Orientering: To journalister modtager fredspris for deres kamp for ytringsfrihed - 8. okt 2021

1:50:11
 
Del
 

Manage episode 304159807 series 1690896
Af DR. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
Modtagerne af årets Nobels Fredspris blev offentliggjort tidligere i dag, og lidt overraskende går prisen til to journalister, Maria Ressa fra Filippinerne og Dmitri Muratov fra Rusland. Nobelkomiteens begrundelse er, at de repræsenterer kampen for ytringsfriheden i en tid, hvor netop ytringsfrihed er truet mange steder. Et af de steder er i Rusland, hvor Muratov er chefredaktør på det russiske medie Novaja Gazeta. Avisen er kendt for sin kritiske og undersøgende journalistik, og Muratov er ofte blevet truet - blandt andet har han oplevet at modtage afskårne dyrehoveder og begravelsesbuketter. Hele syv af avisens journalister er blevet myrdet siden præsident Putin kom til magten i år 2000. Mest kendt af dem er nok Anna Politkovskaja, som blev myrdet i 2006 efter en række kritiske artikler om den russiske indsats i Tjetjenien. Vi ser på især Muratovs arbejde, og så spørger vi, hvad det betyder for journalister og deres kamp for ytringsfrihed, at de to journalister nu har modtaget årets fredspris? "Den seneste udvikling ved de ydre grænser for Den Europæiske Union indikerer, at EU har brug for at tilpasse de eksisterende retlige rammer til de nye virkeligheder". Sådan starter et brev som den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye sammen med 11 andre EU-ministre har skrevet under på og sendt til Europa-Kommissionen. I brevet opfordrer ministrene direkte til, at medlemslandene får mulighed for at handle hurtigt og på en måde, der matcher truslen, så de kan forsvare landenes nationale sikkerhed og sikkerheden i hele EU. Vi ser på, hvad brevet fra de 12 medlemslande fortæller om deres opfattelse af EU's nuværende grænsebevogtning. Europarlamentet har i går også debatteret problemerne ved EU's ydre grænser, hvilket blev aktualiseret af en ny rapport. Mange måneders journalistisk arbejde på tværs af EU-lande afslører nemlig, at EU's grænsevagter behandler flygtninge og migranter i strid med EU lovgivning. Men hvad er rammerne egentligt for, hvad man må og ikke må, når mennesker står ved en af EU's grænser og vil inden for? Stigende energipriser bekymrer rundt omkring i verden. Både her i Europa, men også i Kina, der nu har beordret deres kulminer til at øge produktionen for netop at forsøge at komme energikrisen i Kina til livs. Omkring 20 provinser i Kina har været plaget af blackout i de seneste par uger. Hvad er årsagen til, at vi befinder os i denne situation, hvor priserne på energi forsat galoperer afsted, og er mere kulproduktion svaret på en energikrise? Og bør EU finde en solidarisk løsning, når flere medlemslande ikke selv ved, hvordan de skal løse problemet med de stigende priser? Brita Kvist og Henrik Lerche er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

1584 episoder