Orientering - 6. aug 2020

1:50:06
 
Del
 

Manage episode 269043636 series 1690896
Af DR. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
I Århus kalder de situationen alvorlig. Alene i dag er 34 personer blevet smittet med Covid-19. Politiet vil nu indføre såkaldte hotspots. Og de vil patruljere, så ikke alt for mange århusianere stimler sammen på samme sted. Derudover opfordrer borgmesteren til, at århusianerne udviser større agtpågivenhed. Vi taler med borgmester Jakob Bundsgaard og spørger, hvorfor situationen i Århus er blevet forværret. Derudover taler vi med Niels Strandberg Petersen - tidligere direktør for Statens Serum Institut og spørger ham, om de århusianske tiltag er tilstrækkelige? I Beirut er chokket over kæmpe-eksplosionen afløst af vrede mod myndighederne. Hvorfor gik det så galt, hvorfor fik de næsten 3000 tons højeksplosiv ammoniumnitrat lov til at ligge i havnen i over 7 år, uden at det blev fjernet af myndighederne? Beiruts beboere er vrede. En i forvejen hård kamp for dagen og vejen er afløst af en næsten umenneskelig situation i det uroplagede land. Vi er med direkte fra Beirut. For første gang i 26 år har der sneget sig lidt spænding ind i præsidentvalget i Hviderusland på søndag. Normalt er det givet på forhånd, at den siddende præsident Alexander Lukashenko beholder magten - blandt andet fordi han sørger for på forhånd at fjerne de kandidater, der ellers kunne true hans position. Det har han også gjort denne gang. De tre mest fremtrædende medlemmer af oppositionen er blevet forhindret i at stille op. Men han havde nok ikke regnet med, at hustruen til en af dem, Svetlana Tikhanovskaja, ville overtage sin mands plads og på kort tid blive et samlingspunkt for oppositionen. Vi skal direkte til Minsk - hovedstaden i Hviderusland. Værter er Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard. Erik Weir redigerer dagens udsendelse. www.dr.dk/orientering

1158 episoder