216 REJSE: Kosovo er et smukt lille land med masser af historie

40:21
 
Del
 

Manage episode 274948000 series 1250313
Af Palle Bo. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Tungjatjeta fra Kosovo!

Efter en overraskende fantastisk tid i Albanien er mit næste stop Kosovo – en af de yngste nationer i Europa. Som du ved, er det mit mål at besøge samtlige FN Nationer i verden, så teknisk set er Kosovo ikke på min liste. Men min rejse handler ikke bare om at sætte flueben ved lande, den handler om oplevelser. Og når jeg nu var så tæt på, blev jeg nødt til at besøge landet. Og det viste sig at være en god idé.

EN INTRODUKTION TIL KOSOVO

Da krigen i Balkan sluttede i 2001, var Kosovo en del af Serbien indtil februar 2008, da det lille land erklærede sig uafhængigt. Denne uafhængighed er kun blevet godkendt af 116 lande, som ikke er nok til at komme på listen af de 193.

Selvom de således ikke er en officiel FN Nation, deltog de ved de Olympiske Lege i Rio de Janeiro i 2016. De sendte 8 atleter og kom hjem med en enkelt guldmedalje (i judo).

Der bor 1,8 millioner mennesker i Kosovo (90% af dem er albanere) og er omkring 10.900 km2 stort. Kosovo er desuden overvejende et muslimsk land.

VELKOMMEN TIL PRIZREN

Jeg havde besluttet mig for at bo i Prizren i den sydlige del af landet. Det er en tre timers køretur på en ny flot motorvej fra, hvor jeg var i Tirana i Albanien. Vejen bliver kaldt et ingeniør-mesterværk og den tager mig gennem og over flotte bjerge med en fantastisk udsigt.

Da min albanske ven, Adam fra Albania Express Travel tilfældigvis skulle til Kosovo i forbindelse med noget forretning, tilbød han mig et lift. Det var en hyggelig køretur i godt selskab, men da vi kom til grænsen, var der problemer med grænsekontrollen. Tilsyneladende skal man have en speciel tilladelse, når man som Adam er i turist branchen og kører med en ”gæst”. Adam blev godt sur i skralden og forklarede, at jeg var en ven og ikke en gæst. Efter en heftig diskussion fik vi dog lov til at køre videre, og Adam var sikker på, at det blot var et forsøg på at få noget bestikkelse.

Adam satte mig af i Prizren, og vi fik sagt farvel – eller rettere ”på gensyn” for jeg har på fornemmelsen, at vi vil se hinanden igen.

Som den historiske hovedstad i Kosovo og en af de ældste beboelsesområder i landet, er Prizren en lille by med 178.000 indbyggere. Gennem min sponsor, http://hotels25.dk/ havde jeg fundet Driza's House, et hyggeligt vandrehjem tæt på Sinan Pasha Mosque.

Jeg bad min vært, Erdis Driza om at fortælle lidt om den komplicerede situation med at Kosovo ikke er i FM, og hvorfor Serbien og andre lande ikke vil anerkende dem.

Erdis forklarede, at Kosovo og Serbien har haft en turbulent historik, og selvom de ikke vil anerkende et Kosovo pas, så vil de godt godtage et Kosovo ID-kort. Visse ting kan være svære at forstå.

Prizren er en charmerende lille by, der huser både smukke moskéer og klostre, der er helt tilbage fra det 14. århundrede. Heldigvis gik byen meget fri fra den kommunistiske idé om at ”rive gammelt ned og bygge nyt”. Noget der ifølge Adam også var udbredt i Albanien.

Desuden blev byen også sparret en del i Balkan krigen, så den har den bedst bevarede gamle bydel i landet, og bliver derfor også omtalt som den kulturelle hovedstad.

Prizren Fortress er et fort der ligger på en bakketop i byen, og det var bestemt de 15 minutters anstrengelse værd, at komme på til toppen fra den gamle bydel. Herfra har man en utrolig udsigt over byen og området. Takket være de arkæologiske udgravninger kan man se tårne, labyrintagtige gange og små rum. Der er fundet rester her, der kan dateres helt tilbage til år 1100 før Kristi fødsel.

FAKTA OM KOSOVO

  • Tony Blair og Bill Clinton bliver betragtet som helte i Kosovo. Hovedstaden Pristina har store veje opkaldt efter dem, og der står en 3 meter høj statue af Bill Clinton. Desuden er der mange børn, der hedder Toni, Bler eller Tonibler for at ære den tidligere Premier Minister i Storbritannien, for hans støtte af Nato bomningerne i 1999.
  • Selvom Kosovo ikke er medlem af EU, er den officielle valuta Euro. I de områder, hvor der er flest serbere, bruger de dog serbiske Dinarer (ulovligt).
  • Nationalhymnen, der hedder ”Europe” har ingen tekster. Den albansk talende regering ville ikke risikere at fornærme det serbiske mindretal i landet ved at have tekst på albansk.
  • Mere end 70% af befolkningen er under 35, hvilket gør Kosovo til den yngste nation i Europa. Gennemsnitsalderen for folk i landet er bare 29,1 år.
  • Deres flag er ret usædvanlig blandt nationalflag, da de har et kort over landet som et grafisk element. Cypern og Kosovo er de eneste to lande i verden, der gør det.
  • Næstefter Moldova er Kosovo det fattigste land i Europa, med 30% under fattigdomsgrænsen. De fleste indbyggere har en månedlig indkomst på under 500 Euro (3.721 kr.).

ROADTRIP I KOSOVO

Jeg blev anbefalet at besøge det berømte Visoki Dečani kloster i nærheden af byen Deçan et par timer nord for Prizren. Så jeg slog mig sammen med en af de andre gæster på vandrehjemmet, Holly Michelle fra San Diego, og vi hoppede ombord på en bus for en lille ”roadtrippin’ oplevelse”.

Visoki Dečani er et UNESCO World Heritage site og en serbisk ortodoks-kristent kloster fra middelalderen. Det blev indviet i den første halvdel af det 14. århundrede af den serbiske konge, Stefan Dečanski.

De ligger idyllisk ved foden af Prokletije Bjergene og er helt klart et besøg værd, hvis du er på disse kanter. Og minkene dyrker vin.

Efter besøget på klosteret fortsatte vi en halv time længere nord på til Peja, den fjerde mest befolkede by i Kosovo. Her lykkedes det Holly og jeg at finde en lille café for at få lidt frokost og skygge. Og en snak om vores indtryk af landet.

ERDIS, EN GOD FORTÆLLENDE VÆRT

Tilbage på vandrehjemmet snakkede jeg mere med Erdis Driza om hans land, og om hvordan det er at bo her. Han fortæller om, hvordan de befriede sig selv efter den Jugoslaviske krig, og hvordan dem der styrer landet, er frihedskæmpere og ikke politikere. Det er naturligvis ikke det mest optimale, men efterhånden er landet begyndt at blive ledet lidt bedre.

Det er så underligt at være her i Balkan regionen – midt i den østlige del af Europa, hvor der var sådan en brutal krig i nyere tid. Erdis var 9 år gammel da krigen sluttede, så han husker en del fra den.

Fordi han voksede op her i Prizren, der som nævnt var lidt afskærmet fra krigens rædsler, oplevede han ikke det værste med egne øjne. Han fortæller mig dog om hvordan han og hans familie blev ført væk fra deres hjem, og måtte tilbringe fire måneder i en flygtningelejr i Albanien. I forhold til mange andre var det billigt sluppet. Mange familier blev myrdet.

Det var hjerteskærende at høre de historier Erdis kunne fortælle mig om sin og sin hustrus familier. Og om hvad deres landsmænd måtte gå igennem.

Men han ser lyst på fremtiden, og han har høje forventninger til fremtiden for Kosovo.

I næste uge fortsætter jeg min rejse gennem Europa. Hør hvordan jeg bliver smidt ud af mit hostel i Montenegro – fordi jeg er for gammel…!

Indtil da. Mit navn er Palle Bo, og jeg ska’ videre.

Vi ses.

RADIOGURU

Denne episode er produceret af mig og mit produktionsselskab, Radioguru. Hvis du (eller dit firma eller organization) har brug for hjælp med at starte en podcast, kan jeg hjælpe. Også hvis du har brug for speak (uanset stil og sprog) til videoer, reklamer eller andet.

BREV FRA EN LYTTER

Jeg har fået endnu et brev fra en lytter. Dette er fra Alan i Christchurch, New Zealand.

Hi Palle Bo

I’ve been listening to The Radio Vagabond for a while. Typically, I listen when I take my dogs for a walk in the outskirts of Christchurch, New Zealand.

It’s exciting to hear about your journey in the Balkans, and I must admit that I felt like you about Albania. It’s never been on my list but after listening to your episodes from there it is now.

I hope to be able to do a three months trip in Europe – when the pandemic allows us to travel again. I’m in my late 40’s and a good thing that has come out of the work at home situation around the world is that it’s become more normal and acceptable to work from anywhere.

So, I’m hoping to become more nomadic and location independent in the future.

But I don’t think I’ll ever be fully nomadic like you. So, please let me know when you make it to New Zealand. I’ll show you a bit of our hospitality and take you out for a beer or two.

We even have a spare room here at the house, and you’re welcome to stay here for a bit.

Keep it up,

Alan

Wow, tak Alan!

Jeg tager dig nok på ordet, for New Zealand er højt på min “bucket list”. Når jeg omsider når dertil vil jeg tage kontakt.

Så vi ses (forhåbentlig) i en ikke så fjern fremtid.

JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIG

Det er altid spændende at høre, hvem der sidder i den anden ende, så send mig en mail på lytter@radiovagabond.dk eller udfyld formularen på Radiovagabond.dk.

Du kan også sende en talebesked ved at bruge denne smarte app.

SPONSOR

En speciel tak til min sponsor, Hotels25.dk, som altid hjælper mig med at finde den skarpeste pris på et sted at overnatte.

253 episoder