Orientering: EU kan være fri af russisk energi inden for et år - 5. jul 2022

1:50:09
 
Del
 

Manage episode 333535262 series 1690896
Af DR. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
Krigen i Ukraine har sat jagten i EU ind på at få energi andre steder fra, end fra Rusland. Og mange håber, at det kan være med til at sætte skub i den grønne omstilling. Men i Tyskland har de så store udfordringer med at gøre sig uafhængig af russisk gas, at de må gøre deres energi endnu mere sort i en periode - fx ved at åbne allerede lukkede kulkraftværker. Også i USA mærker forbrugerne konsekvenserne. Prisen på benzin satte i sidste måned rekord, da gennemsnitsprisen for en gallon benzin for første gang nåede op på 5 dollar. Men EU kan faktisk gøre sig fri af russisk energi inden for et år, siger energianalytiker på baggrund af de nyeste beregninger. Når mere kulkraft og flydende gas erstatter gassen, så kommer det med en pris for klimaet, men det bliver kortvarigt: inden 2030 ender det med at være en fordel for klimaet. Kriseramte SAS søger konkursbeskyttelse i USA. Det meddelte det skandinaviske luftfartsselskab tidligere i dag på et pressemøde. SAS anmoder om konkursbeskyttelsen, den såkaldte "Chapter Eleven" mindre end et døgn efter, at forhandlinger med 1000 SAS-piloter om en spareplan brød sammen - og en omfattende pilotstrejke er brudt ud. Selv for os voksne kan de voldsomme beretninger fra skyderiet i Fields være svære at kapere. Men for børnene kan det virke endnu mere skræmmende, når de fx støder på billeder fra angrebet på sociale medier som TikTok. Det oplevede redaktionen på DR's børnenyheder Ultra Nyt, som har talt med børn om, hvordan den voldsomme nyhed har påvirket dem. Søren Carlsen er vært, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

1918 episoder