215 REJSE: Bliver berømt og falder pladask for Albanien

25:52
 
Del
 

Manage episode 274257681 series 1250313
Af Palle Bo. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Përshëndetje for sidste gang fra Albanien!

Som jeg har nævnt før er Albanien et land, jeg ikke havde forventet meget af, men som tog mig med storm. Hvis du vil vide, hvorfor jeg nyder at være her, så sørg for at lytte til de to første episoder herfra – hvis du ikke allerede har gjort det.

En af grundene til at jeg fik så meget ud af mit besøg, var min nye ven Adam. Han er en fantastisk fyr, der arbejder i turist-branchen, som tog sig tid til at vise mig rundt.

Jeg vil gerne understrege, at disse episoder ikke er sponsorerede. Når jeg siger pæne ting om Albanien, er det ikke fordi, nogen forventer det. Det er min helt ærlige mening.

PIK & BOLLER… HVA’ ER DET MED MIT NAVN?

Hvis du har lyttet til de tidligere episoder, har du måske opdaget, at Adam kun kalder mig ”Bo”. Da jeg mødte ham den første dag, spurgte han om det var okay, at han ikke sagde mit fornavn.

Da jeg spurgte ham hvorfor, rødmede han og fortalte mig at ordet ’Palle’ på albansk er en meget grim måde at sige pikhoved. Undskyld mit sprog.

Det er i ikke første gang, jeg er blevet til grin på grund af mit navn. Da jeg var på Nomad Cruise, mødte jeg en italiener som kiggede på mit navneskilt, grinede og sagde ”Bliv der … jeg er straks tilbage”. Et par minutter kom han tilbage med en anden italiener og pegede på mit navneskilt. Og så knækkede de begge sammen af grin. Da jeg bad om en forklaring sagde han: ”På italiensk betyder mit navn ’boller’! De fortalte mig også, at de har et udtryk, der hedder ’che palle’, hvilket betyder ’hvor irriterende’ … eller ’røvtur’.

Og på finsk betyder mit navn ’klovn’. Nej, mine forældre har bestemt ikke givet mig et rejsevenligt navn. Enten havde de en syg form for humor eller også var de lykkelig uvidende om de forskellige ting mit navn betyder rundt omkring i verden.

Okay. Nok om boller – og det der værre.

JEG BLIVER BERØMT I ALBANIEN … IGEN

Adam var stadig i gang med at holde sit løfte om at gøre mig berømt i sit land, og søndag morgen skulle vi mødes med Mohammed, en reporter, som interviewede mig til Report TV. Se interviewet og min vej til berømthed i Albanien.

Report TV er en privatejet TV-station, som sender nyheder og dokumentar-udsendelser 24 timer i døgnet.

Efter interviewet vendte jeg mikrofonen og havde en god snak med Mohammed. Han fortalte mig om sit liv som journalist i Albanien, hvor der nu er pressefrihed.

Stationen blev startet i 2015 af Carlo Bollino, en tidligere Albanien-korrespondent for det italienske medie, ANSA. Nu er der fri presse, men det var der (naturligvis) ikke i kommunist-tiden op til midten af 90’erne. Så det er stadig relativt nyt, hvilket kan være lidt af en udfordring. Men Mohammed fortæller mig, at god journalistik breder sig i landet.

SEJ T-SHIRT … LAD MIG BRÆNDE DEN

Adams far var en magtfuld kommandør i det albanske militær, og var ret berømt i hele landet dengang. Adam fortalte mig en historie, der illustrerer, hvordan det var at leve i et kommunistisk diktatur. En historie, der fik min kæbe til at ramme bordet.

Da Adam var 7-8 år gammel var der en politibetjent, der så ham med en t-shirt, der så lidt for ”kapitalistisk” ud – og absolut forbudt dengang. T-shirten havde et billede af en abe på brystet og var en gave fra Adams far efter en tur til Tanzania. Betjenten stoppede Adam og spurgte, hvor han havde den fra. Adam fortalte, at det var en gave fra sin far.

Betjenten gav den unge Adam et par lussinger, flåede t-shirten af ham og brændte den på gaden for øjnene af chokerede tilskuere. Herefter blev han sendt i fængsel, hvor han tilbragte natten – helt nøgen. Adams forældre anede ikke, hvor han var. Da Adams far gik til politiet for at spørge, om de kunne hjælpe med at finde hans søn, var der en der sagde, at de da vist havde en dreng i en celle. Faren blev rasende og krævede at få at vide, hvem der var ansvarlig for det. Da Adams far var en berømt militærmand, fik han alle politifolkene til at stille sig op på række og fik Adam til at udpege den ansvarlige. Stadig den dag i dag, ved Adam ikke, hvad der skete med politimanden. Men det var sikkert ikke rart.

BERAT

Den næste dag tog jeg til Berat – en smuk by i det centrale Albanien omkring 70 km fra Tirana. Det er en lille by med en befolkning på omkring 46.000.

De kalder den ”byen med tusinde vinduer”, og jeg har set den beskrevet som en af Albaniens mest smukke steder. Den har en speciel arkitektur, der er influeret af flere forskellige civilisationer, der har levet her gennem flere århundrede. Den gamle bydel blev et UNESCO World Heritage site I 2008.

Alt i alt var Albanien en meget positiv overraskelse for mig. Landet har meget mere at byde på, end jeg havde forventet. Smuk natur, interessant historie og kultur, godt vejr, rimelige priser og mest af alt meget venlige mennesker.

Og jeg nåede kun at se en lille del af landet. For eksempel nåede jeg aldrig ud til kysten, som efter sigende er meget smuk. Den albanske riviera er berømt for nogle af de smukkeste strande vid Adriaterhavet. Den sydlige del har store hvide sandstrande, små hemmelige strande, strande med lyserøde småsten og et par små øer.

Jeg tror på, at Albanien meget nemt kunne blive den næste store destination for folk, der leder efter en anderledes ferie i den sydlige del af Europa uden for mange turister … endnu.

Et af de spørgsmål, Muhammad stillede mig i interviewet, var, hvad jeg troede, der skal til for at verden opdager Albanien. Så da jeg vendte mikrofonen om, stille jeg ham det samme spørgsmål.

”Albanien var et lukket land for resten af verden i næsten 50 år, på grund af det kommunistiske styre. Det betød, at det albanske folk blev tætte, samlet omkring en fælles fjende. Det skabte en kultur af gæstfrihed, hvilket nok er det mest specielle ved mit land. Vores kystlinje er smuk, vi har en næsten uberørt natur, og vi har fantastisk vejr året rundt”.

TAK ALBANIEN

Mens jeg den sidste aften sidder på en café med et glas rødvin reflekterer jeg over mine dage i Albanien.

Jeg vil gerne sige en stor tak til Mohammed fra Report TV, Elira fra Dritare, Clod fra Skanderbeg Museum – og naturligvis mest af alt til min nye ven Adam fra Albania Express Travel.

Hvis du beslutter dig for at besøge landet, så start med at besøge Albania Express Travel, og hvis du får fat i Adam, så hils fra mig… bare sig ”Bo” sendte dig.

Det næste stop bliver Kosovo, og det kan du høre om i næste uge. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre.

253 episoder