Hvad skal vi med Folkeoplysning

E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Lyder ordet "Folkeoplysning" ikke for støvet? Er der overhovedet brug for den slags i dag, hvor man med enkelte klik kan finde svar på alt? Ja, lyder svaret fra blandt andet Marianne Jelved. Hør hvordan det hænger sammen med troldefabrikker, fake news og Donald Trump i udsendelsen her. Folkeoplysningen været en god vej for mange der havde et ønske om mere viden. Endda i rigtig mange år. Staten har allerede fra et tidligt tidspunkt givet støtte til forskellige dele af folkeoplysningen. I skoleloven af 1814, et år efter staten faktisk gik bankerot, var det for eksempel indskrevet, at lærerne skulle tilbyde undervisning til dem, der var færdige med skolen, men som ønskede at blive bedre til at regne og skrive. Det var en tidlig indirekte støtte til voksenundervisning. I 1896 kom aftenskolerne på finansloven, og allerede i 1930 blev der vedtaget en lov om tilskud til aften- og ungdomsskolelærere. Over hele landet bliver der i dag konstant udbudt aftenskolekurser. En landsdækkende undersøgelse fra 2016 viser, at 12 procent af danskerne det seneste år har været på en aftenskole. Det svarer til 684.000. Men folkeoplysning er meget mere end ”bare” aftenskolerne. Det er fx også højskoler og folkeuniversitetsforedrag. I 2014 deltog 159.238 personer i sådan et. Så hvis man slår alle de aktiviteter sammen, så anslår Dansk Folkeoplysnings Samråd forsigtigt det samlede antal deltagere til 1,8 millioner om året.