Superliga Preview 11. runde - med Monnerup og Dickoh

1:40:40
 
Del
 

Manage episode 342457021 series 1149478
Af Mediano Media. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

**Udsendelsen her er præsenteret i samarbejde med Arbejdernes Landsbank. Den rummer derudover et sponsoreret element fra Just Eat**

Er Jacob Neestrup den rigtige mand til at føre FC København ud af krisen og ind i en ny storhedstid?

Og er han samtidig manden, der kan sparke døren ind for andre unge trænere med Superliga-drømme?

Den bare 34-årige træner debuterer søndag aften som cheftræner i hovedstaden, når FC København tager imod AGF.

I denne udgave af Superliga Preview ser vi nærmere på den nye unge mand i trænersædet hos københavnerne og taler om, hvilken betydning han kan få for FCK - og for unge danske trænere.

Som altid kommer vi hele vejen rundt i Superliga Preview.

Vi kommer blandt andet forbi et bundopgør mellem traditionsklubber, et topopgør en mandag aften og et par interessante lokalopgør…

Ekspertpanelet udgøres af Rasmus Monnerup, der har UEFA’s højeste trænerlicens, og tidligere professionel fodboldspiller i ind- og udland Francis Dickoh. Vært er Gisle Thorsen.

  • I udsendelsen kan du blandt andet høre om: Brikkerne der er ved at falde på plads i Odense
  • Dickohs hede debyminder fra FC Midtjylland-Viborg
  • Magnus Jensen - Horsens’ store våben
  • En sløset Silkeborg-struktur
  • Brøndbys forfatning - hvordan står det egentlig til?
  • Lyngbys sidste chance
  • Begejstring for Nicolai Poulsen

Vi taler i rækkefølge om:

  • AaB-OB (00:04:53)
  • FC Midtjylland-Viborg (00:20:45)
  • Silkeborg-Horsens (00:38:38)
  • Brøndby-Lyngby (00:54:35)
  • FC København-AGF (01:11:06)
  • FC Nordsjælland-Randers FC - mandagskampen (01:31:13)

--

Er du nysgerrig efter at høre mere om fodboldens ejerskaber – på godt og på ondt.

På tirsdag kan du komme med til en live-opførelse af en podcast i Skuespilshuset ved Det Kongelige Teater.

Det er Stanis Elsborg fra Play the Game og Sebastian Stanbury her fra Mediano, der skal tale om ejerskaber i fodbold. Peter Brüchmann er ordstyrer.

Det er tirsdag kl. 18. Det er gratis at komme med.

Men vi laver det lige før forestillingen Fodbold Fodbold Fodbold, der kører disse aftener i Skuespilshuset – og snart kommer på turne.

Det er et stykke skrevet af dramatiker Henrik Szklany, der er glødende AaB-fan og ser alle AaBs kampe. Instruktøren er i øvrigt Henrik Faber, der er glødende Vejle-fan.

Selv om det er gratis at være med til vores arrangement, skal man tilmelde sig på det kgl. Teaters hjemmeside. Det kan du gøre via dette link.

Du kan læse om forestillingen og din billet til den her.

--

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån.

Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med.

Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.

2608 episoder