Troels Bech i en samtale med Brøndbys fysiske træner Ahron Thode

51:50
 
Del
 

Manage episode 267748596 series 1149478
Af Mediano. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
I denne udsendelse møder Troels Bech Ahron Thode, der er fysisk træner i Brøndby IF. I samtalen får du et indblik i dagligdagen som fysisk træner i én af Danmarks største klubber. Hvordan sørger man for at imødegå skader og holde spillerne i fysisk form, så de er kampklar efter en lang vinter- eller sommerpause? Hvorvidt påvirker det en fysisk træners job, hvem der er cheftræner? Hvilke hjælpemidler er gunstige at bruge, og hvilke er ikke? Dét og meget mere vil du få svar på fra Ahron Thodes perspektiv i denne udsendelse. I starten af foråret vendte Troels Bech tilbage til Danmark et par måneder før planlagt på grund af coronakrisen, men allerede da var han gået i luften med podcasten ’Bech Bag Bolden’, hvor en samtale med Lars Høgh var et fremragende indblik i, hvad der ventede os. Siden har Bech blandt andet talt med Ståle Solbakken, Thomas Frank, Thomas Kahlenberg, Erik Sviatchenko, Claus Steinlein, Åge Hareide, Kasper Hjulmand, Jesper Grønkjær med flere. Troels Bechs podcast er nu flyttet ind på Mediano for at blive en del af den samlede fodbolddebat her. - Jeg glæder mig over at deltage i Danmarks bedste fodboldforsamlingshus, hvor debatten trives og fagligheden er stor. Det er mit ønske, at vi sammen kan inspirere og vække nysgerrighed for fodboldens mindre belyste hverdag, siger Troels Bech. Det er planen, at Bechs podcast skal udkomme cirka én gang pr. uge. Hvis du er interesseret i at høre mere om den nye podcast - og hvordan man kan blive samarbejdspartner på det nye format, så skriv til Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på bruchmann@mediano.nu.

1432 episoder