Soundvenue Filmklub: Er ‘The Social Network’ stadig cool, selvom Facebook ikke længere er det?

43:37
 
Del
 

Manage episode 271003725 series 2508569
Af Nicolai Torp. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

David Fincher og Aaron Sorkin var ude på at provokere, da de i 2010 sendte Facebook-filmen 'The Social Network' ud i verden med sloganet »You don’t get to 500 million friends without making a few enemies«.

Ligeledes kunne man se plakater med Jesse Eisenberg som mediets bagmand Mark Zuckeberg med det tre ord: »Punk. Traitor. Genius«.

Selvom portrættet af den dengang kun 26-årige tech-entreprenør blev kaldt et karaktermord, blev filmen årets bedst anmeldte film, trippel Oscar-vinder og en succes ved biograflugerne.

I denne uges afsnit af Soundvenue Filmklub skal værterne Christian og Mathilde så finde ud af, om ‘The Social Network’ også får et like med på vejen i 2020.

For er Facebook-filmen stadig sej, når Facebook ikke rigtig er det længere?

Selvom begge værter sidste år havde filmen på deres personlige top 10-lister over 2010'ernes bedste film, er det ikke alt, der er ældet med ynde.

Og der skal diskuteres bro-energi både foran og bag kameraet, når Mathilde og Christian dykker ned i anekdoter fra filmens optagelser, udpeger plottets MVP og én gang for alle svarer på det helt store spørgsmål: Er Mark Zuckerberg filmens helt eller skurk?

»Let the hacking begin!«

Soundvenue Filmklub udkommer ugentligt i samarbejde med Viaplay, og i samme podcast-feed som Soundvenue Streamer.

103 episoder