))
Sangskrivergeniet Harry Nilsson: Sang som en engel og levede som en djævel
Manage episode 294653006 series 2354621
Indhold leveret af Heartbeats.dk. Alt podcastindhold inklusive episoder, grafik og podcastbeskrivelser uploades og leveres direkte af Heartbeats.dk eller deres podcastplatformspartner. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse, kan du følge processen beskrevet her https://da.player.fm/legal.
Harry Nilsson – kendt som Nilsson – var sin egen værste fjende. Begavet med en vidunderligt fleksibel sangstemme, som ubesværet spændte 3½ oktav, ødelagde han den midt i sin karriere grundet overdrevent indtag af cognac, kokain og cigaretter samt det løse. Han var ennemsyret af en overlegen musikalitet, som udmøntede sig i noget af periodens mest avancerede pop, dristigt arrangeret og fornemt produceret. Og så var Nilsson ikke mindst en guddommelig sangskriver, der tilsyneladende ubesværet rystede den ene uforglemmelige melodi efter den anden ud af ærmet.
Nilssons tre første lp’er er underskønne og uopslidelige eksempler på genren barokpop, når den er allermest sofistikeret. Debuten Pandemonium Shadow Show gjorde i 1967 medlemmerne af The Beatles til kæmpe fans, hvad de gerne og ofte fortalte i interviews. Han skulle komme til at arbejde sammen med dem alle fire, ja, John Lennon producerede et af hans album.
Det er derfor skæbnens ironi, at hans to nok kendteste performances er coverversioner af andres sange – Fred Neils ”Everybody’s Talkin’”, som Nilsson indsang i 1968, og som året efter blev et megahit som indledningssang til filmen Midnight Cowboy. Og så nærmest opfandt Nilsson power-balladen med sin dramatiske (nogle vil sige overspændte) tolkning af Badfingers ”Without You” (et hit igen i 1994 for Mariah Carey). De to eneste Grammys han vandt i sit liv var for netop de to sange, begge i kategorien Best Male Vocal Performance.
Det er lige så uomstødeligt som det er uretfærdigt, for Nilsson dryssede potentielle hits ud over de i alt 14 album, han indspillede for RCA i årene 1967-1977. I et forsøg på at bringe Nilssons bedste indspilninger til ære og værdighed, har Rockhistorier gennemtrawlet værket for dig. Vi har fundet frem til perlerne – nej, ingen ”Without You”! – i en lidt ujævn produktion, for efter gennembruddet i 1971 med albummet Nilsson Schmilsson tog de dårlige vaner overhånd, hvad der gik ud over dømmekraften. Men selv på de sene lp’er er der noget at komme efter.
Nilsson døde i 1994, blot 52 år gammel.
1941 (1967)
Sleep Late, My Lady Friend (1967)
There Will Never Be (1967)
Without Her (1967)
Good Old Desk (1968)
Everybody’s Talkin’ (1968)
One (1968)
Nobody Cares About the Railroads Anymore (1969)
City Life (1969)
Dayton, Ohio – 1903 (1970)
Think About Your Troubles (1970)
Bath (Remix, 1971)
Mr. Richland’s Favorite Song (Remix, 1971)
The Moonbeam Song (1971)
I’ll Never Leave You (1971)
You’re Breakin’ My Heart (1972)
The Lottery Song (1972)
Lazy Moon (including As Time Goes By) (1973)
Don’t Forget Me (1974)
Old Forgotten Soldier (1974)
Easier for Me (1975)
The Ivy Covered Walls (1976)
Will She Miss Me (1976)
All I Think About Is You (1977)
Perfect Day (1977)
…
continue reading
Nilssons tre første lp’er er underskønne og uopslidelige eksempler på genren barokpop, når den er allermest sofistikeret. Debuten Pandemonium Shadow Show gjorde i 1967 medlemmerne af The Beatles til kæmpe fans, hvad de gerne og ofte fortalte i interviews. Han skulle komme til at arbejde sammen med dem alle fire, ja, John Lennon producerede et af hans album.
Det er derfor skæbnens ironi, at hans to nok kendteste performances er coverversioner af andres sange – Fred Neils ”Everybody’s Talkin’”, som Nilsson indsang i 1968, og som året efter blev et megahit som indledningssang til filmen Midnight Cowboy. Og så nærmest opfandt Nilsson power-balladen med sin dramatiske (nogle vil sige overspændte) tolkning af Badfingers ”Without You” (et hit igen i 1994 for Mariah Carey). De to eneste Grammys han vandt i sit liv var for netop de to sange, begge i kategorien Best Male Vocal Performance.
Det er lige så uomstødeligt som det er uretfærdigt, for Nilsson dryssede potentielle hits ud over de i alt 14 album, han indspillede for RCA i årene 1967-1977. I et forsøg på at bringe Nilssons bedste indspilninger til ære og værdighed, har Rockhistorier gennemtrawlet værket for dig. Vi har fundet frem til perlerne – nej, ingen ”Without You”! – i en lidt ujævn produktion, for efter gennembruddet i 1971 med albummet Nilsson Schmilsson tog de dårlige vaner overhånd, hvad der gik ud over dømmekraften. Men selv på de sene lp’er er der noget at komme efter.
Nilsson døde i 1994, blot 52 år gammel.
1941 (1967)
Sleep Late, My Lady Friend (1967)
There Will Never Be (1967)
Without Her (1967)
Good Old Desk (1968)
Everybody’s Talkin’ (1968)
One (1968)
Nobody Cares About the Railroads Anymore (1969)
City Life (1969)
Dayton, Ohio – 1903 (1970)
Think About Your Troubles (1970)
Bath (Remix, 1971)
Mr. Richland’s Favorite Song (Remix, 1971)
The Moonbeam Song (1971)
I’ll Never Leave You (1971)
You’re Breakin’ My Heart (1972)
The Lottery Song (1972)
Lazy Moon (including As Time Goes By) (1973)
Don’t Forget Me (1974)
Old Forgotten Soldier (1974)
Easier for Me (1975)
The Ivy Covered Walls (1976)
Will She Miss Me (1976)
All I Think About Is You (1977)
Perfect Day (1977)
231 episoder
Del
