et blodskamsforhold, og trods sine store kvaliteter som leder blev han til sidst indhentet af skæbnen. Dog blev Krake hævnet af sin trofaste Vøg…
 
Danmark var et rigt og fredeligt rige under lejrekongen Frode Fredegod. Velstanden var endda så stor, at kongen kunne kaste en guldring fra sig på vejen, uden at nogen kunne finde på at samle den op. Eller også turde de ikke. Fortællingen om Frode Fredegod handler nemlig også om grådighed. Og det blev ifølge de islandske sagaer hans endeligt. Histo…
 
Harald Hildetand blev ifølge sagnene den sidste af de store Skjoldunger. Fortælling om hans liv som hersker i Lejre er da også fyldt med farverige vikingeskrøner og store bedrifter på slagmarken. Og så skulle være noget af en karl for at kunne begå sig ved Harald Hildetands hof, hvor man tilsyneladende trænede kampkunst dagen lang. Men den mægtige …
 
Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske ko…
 
Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem. Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hv…
 
I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatni…
 
Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag. Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres…
 
I kølvandet på Første Verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig. Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en…
 
Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes stat…
 
For mere end 1000 år siden bosatte nordboerne med Erik den Røde i spidsen sig på Sydvestgrønland. De opbyggede et robust samfund med gårde, kirker og klostre, der hang tæt sammen med Europa både religiøst, politisk og økonomisk. I løbet af middelalderen kom inuitterne vandrende fra nord og et gådefyldt kulturmøde fandt sted. For udraderede inuitter…
 
Inuitterne var superoverlevere, der havde perfektioneret deres levevis i det ekstreme grønlandske klima. Derfor havde de også god grund til at stille sig kritisk an over for den dansk-norske præst Hans Egede, der i 1721 begyndte sin missionsvirksomhed i området omkring nutidens Nuuk. Men Egede fik efterhånden lært sproget og fik med møge og drøje o…
 
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark. Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertry…
 
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark. Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertry…
 
Mens Europas stormagter bekrigede hinanden i sidste halvdel af 1700-tallet tallet, holdt Danmark sig ude af større konflikter og slog dørene op for Det Kongelige Kunstakademi. Stigende velstand betød flere kunstsamlere og grundstenen for det næste århundredes kunstneriske guldalder blev lagt. Ude i verden skete store forandringer. Amerikanerne løsr…
 
Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede fjenden København, og briterne kunne til sidst sejle afsted med de danske krigsskibe. Under den følge…
 
Den danske Guldalder er i eftertiden blevet set som en paradoksal storhedstid, hvor kunst, kultur og videnskab blomstrede efter Napoleonskrigenes nederlag. Sådan var det dog ikke for alle. For mens alt ser idyllisk ud i guldaldermaleriernes landskaber, levede store dele af befolkningen i total armod, og fængselsoprøret i 1817 og de antisemitiske op…
 
En ny fransk revolution i 1830 banede vej for, at de længe ventede stænderforsamlinger blev realiseret. De fire stænderforsamlinger i henholdsvis Holsten, Slesvig, Jylland og på Sjælland fungerede fra 1834 som en form for demokratisk skole for dele af befolkningen. Træer voksede dog ikke ind i folkestyrets himmel: Kun ca. 3 procent af befolkningen …
 
I begyndelsen af 1800-tallet så det øvrige samfund med på foragt den fattige bonde, der hutlede sig gennem tilværelsen. Det måtte ændres, mente Grundtvig, som ønskede at gøre bonden til den centrale skikkelse i det danske folkefælleskab. At gøre bonden til borger krævede dog en del. Almuen måtte på højskole for at lære om dansk samhørighed, sang og…
 
De nationalliberale fik deres vilje i 1848, da de advarede kongen med at ty til »til fortvivlelsens selvhjælp«, hvis de ikke fik indrømmelser. Det fik dog spørgsmålet om Slesvig, Holsten og Lauenborgs tysksindede befolkning til at gøre oprør, og den første af de to slesvigske krige var en realitet. Krigen afstedkom en bølge af voldsom nationalisme,…
 
De danske politikere fejllæste den internationale opbakning til den danske slesvigpolitik, og da krigen brød i ud i 1864 stod Danmark fuldstændig alene mod den tyske overmagt. Nederlaget betød et farvel til helstaten og et goddag til den homogene nationalstat. Trods tabet blev 1864 startskuddet til en omfattende modernisering af Danmark og ikke min…
 
Under verdensudstillingen i Paris i 1878 rynkede de franske anmeldere på næsten af de danske kunstneres bedagede bidrag. Tiden var løbet fra de idylliske landskaber, og de guldalderens progressive borgerskab blev nu overhalet af nye fritænkere, der satte ved spørgsmålstegn ved romantikkens idealisme og mangel på psykologisk og social realisme. Alle…
 
Hvordan kom Rom til verden? Det spørgsmål stillede romerne sig selv og fandt på ikke bare én, men to myter om byens grundlæggelse. I den ene grundlagde brødrene Romulus og Remus byen på syv høje ved floden Tiberen, mens det i digteren Vergils version var helten Æneas, der blev romernes stamfader efter sin lange flugt fra Troja. Ingen af historierne…
 
Da romerne vandt større indflydelse i middelhavsområdet kom de på kant med nordafrikanske Karthago, som også var en by med vokseværk. Konflikten blev kendt som de tre puniske krige, og især Karthagos legendariske hærfører Hannibal jog fjenden en skræk i livet med sine krigselefanter. Romerne måtte ty til alternative metoder i kampen mod den stærke …
 
Da Khartago var overvundet, lå vejen mod stormagtsstatus åben, men politiske uenigheder og enorme sociale skel fik fundamentet til at ryste under Rom. Splittelsen mellem de rige magthavere og ønsket om reformer gav anledning til gadekampe og uro. I Nordafrika gjorde kong Jugurtha livet surt for de udsendte soldater, indtil hærføreren Marius med sin…
 
Ejendomsspekulanten Crassus slog Spartacus’ slaveoprør ned i det sydlige Italien, men måtte dele æren med Pompejus, der med succes havde jagtet pirater i Middelhavet. Sammen formede de et slagkraftigt politisk trekløver med den populære Julius Cæsar og blev enormt magtfulde. Samarbejdet holdt dog ikke evigt, og da Cæsar havde erobret Gallien, sendt…
 
Politikeren Cicero med de store talegaver kæmpede en brav kamp for at redde den vingeskudte romerske republik, men i sine bestræbelser på at forsvare lov og orden benyttede han sig af blodige udrensninger og endte på den politiske udskiftningsbænk. Hærføreren Marcus Antonius gik sammen med opkomlingen Octavian i kødet på de sammensvorne bag mordet …
 
Octavian tog navneforandring til Augustus (den ophøjede) og blev Roms første kejser. Som ubestridt leder af Middelhavets største magt førte han en konservativ værdipolitik, hvor det handlede om at reducere romernes dekadente skørlevned til fordel for dyder som disciplin og ordentlighed. Kejseren selv afholdt sig dog ikke fra udenomsægteskabelige ak…
 
Digterne, som skrev omkring begyndelsen på vor tidsregning, markerer på mange måder et højdepunkt i romersk kultur. Catul skrev vise digte om kærlighedens natur, men også frække sager, som ifølge nogen kan ses som senrepublikkens mangel på moral. Hans digterkollega Ovid er stadig berømt for sine fabler og myter, men et muligt forhold til kejserens …
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login