Kis Laursen om stress pga. børn, der kræver noget særligt

 
Del
 

Manage episode 283197773 series 2320563
Af Birgitte Sølvstein. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Det er ikke for ingenting, at forskere nogle gange vælger mødre med syge børn, når de skal forske i kronisk stress. Det er voldsomt krævende. Livet stiller os nogle gange opgaver, vi ikke føler, vi kan klare. Sådan kan det føles, når man får et barn, der kræver noget ud over det sædvanlige.

Hvis du har et barn med en sygdom, et handicap, en diagnose eller bare har et barn, der bare kræver meget, så lyt med her. Du kommer til at høre ting, jeg tror, du har brug for at høre.

Kis Laursen arbejder med unikke børn og deres forældre

Jeg er selv mor til et barn med mild CP (cerebral parese – en hjerneskade, han pådrog sig ved fødslen, der har givet mindre fysiske men større kognitive udfordringer). Det har taget mig flere år at erkende, hvor meget det egentligt kræver af mig og os som familie. Så jeg håber, du derude, der er i en lignende situation, kan blive klogere af denne samtale og frem for alt blive mindet om, at du ikke er alene.

Kis Laursen er uddannet ergoterapeut og rådgiver og vejleder både forældre, kommuner og institutioner om løsninger, der støtter børn og unge med sjældne diagnoser, fysiske og mentale handicaps og kroniske sygdomme. Kis er desuden mor til Marie Laursen (som er fabelagtigt inspirerende og også kendt som pigen med knogler af glas).

Du kan læse mere om Kis på hendes hjemmeside detunikkebarn.dk, og her kan du lytte til hendes podcast Det Unikke Barn.

I samtalen kommer vi ind på:

  • Kis’ egen historie, og hvordan det var at blive mor til et svært handicappet barn
  • Hvad det er, der belaster ekstra, når man har et barn, der er sygt eller handicappet
  • Hvad det betyder fysisk og psykisk at leve i konstant alarmberedskab
  • At det er vigtigt at vælge vores vilkår til, så vi ikke ender i offerrollen
  • Den sorg, som kan være svær at forholde sig til. Fx hvor hårdt det er at se andre børn udvikle sig normalt
  • Frygten for at miste vores børn, og hvor vigtigt det er ikke at lægge låg på vores følelser, selvom vi ikke forstår dem
  • Helt konkrete råd til, hvordan man mindsker stress og får styrke til at være forældre til et barn, der kræver ekstra meget

Lyt med her:

Links og andet relateret til denne episode:

180 episoder