Time 1: Ligeså meget kultur i håndbold som ballet, militærglade unge radikale og politiet skal bekæmpe anti-social adfærd

52:58
 
Del
 

Manage episode 270019346 series 2570549
Af DPG Media. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Hvad med kulturen? Nogle vil mene, at det er et stedmoderligt område, som man ikke behøver ofre særlig megen opmærksomhed, fordi kulturpolitik ikke flytter stemmer. Venstres folkeoplysningsordfører Kim Valenting skrev for nyligt, at "Lige nu burde vi bruge kræfterne på at demonstrere for kulturen i Danmark, inden den forbløder. Vi har ikke råd til at lade være." Men hvad er kultur for ham? For Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær er sagen klar: Der er lige så meget kultur i håndbold som i ballet. Vi tager kulturdebatten mellem de to politikere.

I gamle dage var de radikale pacifister, der var imod Nato, men for at skære ned på militæret. Sådan er det ikke mere. Tværtimod. De ungradikale lyder på dette punkt som et ekko af Donald Trump og vil have militærudgifterne op på to pct. af BNP. Nikolaj K Carstens var indtil for nylig international ordfører, og vi er nysgerrige efter at høre, hvorfor de ungradikale er blevet så glade for militæret?

Det har været en begivenhedsrig uge i dansk politik, som vi skal vende og kommentere samt prøve at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.

Bekæmpelse af af såkaldt "anti-social adfærd" i boligområder skal prioriteres i det kommende politiforlig, som politikerne på Christiansborg snart skal forhandle. Hvad menes der med "anti-social adfærd" og hvorfor vil LAs Henrik Dahl have politiet til at interessere mere for det? Hvilke konkrete tiltag forestiller han sig, at politiet skal tage i anvendelse for at sikre at folk opfører sig ordentligt overfor hinanden? Dahl er gæst i studiet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

93 episoder