Evigt aktuelle Hanne Boel: Om at fortolke nutidens stjerner med respekt for sin egen fortid

POV Mediano Music

Gennem fire årtier har Hanne Boel sat sit tydelige aftryk på den danske musikscene – som musiker, sanger, sangskriver og som underviser og professor på Rytmisk Musikkonservatorium. Hanne Boel er den kvindelige danske kunstner, der har solgt flest plader – omkring 2,5 mio. Og hun er stadig aktiv. Så sent som sidste år modtog Hanne Boel Musikforlæggernes Ærespris. Hun har netop her i efteråret afsluttet en turné med over 30 job, mens Corona-vinduet stadig var åbent. Tidligere i år udkom hendes seneste studiealbum, 'Kopi', indspillet sammen med musiker og producer Jacob Funch. Det er anden gang, Hanne Boel besøger Mediano Music. Første gang padlede hun og Jan Eriksen sig gennem Boels 40 år lange karriere – og selvom det denne gang egentlig mest handler om den seneste plade, der er en fortolkning af tiåret 2010 – 20 i dansk rock, kom det også til at handle om valg og fravalg gennem Hannes imponerende karriere. I podcasten gennemgår hun og Jan hendes versioner af Carl-Emil Petersens ’Frit land’, Marie Keys ’Landet’, Minds of 99s ’Hurtige hænder’, Peter Sommers ’Det evige nu’, Barselonas 'Åbne arme' og Rasmus Nøhrs ’Retursekund’. Hanne Boel taler om: - at turde kaste sig ud i fortolkninger af nye nationalhymner som ’Frit land’ og ’Landet’. - at søge at ramme tonen i originalen og alligevel flytte sangene et helt andet sted hen. - at invitere Minds of 99 ‘Hurtige hænder’ ud på dansegulvet med inspiration fra Leonard Cohens 'Ten New Songs' og Grace Jones, der på mange måder var definerende i begyndelsen af Hanne Boels solokarriere. Og i den sammenhæng erkende, hvad det kan betyde at tilhøre generationen før Aids. - at have det som sin primære drivkraft IKKE at lyde som Sanne Salomonsen. - at genbruge 80ernes lydæstetik uden at lyde tilbageskuende. - hvad det egentlig er, der sker for en kunstner, når man vokser fra at være hende eller dem i øverummet til, man pludselig finder sig selv foran et fyldt Parken. - glæden ved at se, at det stadig kan lade sig gøre at vinde hele nationen for sin musik. - om undren over, den danske musikscene – alting taget i betragtning – er maskulint præget. I 80erne var det kvinderne, der sad på den danske musikscene. Hvorfor er det, at ’lyden af kvinde er mindre populær end lyden af mænd’? - at opdage en fejl i sidste sekund i en Peter Sommer-fortolkning. - at høre Charles Aznavour i Peter Sommer. - oplevelserne under koncerterne live, der gør, at Hanne Boel bliver ved. - om at spille publikum som et orgel...