Gitte Just
Manage episode 466054398 series 2794703
I dette afsnit har vi en særlig gæst med i studiet – Gitte Just. Hun er erhvervsleder, coach, forfatter og ekspert i livsbalance. Med en baggrund i Det Danske Søværn, ledelsesroller i erhvervslivet og en dyb forståelse for kroppens og sindets sammenhæng, har Gitte dedikeret sit liv til at hjælpe mennesker med at finde energi, glæde og mening i en travl hverdag. Hun er også forfatter til bogen Livsbalance – 7 veje til mere energi og overskud, hvor hun deler konkrete redskaber til at leve et liv i balance. “Livsbalance handler om at være et helt menneske”, siger Gitte – og fortsætter: “Vi har en krop, som hænger sammen, og som kan fortælle dig, hvordan du har det. Dog kæmper mange med at mærke sig selv eller fravælger at lytte til sig selv – hvilket er et kæmpe tab for hver og en af os.” I denne episode taler vi om livsglæde, energi, vovemod og den indre forbindelse til os selv. Vi dykker ned i, hvorfor det er så vigtigt at finde tilbage til vores rødder – til det sted, hvor vi virkelig mærker os selv og tør være i de følelser, der opstår. Så sæt dig godt til rette, tag en dyb vejrtrækning – og lad os tage denne rejse sammen.
Velkommen til The Life After med Gitte Just!
73 episoder