Hvornår er man dansk nok? Vi undersøger

E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Nr7, magasinprogram I medierne og andre steder bliver ordet ”2. Generationsindvandrer” og nu endda 3. generationsindvandrer ofte brugt. Hvornår man egentlig ikke er indvandrer mere. Hvad skal der til? Hvor mange generationer skal der gå? Slår man op i et leksikon er en dansker simpelthen en person, der er fra Danmark. Uanset hvor forældrene måtte stamme fra, så er en person født i Danmark en danskere. Juridisk er der en lidt anden definition der gælder. Det kræver simpelthen at en person har et dansk statsborgerskab. Når det nu er så simpelt, hvordan kan det så være, at debatten om ”danskheden” stadig raser? Men… er vores nationale identitet så ved at forandre sig? Er det noget nyt med borgere der har en dobbelt identitet? Ganske vist findes der jo de her mindretal på begge sider af den tyske grænse, men det er vel undtagelsen? Svaret er nej. For Danmark har faktisk siden kong ruders tid altid været præget af grænser der flytter sig, befolkninger der både flytter til, hører til, eller endda flytter væk fra Danmark. Tænk blot på, at få relativt få år siden var Danmark et noget større rige, og så talte man ikke bare dansk i Danmark. Der blev talt norsk, skånsk, svensk, islandsk og endda skotsk. Den dag i dag tales der stadig både færøsk, grønlandsk og tysk som officielle sprog. Altså sammen beviser på, at der faktisk ikke er nyt under solen. Det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her.