Gæstebud med Casper Clausen: En lydrejse fra Island til Portugal og videre over Japan til Amerika

2:11:01
 
Del
 

Manage episode 285357869 series 2354621
Af Heartbeats.dk. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
Casper Clausen solodebuterede i år med det ekskvisitte Better Way, og Rockhistorier skyndte sig derfor at indforskrive den travle herre til et par snurrige og informative timer, hvor han spillede noget af den musik, der har inspireret ham, og ikke mindst noget af det han lytter til lige nu. Clausen havde både kendte og i dén grad mindre kendte navne med på sin inspirerende playliste, og det gav anledning til refleksioner over hvad det er, musik formår bedre end nogen anden kunstart.
Clausen er kendt som forsanger og sangskriver i det internationalt anerkendte indierocktrio Efterklang, som siden debuten med det kritikerroste Tripper i 2004 har udsendt fem fornemt krævende album med elementer af postrock, dream pop, dark wave, electronica og alternative folk. Heraf er flere af dem blevet udsendt på prestigiøse pladeselskaber som The Leaf Label og 4AD.
Efterklang består udover Clausen af Mads Brauer og Rasmus Stolberg, tre ungdomsvenner fra Sønderborg, der sammen har erobret verden. Til gruppens ambitiøse koncerter udvides opstillingen med hjælpemusikere for at kunne reproducere det avancerede udtryk. I 2019 overraskede bandet ved at udsende sin første dansksprogede lp, Altid Sammen. I selskab med trommeslageren Tatu Rönkkö har trioen endvidere indspillet to plader som Liima.
Casper Clausen: Snow White (2021)
Cranberries: Zombie (1994)
Jeff Buckley: Mojo Pin (1994)
Radiohead: Everything in Its Right Place (2000)
mùm: Green Green Grass of Tunnel (2002)
Under Byen: Det er mig der holder træerne sammen (2003)
Einstürzende Neubauten: The Garden (1996)
Colleen: Everyone Alive Wants Answers (2003)
Max de Wardener: Hundreds and Thousands (2004)
Bill Callahan: Riding for the Feeling (2011)
Isao Tomita: Suite Bergamasque: Clair de lune, No. 3 (1974)
Nídia: Nik Com (2020)
Laurie Anderson: Kokoku (1984)
merope: Naktės (2018)
Woom: Walk (2021)
Nina Simone: Stars (1976)

344 episoder