77 almindelige stresssymptomer

 
Del
 

Manage episode 270360888 series 2320563
Af Birgitte Sølvstein. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Her får du et overblik over almindelige fysiske, kognitive, mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige stresssymptomer. Listen over stresssymptomer er nærmest uendelig. Jeg tror nærmest ikke, der er det stresssymptom, jeg ikke er stødt på hos de flere hundrede klienter og deltagere på mit stressforløb, jeg har mødt over årene. På den anden side er der mange symptomer, der går igen hos mange, og det er dem, jeg har beskrevet herunder.

Du kan også lytte til indlægget i en podcastversion lige her:

Stress kommer som regel snignede, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Ofte er der mange ting, der virker vigtigere end at respektere kroppens signaler. Heldigvis stopper kroppen selv op på et tidspunkt – inden situationen bliver livstruende. Hvor upraktisk, vi end synes, kroppen kan være, når den pludseligt siger stop, så skal vi være taknemmelige. Kroppen formår nemlig at tage hånd om situationen og få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil.

Stress kommer som regel snignede, og derfor er det nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide.

Denne liste er ikke ment som en skræmmekampagne, men omvendt er det også vigtigt at være klar over, at stress ikke bare er noget, der “sidder mellem ørerne” men kan have alvorlige konsekvenser for både dit fysiske og psyklogiske helbred. I slutningen af indlægget har jeg linket til nogle af de ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv på rette vej ud af stress, hvis du er ramt.

Stressymptomer er tegn på overbelastning

Jeg har skrevet et indlæg om årsager til stress, og her kommer jeg ikke nærmere ind på de mange forskellige årsager. Jeg går heller ikke i dybden med præcis hvorfor stress kan fremkalde diverse symptomer. Hvis du gerne vil dykke ned i, hvordan nervesystemet er indrettet, kan du læse mere om den polygale teori og nervesystemets forskellige reaktion på trusler her, og her kan du blive klogere på, hvordan stress kan fremkalde fysisk og psykologisk sygdom.

Helt enkelt forklaret, så er alvorlig stress et resultat af overbelastning. Din krop og hjerne er gearet til at reagerer på trusler og udfordringer og så vende tilbage til en hviletilstand. Til gengæld kan du ikke holde til at være i alarmberedskab og være på hårdt arbejde rent psykologisk (eller fysisk) hele tiden i lange perioder. Uanset årsagen, så reagerer kroppen, hjernen og sindet på overbelastning. Vi reagerer forskelligt på både akut og langvarig belastning, men da vi er udstyret med den samme hjerne rent biologisk, er der også mange stresssymptomer, som de fleste oplever.

Kroppen formår at få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil.

Stress er en “totalskade” forstået på den måde, at vi som regel rammes på mange områder; fysisk, psykologisk, arbejdsmæssigt, på vores identitet, vores relationer sættes under pres, og måske rammes vi også økonomisk. Det siger sig selv, at jo tidligere du stopper op og fx. lytter til den anspændthed, du har i mellemgulvet, jo større sandsynlighed er der for, at det ikke udvikler sig til alvorlig stress, angst, en voldsom lungebetændelse eller gigt.

Hvordan ved jeg om det er alvorlig sygdom eller “bare” stress?

Hvordan ved du, om den måde, din krop reagerer på er tegn på stress eller på noget andet? Tag svimmelhed eller føleforstyrrelser i huden som eksempel. Det kan være tegn på stress, men kan også være tegn på noget neurologisk.

Det er almindeligt, at vi bliver bange for stresssymptomer og tror, der er noget alvorligt i vejen. Som fx. et hjerteanfald, en hjernetumor, demens eller noget andet. Maveproblemer, svimmelhed og stærk hovedpine kan naturligt nok medfører bekymringer. Min erfaring er, at vi (inkl. mig selv, hvis jeg mærker noget ukendt eller ubehageligt) nemt falder i bekymringsfælden og begynder at skræmme os selv i stedet for at stoppe op og lytte til, hvad kroppen rent faktisk prøver at fortælle os. Men igen – det er jo forståeligt, at vi i første omgang bliver bange.

Det første du kan gøre er at tjekke ind med din mavefornemmelse. Vær stille et stykke tid. Gå en tur, mediter eller lav lidt yoga for at etablere en dybere forbindelse til din krop. Det er bedre end at begynde at læse side op og ned på internettet med information, der ikke nødvendigvis er relevant for dig. Mærk efter – er der noget her, du skal have undersøgt hos lægen, eller er det kroppens reaktion på fx. stress, sorg eller bekymring?

Vi falder nemt i bekymringsfælden med stresssymptomer og begynder at skræmme os selv med bekymringer i stedet for at stoppe op og lytte til, hvad kroppen rent faktisk fortæller os.

Hvis du er i tvivl, så bliv undersøgt af lægen. Men uanset hvad lægen siger, så husk også, at der ikke er noget skarpt skel mellem en fysisk diagnose og så stress. Selvom du får stillet en diagnose på et fysisk helbredsproblem hos lægen, er det stadig sandsynligt at stress enten er årsagen eller i hvert fald medvirkende årsag til problemet. Det kan fx. være:

  • Problemer med immunforsvaret (som kan fremkalde alskens helbredsproblemer)
  • Visse former for smerteproblematikker og gigt
  • Mavetarmproblemer
  • Ubalancer i blodtrykket
  • Problemer med hjertekarsystemet
  • Hormonelle ubalancer
  • Visse former for kræft
  • Autoimmune lidelser
  • Migræne
  • Angst
  • Depression

Stress gør det svært for kroppen at aktivere de selvhelende mekanismer, vi alle besidder, og omvendt, så hjælper du din krop til at hele og bedre enhver fysisk og psykologisk ubalance, når du arbejder på at får ro i krop og sind.

77 almindelige stresssymptomer

Nedenstående er ikke en komplet liste over stresssymptomer, for der findes i sagens natur uendeligt mange. Det er en liste over de mest almindelige, og jeg håber den kan bruges som en slags påmindelse om, at når vi er i en kritisk stresstilstand, så reagerer systemet på et utal af måder, som sjældent er farlige, men som til gengæld skal tages alvorligt, inden de bliver det.

Fysiske stresssymptomer
  • Udmattelse
  • Smerter i kroppen
  • Hovedpine
  • Problemer med fordøjelsen
  • Ondt i maven
  • Anspændte muskler
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed
  • Indre uro
  • Nedsat immunfunktion – gentagne infektioner
  • Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
  • Rysten
  • Kulde- og varmefornemmelser
  • Fornemmelse af at have en hjelm på hovedet
  • Manglende kontakt til kroppen
  • Hjertebanken
  • Tics
  • Svedtendens
  • Tissetrang eller diarré
  • Knugen i brystet
  • Tørhed i munden
  • Søvnproblemer
  • Manglende appetit
  • Hudproblemer og eksem
  • Hårtab
  • Kvalme
  • Hyperventilation
  • Åndenød
  • Osteklokkefornemmelse
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Stressudløste fysiske lidelser
  • Symptomer på funktionelle lidelser som fx. fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom
  • Hjerteanfald
Kognitive stresssymptomer
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Svært ved at læse eller skrive
  • Manglende overblik
  • Manglende evne til at indlære
  • Forvirring
  • Mentale blackouts
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed
  • Svært ved at følge med i en samtale
Følelsesmæssige stressymptomer
  • Indre vrede og vredesudbrud
  • Tristhed
  • Angst
  • Manglende kontakt til følelser
  • Depression
  • Sammenbrud
  • Skam og lavt selvværd
  • Tidligere traumer genaktiveres
Mentale stresssymptomer
  • Tankemylder
  • Bekymringer
  • Overtænkning
  • Uklar tænkning
  • Selvbebrejdende tanker
  • Katastrofetanker om fremtiden
  • Grublerier over fortiden
  • Unuanceret tænkning/ sort-hvid tænkning
  • Manglende evne til nærvær, konstant opslugt at tanker
  • Bange for at blive vanvittig
  • Tanker præget af opgivenhed og håbløshed
Adfærdsmæssige stresssymptomer
  • Tendens til social tilbagetrækning
  • Kort lunte
  • Manglende empati og manglende interesse i andre
  • Grådlabilitet – let til tårer
  • Hektisk aktivitet og tale
  • Passivitet og apati
  • Manglende sexlyst
  • For stort forbrug af stimulanser eller mad
  • Manglende appetit
  • Overdreven træning
  • Mangel på normale motionsrutiner
  • Manglende erkendelse af at stress er et problem
  • Søvnproblemer

Jeg håber, denne liste over stressymptomer kan give dig en fornemmelse af, at stress kan fremkalde stort set alle tænkelige symptomer. Og også give dig ro, hvis du har haft fysiske symptomer, du var bange for, var tegn på noget alvorligt. (Husk dog at blive undersøgt af en læge, hvis du er i tvivl om, om der er noget andet i vejen).

Selv voldsomme og langvarige stresssymptomer kan bedres over tid

Det er vigtigt at vide, at selv meget alvorlig stress kan bedres over tid, men at det netop tager tid. Hvis du har været stærkt overbelastet i mange år, er det klart, det kan tage lang tid for din hjerne og krop at genopbygge ressourcer. Det kræver tid og tålmodighed og ikke mindst at, du ved, hvad der skal til for at hjælpe krop og sind på rette vej.

Det vigtigste du kan gøre, er at tage en beslutning om at prioritere din sundhed højere end alt andet. Højere end hvad andre tænker om dig, end dit CV, end hvor mange penge du tjener eller hvad du troede, du skulle nå i morgen. Når først den beslutning er taget, begynder vi at tage skridt i den rigtige retning.

Her på bloggen og i min podcast finder du mange ressourcer, du frit kan benytte dig af. Meditationer, øvelser og guides til, hvordan du hjælper dig selv bedst muligt. Her har du et udvalg at gå i gang med:

Er du sygemeldt med stress eller tæt på? Så overvej også, om mit online forløb for stressramte er noget for dig.

Indlægget 77 almindelige stresssymptomer blev vist første gang den Psykolog Birgitte Sølvstein.

180 episoder