Player FM - Internet Radio Done Right
485 subscribers
Checked 8d ago
Tilføjet five år siden
Indhold leveret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus. Alt podcastindhold inklusive episoder, grafik og podcastbeskrivelser uploades og leveres direkte af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus eller deres podcastplatformspartner. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse, kan du følge processen beskrevet her https://da.player.fm/legal.
Player FM - Podcast-app
Gå offline med appen Player FM !
Gå offline med appen Player FM !
Podcasts der er værd at lytte til
SPONSORERET
K
Know What You See with Brian Lowery


1 Spilling the Tea on Cross Culture Comedy: Jesse Appell’s Journey in China 29:42
29:42
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked29:42
In this episode, comedian and tea enthusiast Jesse Appell of Jesse's Teahouse takes us on a journey from studying Chinese comedy to building an online tea business. He shares how navigating different cultures shaped his perspective on laughter, authenticity, and community. From mastering traditional Chinese cross-talk comedy to reinventing himself after a life-changing move, Jesse and host Brian Lowery discuss adaptation and the unexpected paths that bring meaning to our lives. For more on Jesse, visit jessesteahouse.com and for more on Brian and the podcast go to brianloweryphd.com.…
S13E8 Charles Darwin: Den store erkendelse
Manage episode 425486575 series 2756759
Indhold leveret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus. Alt podcastindhold inklusive episoder, grafik og podcastbeskrivelser uploades og leveres direkte af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus eller deres podcastplatformspartner. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse, kan du følge processen beskrevet her https://da.player.fm/legal.
Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord var
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?
Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”
Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage.
…
continue reading
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?
Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”
Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage.
169 episoder
Manage episode 425486575 series 2756759
Indhold leveret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus. Alt podcastindhold inklusive episoder, grafik og podcastbeskrivelser uploades og leveres direkte af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus eller deres podcastplatformspartner. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse, kan du følge processen beskrevet her https://da.player.fm/legal.
Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord var
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?
Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”
Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage.
…
continue reading
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?
Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”
Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage.
169 episoder
Alle episoder
×
1 S15E6 Ole Worm: Jagten på enhjørningen 31:31
31:31
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked31:31
Vi tager med den blot 12 årige Ole Worm ud på en lang og omfattende rejse gennem Europa. Ole Worm var nærmest besat af mystiske ting og i utrolige 12 år - fra 1600 til 1612 - rejste han rundt til museer, universiteter, handelsfolk og andre videnskabsmænd og samlede kuriositeter – mærkværdigheder eller eksotika, som han kaldte det - og fik det sendt hjem til Danmark. Vi skal tilbage til en tid, hvor de her ting var meget værdifulde, og hvor dem der ejede dem kunne bevise deres magt. Vi skal tilbage til en tid hvor verden fortsat var magisk, og sammen med Ole Worm skal vi undersøge hvor selveste enhjørningen kom fra. Medvirkende: Camilla Mordhorst, ph.d. og cand.comm. i kommunikation og etnologi. Camilla har tidligere været direktør for Museet for Søfart i Helsingør, vicedirektør på Nationalmuseet og er i dag direktør for Dansk Kulturinstitut.…
I 1844 var et kapløb igang blandt museer og samlere. Alle ville have den sidste gejrfugl, og da det blev klart, at de sidste fugle befandt sig på den islandske ø Eldey endte det med, at de tre islandske fiskere, Sigurdr Islefsson, Jon Brandsson og Ketil Ketilsson stævnede ud i deres robåd. Dagens historie har et dyr som hovedperson. Nemlig gejrfuglen. Dagens skurk er mennesket. Det er historien om et dyrs uddøen, om menneskets grådighed, og om hvor hurtigt det kan gå for en art at forsvinde. Hvad var det der skete med gejrfuglen? Hvad ved vi om de to allersidste fugles endeligt, og hvordan i alverden havnede dele af dem i København? Medvirkende: Bent Lindow, palæontolog og geolog. Bent var i en årrække ansat på Statens Naturhistoriske Museum.…

1 S15E4 Frederik Liebmann: På mulddyr gennem 1800-tallets Mexico 32:30
32:30
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked32:30
Frederik Liebmann gennemførte i årene 1840-1843 en botanisk ekspedition til det sydlige Mexico med det sigte at udforske den artsrige vegetation og indsamle planter til gavn for videnskaben og de nationale samlinger. Med sine omkring 90.000 hjemsendte eksemplarer – levende planter, frø og tørrede planter er det en af de mest udbytterige ekspeditioner i dansk botaniks historie. Det var på alle plan en strabadserende og farlig rejse Liebmann drog ud på. Mexico var præget af uroligheder, Liebmann frygtede overfald for banditter, og diverse sygdomme og insektangreb prægede ekspeditionen, mens hans muldyr blev angrebet af giftslanger. Hvordan klarede Liebmann sig igennem den lange rejse, og hvordan lykkedes det ham at få den sjældne koglepalme hele vejen med hjem til København? Medvirkende: Mille Gabriel, seniorforsker på Nationalmuseet med en ph.d. i antropologi fra Københavns Universitet. Mille er museumsinspektør for de Nord- og Sydamerikanske samlinger og har været medlem af Den Danske UNESCO-nationalkommission og så har hun skrevet om netop Frederik Liebmann i museets værk om dansk ekspeditionshistorie, som er udkommet på GADs forlag.…

1 S15E3 Bøje Benzon: “Skyd alt det De kan!” 34:03
34:03
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked34:03
Den flamboyante eventyrer, storvildtjæger, rigmand, dyrebeskytter, museums mæcen og bestyrelsesformand for Zoologisk Have i København, Bøje Benzon stævnede i 1946 ud på Universitetets Centralafrikanske Ekspedition. Benzon var allerede berømt og berygtet, og hans virke fyldt med paradokser. Han havde skudt tusindvis af vildt - men samtidig kæmpede han for bevarelsen af dyr. Han havde fået adskillige dyr til ZOO i København, og folk valfartede til for at se de første giraffer, elefanten Thembo og andre eksotiske dyr. Nogle af plankerne i Eventyrernes Klubs legendariske runde bord stammer faktisk fra det bur, som Thembo kom hjem i. Kedeligt har det ikke været i Bøjes selskab, og rygterne fortæller, at han engang - da en af hans ekspeditioner manglede vand - tog et bad i champagne! Universitetets Centralafrikanske Ekspedition i 1946 står i dag som Benzon væsentligste. Han drog bl.a. ud for at skyde den sjældne okapi, så folk i Danmark kunne få lov til at se den. Men undervejs kom et dramatisk møde med den store bjerggorilla til at ændre ham for altid. Medvirkende: Miriam Koktvedgaard Zeitzen, ph.d. i social antropologi og ansat på Københavns Universitet.Miriam har tidligere været ansat på Nationalmuseet - og har bidraget med flere kapitler i Nationalmuseets 3-binds værk om dansk ekspeditionshistorie, som er udkommet. Episodefoto: Statens Naturhistoriske Museum…

1 S15E2 Roy Chapman Andrews: Verdens første dinosaurusæg 25:22
25:22
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked25:22
I årene 1922-1930 drog den amerikanske opdagelsesrejsende og senere både præsident for The Explorers Club i New York og direktør for American Museum of Natural History, Roy Chapman Andrews ud på en række videnskabelige ekspeditioner, der blev kaldt The Central Asiatic Expeditions. Andrews, der for mange var prototypen på Spielbergs Indiana Jones, drog til Kina og Mongoliet og havde til formål at finde rester af dinosaurer og de første mennesker i Asien. Med sig havde Andrews to danskere. Netop arkæologen, Niels Christian Nelson og udgraveren George Olsen. Ekspeditionerne gik ikke som planlagt, og de var til tider dramatiske og farlige. Hvad de fandt derude forbavsede verden, og det mest utrolige er, at en lille del af det havnede i København. Medvirkende: Bent Lindow, palæontolog og geolog. Bent var i en årrække ansat på Statens Naturhistoriske Museum.…

1 S15E1 Carl Skottsberg: Rejsen til verdens ende 34:22
34:22
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked34:22
Det er den 5. oktober 1916. Den svenske opdagelsesrejsende og botaniker Carl Skottsberg stævner ud fra Göteborg. Han vil til Sydamerika. Ud på Juan Fernandaz-øerne og ud på den mytiske Påskeø, hvor de gådefulde kæmpestatuer ligger spredt ud over vulkanøen. Skottsberg drømmer om at finde en ny flora. Foran ham ligger en spændende, begivenhedsrig og til tider nervepirrende rejse, hvor han frygter at strande på en øde ø - præcis som virkelighedens Robinson Crusoe. Medvirkende: Jens Soelberg, ph.d. med speciale i etnobotanik, biokulturelle samlinger, botanisk lægemiddel historie og arbejder i de botaniske samlinger på Statens Naturhistorisk Museum. Denne sæson af Den Yderste Grænse er produceret i et samarbejde mellem Nationalmuseets mediehus Vores Tid og Statens Naturhistoriske Museum.…

1 Bonus: Olufsens mystiske skrin bliver åbnet 20:08
20:08
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked20:08
Den store opdagelsesrejsende Ole Olufsens oldebarn Nikolai Brun har indleveret et mystisk skrin, som han aldrig har kunnet åbne. Men nu har skrinet været i hænderne på Nationalmuseets låsesmed, som har lavet en nøgle. Nikolai Brun åbner skrinet i selskab med Bjørn Harvig og Nationalmuseets Ole Olufsen-ekspert Jesper Kurt Nielsen, mens de fortæller om Olufsens store rejse til verdens tag, Pamir. Hvad gemmer sig i skrinet? Hvad siger det om Olufsen? Og er der et nyt eventyr, der venter derude ...…

1 Bonus Andreas Mogensen: Én dag på rumstationen 32:03
32:03
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked32:03
Mens vi arbejder på den ny sæson og I går og venter på den, får I lige en bonus-episode. Det er lykkedes os at få Andreas Mogensen i studiet igen. Andreas er blevet interviewet i stort set alle danske medier - så vi har tænkt over, hvordan vi kunne finde en ny og anderledes vinkel på opholdet på Den Internationale Rumstation. Vi tager i dagens afsnit med Andreas ud på missionen. Helt ned i de daglige rutiner og scener fra rumstationen. Så dette er et afsnit dedikeret til alle os ekspeditions- og rumnørder! Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut og medlem af Eventyrernes Klub. I marts 2024 returnerede han til jorden efter næsten 200 dage i rummet. Andreas nåede at gennemføre en lang række internationale videnskabelige eksperimenter og han var desuden både pilot på Dragon- fartøjet, der førte ham og kollegaerne op til Den Internationale Rumstation, hvor han også var kommandør.…

1 S14E9 Sven Hedin: Taklamakan Ørkenen - Stedet ingen vender levende tilbage fra 32:39
32:39
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked32:39
Den svenske geograf Sven Hedin og hans fire rejsekammerater og deres kameler forlod landsbyen Merket den 10. april 1895. På vej ind i ørkenen. ”De kommer aldrig tilbage”, sagde en mand, da de forlod landsbyen. Hedins plan var at krydse Taklamakan, den næststørste sandørken på jorden. På det lokale sprog, uygurisk, betyder Taklamkan ”stedet ingen kommer tilbage fra”. De fleste folk tænkte, at rejsen var vanvittig. At de aldrig ville overleve. Ørkenens navn bar på dystre forudsigelser. Der ventede en frygtelig farlige rejse. Blot et par uger senere stod det slemt til og ekspeditionen var i store vanskeligheder. En af Hedins kameler var død og mændene tørstede voldsomt. Fuldstændig udmattede forsøgte de at slå lejr, da kamelerne nægtede at gå, men snart blev de alle begravet af en sandstorm. Mændene forsøgte at gemme deres ansigter i kamelernes manker. Udmattede, tørstende og uden vand i dagevis, skrev Hedin samme aften i sin dagbog: ”Bjerge af sand i alle retninger. Ikke et strå – intet liv. Gud, hjælp os!” Medvirkende: Thomas Ubbesen, medlem af Eventyrernes Klub, forfatter og journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvor han har dækket krige og konflikter overalt i verden. Thomas har stor interesse i ekspeditions-historie og har selv tangeret det område, vi skal tale om i dag, da han tilbage i 1987 fik lov til at rejse ind i det ellers meget lukkede Kina. Coverfoto: Af George Grantham Bain Collection (Library of Congress).…

1 S14E8 Robert Falcon Scott: Terra Nova ekspeditionen til Sydpolen 32:48
32:48
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked32:48
Hvis man siger “Terra Nova ekspeditionen” er det formentlig de færreste der ved, hvad det var for en. Men hvis man siger Robert Falcon Scotts ekspedition til Antarktis for at prøve at blive de første til at nå Sydpolen - og hvis man i samme åndedrag nævner Roald Amundsen og det verdensberømte “kapløb om Sydpolen”, så er der nok flere, der nikker genkendende. Dagens afsnit indeholder alt det, som vi der elsker ekspeditionshistorie, bliver så fascinerede af: stærke kammeratskaber, heroiske beretninger og heltemodige hovedpersoner, kolossale strabadser i et ugæstfrit, barskt og endnu ikke kortlagt land. Historien indeholder også nationernes kamp om at komme først, store egoer og rivalisering, Alt sammen, fordi fristelsen var for stor: At blive den første til at Sydpolen og dermed hædre nationen og ikke mindst - udødeliggøre sig selv! Medvirkende: Gregers Gjersøe, medlem af Eventyrernes Klub og en erfaren ekspeditionsmand. Gergers er guide i Grønland for Albatros og stifter af Non Profit organisationen Polarskolen.dk, hvor han underviser på danske folkeskoler om Grønland og Færøerne og så har han stor kendskab til Robert Falcon Scott, da han sammen med Kristian Joos i 2000 - som de første danskere - nåede Sydpolen under en to måneder lang tur på ski med pulk.…

1 S14E7. Candido Rondon: ”Dø om nødvendigt – men dræb aldrig” 34:12
34:12
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked34:12
Tidligere i denne sæson har vi fortalt den dramatiske historie om den forhenværende amerikanske præsident Theodore Roosevelts brutalt barske ekspedition ned ad Tvivlens Flod i Amazonas. Havde det ikke været for ekspeditionens anden leder, Roosevelts gode ven - dagens hovedperson, Candido Rondon, så havde Roosevelt formentlig mistet livet. Dagens afsnit kunne vi kalde “Rejsen ind Brasiliens ikke kortlagte land”. For det var det han gjorde. Rondon ledte et væld af ekspeditioner ud i vildt Amazonas, hvis formål var at opbygge et flere tusind kilometer langt telegrafnet. Et vanvittigt projekt i ufremkommeligt terræn, med farlige dyr og igennem områder kontrolleret af isolerede oprindelige folk. Selvsagt en mission, som ingen troede kunne lade sig gøre. Rejserne byder på dramatiske hændelser og vilde scener, men vi kommer også til at tegne et billede af en mand af ære, der brugte store dele af sit liv på at kæmpe for de oprindelige folks rettigheder - en mand som Einstein indstillede til Nobels Fredspris. Medvirkende: Line Friis Frederiksen, er uddannet biolog, er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Line har selv rejst i Amazonas, er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” og så har hun tidligere i den her sæson fortalt om Theodore Roosevelts ekspedition ned af Tvivlens Flod – hvor hans rejsemakker var Rondon.…

1 S14E6 Ralph Bagnold: På jagt efter den myteomspundne oase, Zerzura. 26:38
26:38
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked26:38
Ralph Bagnolds ekspeditioner ind i The Great Sand Sea, der ligger mellem Libyen og Egypten, var banebrydende. For de var ikke på kamelryg, men i bil – hvilket mange andre tænkte var helt uhørt. Bagnold blev formentlig den første i verden til at krydse den libyske ørken fra øst til vest. Rundt om lejrbålet i ørkenen drømte Bagnold og hans kammerater om at finde den sagnomspundne oase Zerzura. Ekspeditionen opdagede ikke nyt land – men den opdagede sand. Bagnold skrev faktisk en doktorafhandling om sand. Enig, det lyder noget kryptisk, men det vender vi tilbage til. Dagens gæst synes, at Bagnold var en kedelig eventyrer, for intet gik galt på hans rejser. Han havde styr på sagerne! Men hans liv var langt fra kedeligt og spænding kom der senere, for Bagnold blev berømt, da han i starten af 2. verdenskrig oprettede den betydningsfulde Long Range Desert Group, som opererede bag fjendens linjer i Nordafrika. Medvirkende: Jesper Kurt-Nielsen. Museumsinspektør ved Nationalmuseet og forfatter til en lang række af biografier om opdagelsesrejsende. Jesper er redaktør på museets store Ekspeditions Værk og så har selv talrige rejser i Nordafrika bag sig. 📸: Coverbillede fra Eland publishings udgave af bogen Libyan Sands af Ralph Bagnold…

1 S14E5. Edward Whymper: Katastrofen på Matterhorn 30:12
30:12
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked30:12
Det skulle tage engelske Edward Whymper otte forgæves forsøg, før han sammen med sit hold den 14. juli 1865 endelig nåede toppen af det ikoniske bjerg Matterhorn. Som de første i verden. Matterhorn, som mange i dag forbinder med Toblerone bjerget, med det smukke spidse tårn – var dengang juvelen, som ingen troede, at det var muligt at besejre. Whymper frygtede, at italienerne ville nå op før ham - fra den italienske side. Fra toppen af Matterhorn så han dem vende om. Deroppe satte han sig ned. Lykkelig. Skrev smuk om den bjergtagende udsigt. Det var som om, at turen havde været meget lettere, end hvad han havde forestillet sig i alle de år. Men hvad Whymper ikke vidste, da han nød udsigten ud over Zermatt, var at katastrofen snart ramte hans hold hårdt og brutalt. Medvirkende: Søren Smidt, Bjørns trofaste bjergguide i studiet. Søren har klatret bjerge overalt i verden og har selv klatret på Matterhorn.…

1 S14E4 Johannes Østrup: På hest fra Syrien til Danmark. 27:21
27:21
Afspil senere
Afspil senere
Lister
Like
Liked27:21
I 1891 drog den danske filolog Johannes Østrup ud på en rejse, hvor formålet var videnskabelig. Rejsen endte dog med at blive langt mere eventyrlig. I to år udforskede han dele af Egypten, Mellemøsten og Lilleasien. Klædt dels i arabisk tøj, dels i vestlig påklædning, krydsede han på hesteryg den syriske ørken, inden han med en pistol i baglommen red fra Homs til København, via Damaskus og Konstantinopel, på sin tro følgesvend, en grå fuldblodshingst, som han havde købt af beduinstammen Sbâ. Hvilke spændende oplevelser havde Østrup hos nomaderne, og hvad drev ham til at tage ud på denne spektakulære rejse på hesteryg hele vejen hjem til Danmark? Det dykker dagens gæst og Bjørn ned i i dette afsnit. Medvirkende: Jens Astrup, der er oldebarn af Johannes Østrup.…
I sommeren 1937 rejste engelske Rebecca West rundt på Balkan – gennem Jugoslavien, nutidens Kroatien, Bosnien Herzegovina, Serbien, Nordmakedonien og Montenegro. Hun opsøger gamle myter og oplevede særprægede traditioner – men hun var også fordomsfuld og betragtede folk med en vis distance. Da hun kom hjem, skrev hun sin historiske og etnografiske skildring ”Black Lamb, Grey Falcon”, som fortsat i dag betragtes, som den mest ultimative rejseskildring fra Balkan. Hvad var det i Wests bog, der gjorde, at den fik så stor betydning for eftertiden? Og var hendes bog egentlig for det bedre? Dagens afsnit tegner et portræt af en spændende forfatter og reporter, men kaster også et kritisk blik på rejselitteraturen, der med sine forudindtagede konklusioner kan tegne et misvisende billede af den region, som rejsen ellers nøgternt skulle beskrive. Medvirkende: Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropa Studier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun arbejder med Sydøsteuropas kulturhistorie i det 20. og 21. århundrede, særligt Jugoslavien og dets efterfølgerstater. Tea er forfatter til flere bøger, b.la. ”Usable History? Representations of Yugoslavia’s difficult past from 1945 to 2002.”…
Velkommen til Player FM!
Player FM is scanning the web for high-quality podcasts for you to enjoy right now. It's the best podcast app and works on Android, iPhone, and the web. Signup to sync subscriptions across devices.