260 NEW YORK: Close to Home med Scott Gurian

31:04
 
Del
 

Manage episode 304099533 series 1250313
Af Palle Bo. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Hey fra The Big Apple

Jeg startede denne lørdags oplevelser i the Big Apple siddende i en park i Brooklyn, hvor både børn og voksne hyggede sig med at spille fodbold. Ja, fodbold, hvor man sparker til en rund bold med fødderne.

Jeg venter på at møde min ven, Scott Gurian. Selvom vi på dette tidspunkt endnu aldrig har mødt hinanden i den virkelige verden, betragter vi hinanden som venner.

Scott er (som jeg) en erfaren radio- og podcast-producer. Og efter min mening er han en af de bedste i branchen. Han er vært på podcasten Far From Home, som du sikkert har hørt mig nævne et par gange før. Han har lovet at tage mig rundt i Brooklyn, Queens og New York for at vise mig nogle spændende steder i sit nabolag, mens vi sludrer og lærer hinanden bedre at kende.

Han bor selv i Jersey på den anden side af Hudson Floden, så i dag er Far from Home-værten ”Close to Home”.

Vi sætter os ind i Scotts bil – en nyere pæn stor Toyota – og jeg joker med at det er en meget anderledes bil end den lille gamle bil, der spillede en stor rolle i den første sæson af hans podcast.

FAR FROM HOME

For fem år siden deltog Scott i “Mongol Rally”, hvor han kørte i en lille gammel Nissan Micra gennem Europa og Asien. Han gjorde det sammen med sin bror og to venner og denne lille bil kæmpede sig igennem 29.000 km –

Oplevelserne fra Mongol Rally er dokumenteret i den første sæson af Far from Home, og jeg kan kun anbefale den på det varmeste. Du kan også se et par videoklip om et par af de udfordringer, der var forbundet med denne tur ved at klikke her.

Naturligvis har han mange mindeværdige historier fra denne tur, så han har svært ved at pege på én enkelt, da jeg spørger ham.

”Åh, der er så mange. At køre gennem Iran var fantastisk, og det, jeg husker mest, er, hvor venlige iranerne var. Men også at køre gennem uberørte asiatiske lande som Kasakhstan, Usbekistan, Tadsjikistan, osv. var fantastisk.

Jeg kunne også nævne luftballonerne i Cappadocia i Tyrkiet, og naturligvis Mongoliet med den store åbne vidder. Det tog os syv uger at køre fra London to Mongoliet, så du kan sikkert forestille dig, at der er masser af utrolige minder fra denne tur”.

Scott ville gerne se lidt mere af verden, så i stedet for at flyve tilbage til Europa, som de fleste normale mennesker ville gøre, besluttede han sig for at lave en U-vending og køre en anden vej tilbage gennem Sibirien i Rusland, da de omsider ankom til Mongoliet (og de andre tog hjem).

HALSESANG I SIBERIEN

THROAT SINGING IN SIBERIA

I en af episoderne af Far from Home, sæson 2 besøgte Scott den fjerntliggende Republic of Tuva i det sydlige Sibirien for at lære noget om traditionelle instrumenter og den gamle kunst, hvor de synger langt nede i halsen, ”throat singing”. Scott kaster sig endda ud i at prøve at lære det selv. Du kan læse mere om dette besøg og se billeder og videoer ved at klikke her.

”Rusland er sådan et enormt land med mange forskellige religioner og vidt forskellige kulturer. Tuva er 12-timers væk fra alting, men meget specielt at besøge. Det er så tæt på Mongoliet, at personerne ligner mere mongolere end russere”.

HALLUCINERER PÅ AYAHUASCA I PERU

I en anden episode møder han en medicinmand i Peru, som inviterer ham til en Ayahuasca Ceremoni. Han drikker denne bitre drik, der ofte giver folk hallucinationer, med en mikrofon i hånden. Du kan høre denne episode ved at klikke her.

CLOSE TO HOME

På grund af Corona-pandemien har Scott ikke været i stand til at rejse så meget ud i verden. Men han er tilfreds og fortæller mig at der jo er meget at se og opleve i og omkring New York City. Han er begyndt at lave mere mad selv og har endda startet med at lave sin egen hjemmebryg. Han sørger for at komme ud og se sit eget område ”close-to-home” for at få tilfredsstillet sin oplevelses- og rejselyst.

Da pandemien brød ud for alvor i marts 2020, talte vi at skulle mødes i Afrika for at rejse og rapportere sammen. Vi havde begge købt billetter til AfricaBurn, som er den sydafrikanske Burning Man lige udenfor Cape Town. Scott blev i Jersey og jeg strandede i mange måneder i Cape Town (husk at lytte til mine mange episoder fra Sydafrika).

SCOTTS LISTE OVER STEDER AT SE I NEW YORK OMRÅDET

En af de gode ting ved at have venner rundt omkring i verden er, at man har nogen til at vise sig de steder, man måske ellers ikke ville opdage. Og fordi jeg allerede havde været i New York et par gange før, ville Scott vise mig nogle af de steder.

Her er Scotts liste over ”usædvanlige, men vigtige ting at opleve” i New York:

DUMBO: aka “Down Under the Manhattan Bridge Underpass” er et trendy område at bevæge sig rundt i til fods fra Brooklyn Heights til Downtown Brooklyn.

NEW YORK CITY TRANSIT MUSEUM: hvor de har 100-år gamle undergrundstogvogne I en gammeæ nedlagt undergrundsstation.

WILLIAMSBURG: et hipster-område med masser af gadekunst og spændende gader.

QUEENS MUSEUM OF ART: i området, hvor de engang havde The World Fair. Her har de blandet noget, der hedder The Panorama”, som er en model af hele området med gader og bygninger, som det så ud i 1960’erne. Meget imponerende.

Vi gik rundt I Brooklyn og fandt det ikoniske Instagram sted med broen i baggrunden – som er udødeliggjort fra plakaten til gangsterfilmen ’Once Upon a Time in America’. Herfra fortsatte vi til et sted, hvor der er masser af madboder hver lørdag. De kalder det Smorgesburg, hvilket (så vidt jeg ved) kommer fra det danske ”smørrebrød”, som amerikanerne forsøger at udtale lidt som den svenske kok fra Muppet Show.

Desværre fandt vi ikke noget smørrebrød på Smorgesburg. Og en anden ting, vi heller ikke kunne finde bagefter var … Scotts bil.

Efter en heftig eftersøgning af bilen, som var pist væk (fordi vi ikke kunne huske, hvor vi parkerede den), fandt vi den med lidt hjælp fra politiet. Selv lokale kan fare vild i New York.

Vores møde med mændene i blåt fra NYPD mindede mig om en af Scotts episoder fra Far from Home, hvor han havde et sammenstød med politiet i Tadsjikistan.

”Der er meget korruption i centralasiatiske lande som Tadsjikistan. Vores engelske venner i en anden Nissan Micra var blevet stoppet for at køre for hurtigt. Men det var purre opspind og blot et forsøg på at score noget bestikkelse. Min bror og jeg stoppede også og hørte, at de krævede 100 Dollars for at lade os slippe. Det er nærmest en månedsløn på disse kanter og helt vanvittigt – specielt når de var sikre på, at de ikke kørte for hurtigt. Desuden havde vi ikke lyst til at være med til at bestikkelser og korruption fortsætter med at eksistere. Efter lange forhandlinger lykkedes det os at få dem til at lade os køre, ved at give dem en flaske vodka”.

Scott optog det hele og du kan høre det i episode 16 af Far from Home, sæson 1.

De havde flere møder med politiet i Centralasien. For det meste var de dog venlige og hvis de fik bøder, var det fortjent. Det får os til at tale mere om de mange venlige mennesker vi har mødt på vores rejser. Scott fremhæver, hvad jeg også selv har oplevet, at de lokale i Iran er nogle af flinkeste og mest imødekommende mennesker i verden.

Tusind tak til Scott Gurian for at vise mig rundt i New York området denne skønne lørdag i sen-august 2021. Vi håber (og regner) med at mødes igen et sted i verden og samarbejde med at producere episoder til hver vores podcast.

Mit navn er Palle Bo og jeg skal videre.

MERE FRA NEW YORK

Hvis du vil høre mere fra mine tidligere besøg i New York, kan du finde dem ved at følge dette link.

COVID-19 REJSEREGLER TIL NEW YORK

Denne episode er optaget I slutningen af august 2021, hvor det var muligt for mig, at komme til byen (da jeg ikke rejste ind fra Europa, som stadig her i oktober 2021 er lukket for indrejse. For at få de seneste regler opfordrer jeg dig til at besøge New York Citys officielle website. Vær sikker på, at du kan komme ind inden du booker din flybillet.

323 episoder