Hvordan påvirker isolation og manglende legeaftaler børnene?

Marianne's Corner Podcast

Hej Marianne
Tak for alle de gode og nyttige ting du deler på din side. Det er fantastisk.

Jeg har et par spørgsmål, som jeg tænker kunne være rigtig rart for mange lige nu, at få afklaret, som du med din ekspertise måske kan hjælpe med.

Som det ser ud nu er alle børn i “isolation” i minimum en måned. Den måned bliver med stor sandsynlighed til 2.

Hvor længe går det, at børn er isoleret fra andre børn og næsten også for omverden, uden at de tager skade af det, eller at det påvirker dem meget negativt? De får jo ikke meget social stimuli.
Man kan jo godt lave små legeaftaler, men jeg må sige at vi holder os fra det indtil videre, da vi jo godt ved at det er klogest at lade være.

Et andet spørgsmål for os forældres skyld:
Hvor meget kan vi tillade os at trække os tilbage (overlade børnene til “sig selv”) og arbejde/lave voksen-ting, nu hvor børnene ikke er afsted i institution?

Vores børn er 2 og 4 år og har derfor brug for meget hjælp, så det er svært at nedprioritere dem, men det er omvendt også nødvendigt at foretage nogle voksenting, så hverdagen ikke sejler alt for meget. Arbejde er selvsagt nødvendigt for de forældre, der ikke har fri og det er derfor svært at give børnene den nødvendige opmærksomhed. Hvor meget skader det dem hvis det står på i flere måneder?

Tror spørgsmålene og måske et par råd til at komme igennem de mange anderledes, for børnene lidt kedelige dage, kan hjælpe mange i disse lidt hårde hjemmetider.

Kh Sofie ❤️

Kære Sofie

Det er nogle rigtig gode spørgsmål, for det er svært for mange familier, at få alle ender til at hænge sammen.

Børn tager ikke skade, af at være isoleret nogle måneder sammen med deres forældre pga corona virussen. Snarer tvært imod. Flere forældre river ½ år ud af kalenderen, for at rejse jorden rundt sammen med børnene. Nogle sejler på det åbne hav i uger/måneder uden at møde andre, og de kan ikke have særligt meget legetøj med om bord på skibet og er uden internet til iPaden. Flere og flere forældre hjemmepasser deres børn, og de tager ikke skade tvært imod.

Rigtig mange børn, selv de helt små, har en stresset hverdag. De er i store institutioner med for få pædagoger, der kan hjælpe dem. Hvilket er skadeligt for vores børn.

Når vi oplever, at vores børn reagere på isolationen, så er det fordi:

• Hverdagen ikke er som den plejer at være – vi er vanemennesker, jo mindre barnet er, jo vigtigere er det, at holde fast i de daglige rutiner (børn reagere også, når sommerferien starter)
• Barnet keder sig – de er vant til, at der sker noget hele tiden. De er vant til så mange stimuli, så nu hvor der pludselig er stille, ved de ikke hvad de skal gøre af sig selv.
• Barnet føler sig ensomt – fordi vi forældre har fået travlt med alle de kasketter, vi har fået på, på én gang: Forældre, medarbejdere, lærer, pædagoger osv. Børnene føler sig ensomme, fordi vi ikke nærværende.
• Børnene mærker vores bekymringer og dårlige samvittighed – det smitter af på vores børn

Mindre børn kan ikke sætte ord på, det der er svært. Det handler derfor om, at vi ser budskabet bag barnets opførsel. Det gælder fx, når dit barn bliver opmærksomhedskrævende ved at hænge i skørterne, klynker, river ting ned, får raserianfald, eller når der opstår søskende skænderier.

Det vi forældre kan gøre er, at:

• Skabe en ny hverdag med nye rutiner – I kan lave et skema (gerne sammen med børnene) som viser, hvad I skal lave, og tale om skemaet hver dag
• Spejle dit barn – Spejl dit barn, når noget er “træls” ved at sætte ord på det dit barn føler eller gentage dit barns egne ord. Fx “Er du sur på lillebror, fordi han tog din dukke?”
• Få hjælp – Drop de alt for store forventninger til dig selv. TV og iPad er helt okay. Små børn har ikke godt af, at blive overladt til sig selv. De kan måske klare at sidde med en iPad lidt, men de har brug for os forældre. Lav en vagtskifte-aftale med din partner, så I fx bytter hver time. Måske kan I få en bedsteforælder til at passe børnene, mens i arbejder. (hvis ingen af jer har sygdomstegn).
• Støt dig selv – Børn spejler os forældre. De bliver også urolige, hvis vi er pressede, bekymrede eller har dårlig samvittighed. Bliver du bekymret på grund af corona-virussen, så sluk for nyhederne – det meste de viser er alligevel kun skrækhistorier. Er du presset, fordi du både skal arbejde og passe dine børn, så skru ned for forventningerne. Hvis du bliver syg eller har barn syg, melder du jo fra på arbejdet. Ligesom vi ikke kan ændre regnvejret, så kan vi heller ikke ændre på det faktum, at vi er i isolation og har rigtig mange steder vi skal være på én gang. Tag nogle dybe vejrtrækninger, hver gang dit barn forstyrrer dig. Jo mere du kan være nærværende, jo hurtigere bliver dit barns kærlighedskop fyldt op, og vil kunne klare sig selv lidt igen. Det er svært for specielt for de små børn.
• Styr båden så godt du kan, i det farevand du nu er sat i – Jo mere bekymrede og pressede vi forældre er, jo mere opmærksomhedskrævende bliver vores børn. De er nervøse. Lige som du ville blive vældig nervøs, hvis du var på et cruise, og kaptajnen virkede stresset og bekymret. For hvis ikke kaptajnen har styr på det, hvem har så? Dit barn har endnu ikke kørekort til at klare sig. Lige som du sikkert ikke har kørekort til at styre et stort skib. Nogle ville begynde at styrte forvildede rundt, råbe og skrige (får raserianfald/umulig opførsel). Nogle ville sikre sig en redningsbåd og en masse redningsveste (de hamstre). Nogle ville rende efter kaptajnen for at få svar. (hænger i hans skørter) Lige så uhyggeligt det ville være for os, hvis vi var usikre på om kaptajnen ville få os sikkert i havn, lige så uhyggeligt er det for vores børn. (Vi opfører os ofte ret ens store som små, når vi ikke har kørekortet til at klare os på egen hånd).
• Voksenting – hvis det er muligt så arbejd om aftenen, når børnene sover eller skiftes til at hygge børnene. Indrag børnene i jeres gøremål, og husk på, I får ikke besøg lige foreløbig, så pyt med at det roder eller der er nullermænd på størrelse med fodbolde.
• Huske jer selv på det positive ved isolationen – det er vigtigt, at kunne holde vores eget selvskab ud. Det er godt at lære, og nu får nogle af os god tid til det. For det er, når vi har “kedet” os, at kreativitet starter. Jeg “keder” mig bevidst ved at meditere. Det gør jeg for at tømme hovedet. For når hjernen er fyldt op med alverdens tanker, bekymringer og ting, jeg skal huske, så får jeg ikke idéer til fx at skrive nye artikler. Når der er plads i hjernen, kan vi (store som små) bedre finde på, hvordan vi løser situationen. Så børn har også godt af ro.

Sofie, du spørger: “Hvor længe vi forældre kan tillade os at trække os tilbage og overlade børnene til sig selv?”

Det er et spørgsmål, som jeg ikke kan svare dig præcist på. For jeg ikke kender dine børn. Det komme også an på hver enkelt barn og hver enkelt situation. Det der fungere i dag, fungere måske ikke i morgen, for da er dit barn træt og irritabelt. Jeg vil derfor ikke putte alle 2 årige børn ned i samme kasse, og sige, at alle 2 årige kan være alene i et bestemt antal minutter. Nogle børn leger utrolig godt selv. Nogle er meget nysgerrige, og går på opdagelse i alting, hvilket kan være farligt. Nogle har brug for, at mor eller far er i nærheden. Derfor er mit råd, at du lytter til din intuition. Jeg ved godt, det er svært, fordi der er børn, en chef og alt muligt andet, der alle har brug for dig. Så kan man meget let blive helt marineret ind i følelser, og den situation man står i, men måske kan denne øvelse hjælpe dig.

Vil du også gerne have min hjælp, så er du velkommen til at skrive til brevkassen

Du er hjerteligt velkommen i vores fællesskab på Facebook: Forældreskabet inside out