Min livsstil slår mig ihjel og alligevel kan jeg ikke ændre vaner - "HJÆLP MIG, Gitte"

Vægtvinder v/ Gitte Boesen

Anna skrev til mig på mail

"Hvorfor kan jeg ændre nogle vaner så let som ingenting, imens andre synes helt umulige at få bugt med?

Min læge har sagt til mig at hvis jeg ikke snart går ned i vægt, så vil det se meget dystert ud for mit helbred om bare ti år.

Jeg vil virkelig gerne gå ned i vægt og det er endda nu med ordre fra min læge, men jeg kan bare ikke ændre de forbistrede vægttabsvaner!

Hvad skal jeg gøre, Gitte?"

Måske har du sommetider tænkt det samme? ikke at du nødvendigvis har samme helbredsudfordringer som Anna, men det her med at have alle intentionerne og de gode begrundelser og alligevel føles det nærmest umuligt at gøre noget anderledes når du står i situationen?

Det gør jeg i hvert tilfælde

Men hvad er det egentlig der gør forskellen?

Hvorfor kan jeg snildt ændre den ene vane, mens den anden hænger på som bare pokker?

Det findes der både et utrolig komplekst svar på og så findes der et noget mere spiseligt svar på det - jeg vil skåne dig for den komplekse forståelse, for den kan du i virkeligheden ikke bruge til så meget og så vil jeg i stedet vil jeg give dig den letfordøjelige udgave.

Den du kan forstå, tage med dig og anvende i praksis, så du kan komme i gang med at ændre de vaner, der spænder ben for dit varige vægttab

Som du sikkert ved, særligt hvis du har fulgt mig noget tid, så er det der bygger størstedelen af vores eksistens som udgangspunkt vores vaner. Afhængig af hvem du spørger, så er 80-95% af vores daglige væren bygget op omkring vaner. Det er rigtig smart. Vaner er noget der er kommet til os helt fra fordums tid og har det formål at sikre vores overlevelse og ja, også selvom nogle af dine vaner gør at du på sigt måske vil dø tidligere. Den del skal jeg nok komme til.Men vaner er som sagt udviklet for at sikre vores overlevelse ved blandt andet at spare energi. Tænk sig hvis du hver eneste gang du skulle foretage dig noget, skulle tage stilling til, udregne og bruge energi på at udføre. Så ville vi til stadighed være ekstremt primitive eksistenser. Bare noget så simpelt som at stå ud af sengen, børste tænder eller tage tøj på. Hvis du ikke havde vaner ville det tage en evighed for dig hver dag at finde ud af og udføre disse handlinger. Hvis du har små børn der skal lære at tage tøj på, så ved du hvor langsommelig en proces det kan være blot at tage en par underbukser på. Hvis du ikke havde dine vaner, så ville du hver morgen skulle gentage denne læringsproces. Det er også derfor at dyr har vaner. Faktisk skal vi meget langt ned ad den dyreudviklingsmæssige stige, før end at der ikke længere eksisterer vaner. Så vaner er rigtig godt. Der hvor det for os bliver en udfordring, det er når vores vaner ikke længere er hensigtsmæssige - for vaner er vaner. Etableringen af vaner er nemlig ens, uanset om det er en hjælpsom vane eller en uhjælpsom vane. De neurale hjernebaner der dannes under etableringen af vaner er fuldstændig ens og vurderes ikke.

Men nogle ubehjælpsomme vaner gør netop at jeg ikke overlever på sigt Gitte!?Ja det er sandt, og det er fordi vaner ikke dannes ud fra det langsigtede perspektiv. Vaner dannes med andre ord ikke ud fra fornuft - vaner dannes i udgangspunktet ud fra energibesparelse og velbehag - og cementeres fast igennem gentagelse. Det er derfor det er så nemt at danne uhensigtsmæssige vaner når det kommer til mad og spisning.

Husk på at vi skal ikke særlig lang tid tilbage, sådan historisk set, før end mad og kalorier var en decideret mangelvare. Så sådan meget firkantet sat op, så har vi mennesker en forkærlighed for det kalorietunge - jo flere kalorier, jo mere energi, jo større sandsynlighed for overlevelse.Derudover er der det med fornuften. Den har din vanehjerne ikke - det er trods alt fuldstændig ligemeget om du kan få 5 år ekstra i fuld vigør, hvis du ikke overlever lige nu. Dine vaner tænker kun på nuet, så at sige.Det er også derfor, når mine nyopstartede klienter frustreret spørger hvorfor de ikke stopper med at vanespise ekstra om aftenen - de ved jo godt at det ville være bedst for dem.

Det er vanerne, og i Annas tilfælde også overspisningen, der spænder ben. Hvad kan jeg bruge det til.For det første så kan denne viden oversættes til, at det altså ikke er dig der mangler rygrad når du ikke ændrer vaner, men det skyldes at du er oppe imod urinstinktive krafter - det tager for mange en del af selvbebrejdelsen væk, så der netop er plads til at arbejde konstruktivt på at ændre vaner.Næste udtræk er således også, at hvis det er ligemeget om vanen er hjælpsom eller uhjælpsom ift letheden hvormed den udføres og ændres, så lad os da for pokker ændre nogle af de uhensigtsmæssige vaner. Ikke sandt?Så hvilken vane vil du ændre? Bemærk at jeg sagde ikke hvilke, men hvilken.Det er og bliver første skridt på vejen, at vælge den vane du vil ændre. Når du har valgt en vane du vil ændre, så skal du finde ud af hvad du vil sætte i stedet - hvad skal du konkret gøre i stedet for den gamle vane. For en vane forsvinder ikke, den ‘overskrives’ med noget andet

Og her er det vigtigt at være konkret. Så hvis du har for vane at spise chokolade klokken 20.30 om aftenen, så hedder vaneændringen ikke at ‘så skal jeg bare lade være’ eller ‘så spiser jeg sundt og tager mig sammen’. Når du har fundet ud af hvad du gerne vil gøre eller ikke gøre i stedet, så starter det virkelige arbejde - og det er her mange går galt i byen.

For mange står herefter med en følelse af at ‘nu hvor jeg har trufftet beslutnigen, så gør jeg det også’… Bortset fra at det gør du som oftest ikke alligevel når du står i situationen.

37 år med en vane ændres ikke fordi du beslutter dig - så var det nok sket for længst.

Men det glemmer du lidt i det øjeblik du laver aftalen med dig selv og derfor føles det som en mavepuster, når du to aftenener senere føler dig som besat af chokolade - spændingerne i kæben, mundvandet og tankerne der bare kører på for at du skal gå ud og spise noget chokolade.

For at få den forløsning det er at sætte tænderne i et stykke chokolade man virkelig trænger… Kan du følge mig? Måske ikke lige med chokolade, men så med noget andet - chips, hvidt brød med smør, alkohol for den sags skyld. Forløsning og lettelse er målet.

Så nu har du en vane du vil ændre og hvad du vil gøre i stedet, så skal du til selve arbejdet med vanen og det er her det svære opstår som sagt. Det er her du kan have sindssygt meget gavn af at trække på hjælp og støtte - hvad enten det er privat, eller professionelt hos sådan en som jeg, der har redskaberne og erfaringen. De fleste vælger den optimale løsning nemlig begge dele.

For selvom vores nærmeste vil vores bedste, så er det ikke altid at de giver den bedste hjælp eller kan se dine udfordringer udefra. Når vi får hjælp af vores nærmeste, er der en historie, følelser og forventninger der for mange gør processen sværere end nødvendigt, så husk at overvej hvilken støtte du får - det er svært nok i sig selv at ændre vaner.Når du så står der med din planlagte vaneændring, så vil jeg gerne give dig en lille metafor med på vejen som du kan huske på. Dine vaner består rent fysiologisk af disse neurale nervebaner - nerveveje eller stier, som er blevet bygget.

Du kan se dine vaner som stier i en skov…Nogle stier er virkelig veletableret og nedtrådte, så du hurtigt kan gå på dem uden det kræver noget. Det er dine veletablerede vaner.

Andre stier er funktionsdygtige, men mere tilvoksede og tager du dem, kan du godt finde ud af det, men de kræver lige lidt ekstra opmærksomhed på om der er en brombærnusk med dens stikkere der fanger dig.

Så er der dem der er snoede, besværlige og tilvoksede. Der hvor du virkelig skal være opmærksom og holde dig vågen. Disse stier betrædes ikke så tit og er derfor svært fremkommelige.

Og så er der de stier der slet ikke er lavet endnu - det er dine nye vaner. Hver gang du tager en bestemt rute, bliver den mere veletableret og hurtig.

Anvender du ikke en bestemt sti, vil den med tiden vokse til.Når du skal etablere din nye vane, skal du altså ud og lave en helt ny skovsti og er det en vane der ligger dig meget fjernt, er det som at danne en sti i det tætbevoksede amazonas og er det en der ligger mere lige for er det en sti i en dansk bøgeskov - begge nye stier, men vil kræve forskellig indsats.Det skal du vide og være forberedt på. Og det skal din eventuelle professionelle hjælp også.

Der findes mange virksomme redskaber til at danne en sti hurtigt i amazonas, men det er ikke ‘du skal tage dig sammen’ eller ‘bare gøre som jeg’. Hvis nogen fortæller dig at du ‘bare skal gøre som dem’ så husk på at deres danske bøgeskov kan svare til din inderste tætbevoksede urjungle, hvor du aldrig skulle have været hen i første omgang.

Omvendt har du måske en dansk bøgeskov, der hvor han/hun er et tætbevokset amazonas - det er her en faglig ekspert adskiller sig.Der findes mange veje til Rom - altså et vægttab og der er ingen grund til at tage den mest besværlige.Jeg håber at denne lille skovmetafor gav dig både indsigt og klarhed over hvordan du på bedste vis når i mål med dine ønsker.Vil du have min hjælp til at opnå et varigt vægttab og skabe nogle vedholdende, sundhedsfremmende vaner der stemmer overens med dine værdier, evner og mål så gå ind på min hjemmeside gitteboesen.nu/samtale og book den personlige samtale. For kun 475 får du professionnel sparring i 30 minutter, min guide 7 sunde måltidsvaner, en gennemgribende tjekliste og præcis viden til hvordan du bedst kommer i gang med dine ændringer