Orientering: Boligmarkedet boomer - men det skaber også dybe kløfter? - 6. maj 2021

1:50:09
 
Del
 

Manage episode 291825616 series 1690896
Af DR. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
Boligpriserne er det seneste år banket i vejret. Og både nationalbanken og finansministeriet forudser i deres seneste prognoser, at priserne i år kommer til at stige med yderligere 10 procent. Men økonomer og meningsdannere er i stigende grad bekymret for, at boligprisernes himmelflugt skaber kløfter i samfundet - mellem by og land - og mellem de ældre på boligmarkedet og de unge, der står udenfor. Den udvikling zoomer vi ind på i dag. I dag behandler Folketinget et lovforslag, der skal sikre lovhjemmel til at overføre personer, der søger asyl i Danmark, til et såkaldt modtagecenter i et tredjeland langt væk fra Europas grænser. Og sådan et tredjeland kunne for eksempel være Rwanda, hvor Tesfaye var på visit i sidste uge sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen. EU deler ikke den socialdemokratiske vision om modtagecentre, og derfor markerer visionen et brud med det fælles europæiske asylsystem. Børn, der ikke kommer ud i stærkt dagslys og lege, risikerer at blive nærsynede. Nærsynethed er et voksende problem i verden, især i Asien. Og meget tyder på, at alt for lang fokusering på nære objekter som bøger eller mobiltelefoner i svag belysning er blandt årsagerne, Vi taler med en professor i øjensygdomme om problemet. Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

1419 episoder