262 RIO DE JANEIRO: Samba, sang og nomader, der giver tilbage

Radiovagabond

Uma recepção calorosa de Rio de Janeiro

Min første søndag morgen i Rio gav mig flere skønne brasilianske oplevelser: drak morgenkaffe på en café ud til en proppet Copacabana strand til lyden af skøn traditionel sambamusik spillet af en gruppe venner omkring et bord.

Det virkede ikke som om disse mennesker var et orkester med en plan. Og heller ikke som om, at de gjorde det for at tjene penge. Jeg fik blot følelsen af, at de mødte op med deres instrumenter og spillede, fordi de ikke kunne lade være. Fordi de elsker musikken.

Hvordan kan man undgå at blive glad i låget, når man kan opleve sådan noget et par gader fra, hvor man bor? Sikke en by.

Aftenen før oplevede jeg også noget traditionel brasiliansk samba. Sammen med en af mine venner, Shannon fra Los Angeles, havde vi fundet et lille lokalt sted, hvor vi var de eneste turister.

LØRDAG AFTENS SAMBA

Vi havde fået hjælp fra nogle lokale til at finde denne lille bar – og da vi trådte indenfor, kunne vi næsten ikke tro, hvor autentisk dette sted var: En meget lille bar, nærmest en bodega. Orkesteret var ikke på en scene; de sad blot omkring et bord midt i lokalet og vi stod sammen med brasilianerne i en ring omkring dem, og bevægede os til de skønne rytmer.

Det var virkelig en helt igennem fantastisk oplevelse.

Da musikken stoppede, trådte vi ud på gaden og lidt længere nede fandt vi et andet sted, hvor de var i gang med karaoke.

Dette sted havde ingen vinduer, så folk på gaden kunne høre de ikke-så-fantastiske sangere, der forsøgte at komme med deres udgaver af kendte sange.

Shannons ansigt lyste op og sagde med et bredt smil: ”Hey Palle, la’ os gå ind og få en drink”. Med til historien hører, at Shannon Sangin’ Diva Pearson er professionel sanger til dagligt.

Hun begyndte sin professionelle karriere allerede som 15-årig, hvor hun var studiesanger hjemme i Los Angeles. Gennem årene har hun sunget kor for så kendte kunstnere som Natalie Cole, George Duke, Stanley Clark, Al Jarreau, Patti Labelle, Chaka Khan, Evelyn Champagne King, Sean "P-diddy" Combs, Kelis, Leona Lewis, Katy Perry og mange andre.

Hun har også optrådt på TV mange gange – Saturday Night Live, Jimmy Kimmel, America's Got Talent og den kendte sitcom, How I Met Your Mother.

Som solokunstner kalder hun sig Sangindiva Shannon, og har optrådt rundt omkring i verden. Og nu var denne syngende diva på vej til at have sin debut i Rio de Janeiro – på en lille lurvet karaokebar.

De andre gæster indenfor havde ingen idé om, hvad der ville ramme dem.

Shannon var som et barn i en slikbutik og næsten hoppede i sædet, da hun bladrede gennem ringbindet med sange. Kort tid derefter fik hun mikrofonen i hånden.

Vi kunne alle straks fornemme, at vi var vidne til en, der havde prøvet det før. Med totalt nærvær og et "Hello from Los Angeles California!"… Og så startede musikken: Whitney Houstons I Wanna Dance with Somebody.

I modsætning til de fleste andre havde hun ikke blikket klistret til skærmen med sangteksten. Kun kiggede på publikum og dansede mens hun sang.

Folk ude på gaden stoppede op og kiggede måbende ind på det lille sted. Det virkede som om, de tænkte ”Vent lidt… er Whitney ikke død alligevel?”

Vi endte med at blive hængende i flere timer, og Shannon blev ved med at gå tilbage bag mikrofonen igen og igen.

Du kan se hendes optræden herunder.

https://youtu.be/nZnWVsxriJE

ESCADARIA SELARÓN ELLER SELARÓN TRAPPERNE

Den næste dag mødte jeg Shannon på Copacabana, og vi var stadig helt høje efter oplevelsen aftenen før. Vi gik langs med stranden indtil den skiftede navn til Ipanema.

Her ville vi besøge deres ”hippy marked”, som er et loppemarked med farvestrålende tøj, musikinstrumenter, hatte og andre sjove ting.

Herefter tog vi op til Escadaria Selarón, som også er kendt som Selarón Trapperne – en verdensberømt trappe, som er lavet af den chilensk-fødte Jorge Selarón. Han kaldte selv trappen “sin gave til det brasilianske folk”.

Da han begyndte at renovere trappen foran sit hus i 1990, var der ellers mange naboer, der drillede ham for det vovede valg af farver. Han dækkede trappen med hele og halve blå, grønne og gule kakler. Farverne i det brasilianske flag.

Det startede som et sideprojekt til hans egentlige passion – kunstmalerier, men blev hurtigt til nærmest en besættelse for ham.

Hver gang han løb tør for penge til projektet (og det skete tit) solgte han lidt malerier for at få råd til flere kakler. Til sidst fik han dækket hele trappen 215 trin over 125 meter med mere end 2000 kakler og spejle som blandt andet var samlet fra mere end 60 lande. Der er endda også en ”God Jul-kakkel” fra Danmark.

Det bliver betragtet som en af de store turistattraktioner i Rio de Janeiro – og folk fra hele verden valfarter hertil hver dag. Trappen er også kendt fra mange magasiner, aviser, rejseprogrammer, dokumentarer, reklamer og musikvideoer.

National Geographic Channel, American Express, Coca-Cola, Kellogg's Corn Flakes, Time og selv Playboy har lavet optagelser på trappen. Den kan også ses i mange musikvideoer, som f.eks. Snoop Dogg og Pharrell Williams' Beautiful. Snoop og Pharrell er her ikke i dag, men vi mødte to lokale med hiphop-navne: Biggie og Dou. De hang ud på trappen, hvor nogen havde lavet en lille bar, hvor de solgte billige Caipirinha’er – en typisk brasiliansk cocktail. Dou fortæller:

”Der er mange fantastiske ting ved at bo i Rio. Vi lokale er meget varme mennesker, der er gavmilde med at give knus. Og det er sandt, hvad man siger: Vi lytter til samba og danser hver eneste dag”

Jeg fik en prøve på et brasiliansk kram fra Dou, og jeg kan bekræfte, at det er sandt.

Da jeg spørger dem om der er meget kriminalitet i byen – om det er en farlig by, siger de, at det er som enhver anden storby i verden. Der er naturligvis steder, man gerne skal undgå om natten. At bruge sin sunde fornuft er vigtigt.

Shannon og jeg endte med at blive hængende med Biggie og Dou flere timer – og fik adskillige Caipirinhas. Alt i alt var det en fornøjelig weekend med en ven, jeg havde lært at kende på Nomad Cruise 7, en to-ugers ”flydende konference” fra Barcelona til Brasilien.

NOMAD CRUISE

Jeg steg ombord på skibet i Spanien sammen med 500 andre digitale nomader og iværksættere fra 42 forskellige lande. Det var to uger med netværk, foredrag og workshops, mens vi krydsede Atlanterhavet. Her mødte jeg gamle venner og lærte nye at kende.

Jeg mødte blandt andet også Tarek Kholoussy, som er grundlægger af hjælpeorganisationen, Nomads Giving Back.

FRA OVERHALINGSBANEN TIL HJÆLPEORGANISATION

Tarek fortalte mig, at han altid har haft en passion for hjælpearbejde, men at hans baggrund var i overhalingsbanen på Wall Street. Det var mens, han arbejdede for Goldman Sachs, at han besluttede sig for at stå af rotteræset, løsne slipseknuden og blive digital nomade.

På Nomad Cruise holdt han et foredrag om sin rejse gennem livet og sine mål, hvor et af dem var at starte en social entreprise. Og han afsluttede sin tale med at annoncere, at han nu startede ”Nomads Giving Back”, hvor vi nomader vil kunne give tilbage til de steder vi besøger og elsker.

Et par dage efter, vi nåede Brasilien satte jeg mig ned med Tarek på en café i Porto de Galinhas på østkysten og fik en snak. Altså før vi ankom til Rio.

Efter hans foredrag tilbød Nomad Cruise grundlægger, Johannes Voelkner, at indsamlingen ved den traditionelle ”fund raising dinner” kunne gå til Nomads Giving Back.

“Alle digitale nomader er taknemmelige over det liv, vi lever – med at rejse verden rundt og opleve en masse spændende ting. Noget ikke alle er i stand til. Derfor giver det mening, at vi er i stand til at hjælpe de lokale på de steder vi besøger. De steder vi kalder hjem væk fra hjem”.

TILBAGE I RIO MED NOMADS GIVING BACK

Vi hopper tilbage til Rio de Janeiro, hvor jeg møder Tarek igen. Han har fundet det første project for Nomads Giving Back at hjælpe: Den filantropiske organisation og skole Solar Meninos de Luz der er at finde i en favela i nærheden af Copacabana.

Tarek fortæller mig, at idéen til dette projekt var inspireret af Nomad Cruise konferencen, hvor deltagerne deler digitale færdigheder med hinanden (blandt meget andet). Tarek og Nomads Giving Back-teamet besluttede sig for at bruge en del af de penge, der blev samlet ind ved vores Fundraising Dinner på skibet til at skabe et program for unge studerende, hvor de lærer digitale færdigheder. Et program, de ellers ikke ville have adgang til.

Mange digitale nomader tjener deres penge med deres digitale evner, og Tarek mente, at det ville give mening at lede efter noget, der var inden for dette område.

I min snak med Tarek kommer vi ind på, hvor heldige vi er at være i stand til at leve som nomader – og om, hvorfor vi gerne vil give tilbage til de steder vi besøger.

”Digitale nomader er for det meste mennesker, der ikke er super-rige. Men vi kan gøre så meget andet, der ikke kræver bunker af penge. At være nomade handler om at have valgmuligheder, og en del af det definerer, hvad der er vigtigt for os. Og når vi går sammen, kan vi gøre en masse; f.eks. samlede vi tusindevis af Euros ind ved middagen på Nomad Cruise 7”.

I næsten 40 år har Solar Meninos de Luz hjulpet de fattige i dette lokalsamfund. På skolen får vi en rundvisning af den 27-årige Manu, der selv er tidligere elev på skolen. Hun kom hertil da hun var bare tre måneder gammel, og er på denne måde en perfekt ambassadør for stedet.

"Jeg har været her i 27 år og har en holistisk tilgang til måden, vi arbejder med lokalsamfundet. Vi har 420 elever, 115 frivillige og 113 medarbejdere på skolen. Vi tilbereder også mere end 1.200 måltider hver dag. Eleverne får noget at spise morgen, middag og aften fra de ankommer kl. 7.00 om morgenen indtil de tager hjem kl. 18.00. Så vi laver 3 måltider til hver elev hver dag. Det er hårdt arbejde, men vi elsker det, vi laver her. "

Manu fortæller os videre, at skolen er afhængig af både offentlige tilskud og private donationer for at holde det hele kørende.

Vi gik rundt på skolen og mødte nogle af eleverne. Vi var derefter vidne til en forestilling med musik og dans af eleverne. De opførte et krybbespil, hvor rollen som Jesus blev spillet af en levende baby. Det var virkelig fantastisk og så dejligt at se ungerne synge og danse. Herefter kom et voksenkor på scenen og gav endnu en utrolig optræden.

MERE OM SOLAR MENINOS DE LUZ

I gåafstand fra Solar Meninos de Luz ligger Copacabana Palace, som et af Brasiliens største og mest luksuriøse hoteller. Det var stedet for et fundraising-arrangement.

Den vilde kuksus på stedet er en kæmpe kontrast til favelaen kort derfra. Men det er både charmen og kompleksiteten ved denne historiske by.

Solar Meninos de Luz er en fantastisk filantropisk organisation, der fremmer uddannelse, sport, kunst og kultur, sundhedspleje og støtte til faglig uddannelse. Det blev grundlagt for 34 år siden og har hjulpet mere end 5000 lokale.

Den berømte brasilianske forfatter Paolo Cohelo, der blandt andet skrev The Alchemist (1988) og The Pilgrimage (1987), er en mangeårig sponsor af skolen. Han donerede endda sin villa, som nu er en del af skolen og fungerer som bibliotek.

Efter måneders planlægning lancerede Nomads Giving Back deres ”Digital Skills Program”, hvor 14 elever lærte ting som content marketing, SEO og Facebook-, Instagram- og LinkedIn-marketing.

De lærte at tænke strategisk, finde potentielle kunder, promovere deres personlige brand, effektiv brug af social-media og meget mere. Herefter var de i stand til at bruge det, de havde lært til at starte og udvikle deres egen virksomhed eller bedre forberede sig på jobmuligheder.

MIT MASTERCARD BLEV KOPIERET

Jeg modtog pludselig et opkald fra min bank i Danmark, hvor de fortalte mig, at de havde set en mistænkelig aktivitet på mit MasterCard. Tilsyneladende havde noget forsøgt at hæve $ 400 fra min konto midt om natten i USA. Så nu havde de spærret mit kort. Heldigvis rejser jeg også med et Visa kort, så mine samba-licious eventyr kunne fortsætte.

Jeg fandt senere ud af, at mit kort blev kopieret af en person, der havde bevæget sig tæt på mig med en eller anden form for elektronisk dims, som kunne kopierede alle oplysninger via den trådløse funktion på mit kort. Måske var det sket på markedet om søndagen, hvor jeg var sammen med mange mennesker.

Siden da har jeg fået en ny pung, hvor mine kort er beskyttet i en metalkasse.

SUGARLOAF MOUNTAIN

Sugarloaf Mountain er en af ​​Rios mest ikoniske turistattraktioner. Det er en smuk klippe på kysten, der er 396 meter høj. Et udsigtspunkt, hvor man kan se Rio de Janeiro i fugleperspektiv fra ​​Guanabara -bugten.

Svævebaneturen op til toppen er en oplevelse, og udsigten fra toppen er storslået. Den originale svævebane blev bygget i 1912 og derefter genopbygget i ’70'erne – og igen i 2008 forud for VM i fodbold og De Olympiske Lege.

Jeg havde planlagt at tage til toppen med en håndfuld andre digitale nomader, og vi startede med en vandretur på en af ​​bakkerne. Derefter tog vi med svævebanen det sidste stykke til toppen af Sugarloaf Mountain. Vi nåede derop lige i tide for at se solnedgangen. Og hold da op, hvor var det anstrengelserne værd.

Mens solen går ned over Rio de Janeiro, er det også tid til at lade solen gå ned på denne episode.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

FLASHBACK-EPISODER MED TAREK

Du bør gå tilbage til arkivet og lytte til de to afsnit, jeg tidligere har udgivet med Tarek for at høre mere om hans fascinerende historie.

STØT SOLAR MENINOS DE LUZ

Hvis du gerne vil hjælpe med at støtte den uddannelse og udvikling af de unge i Rio de Janeiro, kan du besøge Solar Meninos de Luz på nettet.

STØT NOMADS GIVING BACK

Bliv en del af gruppen af ​​nomader, der giver tilbage ved at besøge deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan du starter din ”give-tilbage-rejse” i dag.

COVID-19 REJSE- OG TURISMEREGLER FOR BRAZIL (OKT 2021)

Denne episode blev optaget, mens Brasilien stadig var pivåben for turister. Besøg den officielle brasilianske hjemmesidefor de seneste rejsebegrænsninger og turistbestemmelser i forbindelse med COVID-19. Sørg for, at landet er åbent, inden du booker din rejse.