Livskraft - gæst Sidsel Tobiasen

47:58
 
Del
 

Manage episode 341683911 series 3346095
Af Nadia Ferhat. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Hvordan føles angst i en teenagers krop?
Hør hvordan Sidsel Tobiasen har oplevet at leve med frygt og angst som en rød tråd gennem hele hendes børne- og ungdomsliv. Hun begyndte til psykolog som 12-årig, kom i psykiatrisk behandling som 14-årig, fik medicin, havde panikanfald, var selvmordstruet og var i længere perioder ude af stand til at gå i skole. Hør hende fortælle om, hvordan det føltes som barn og teenager at være den, folk talte om, fordi hun var syg. Hør hvordan hun oplevede at fortælle sine inderste hemmeligheder til psykologer, hun ikke kendte, og hvilken betydning det har haft at være steder, hvor hun ikke skulle fixes, men blot kunne få lov til at være.

Sidsel Tobiasen, der nu er rask og arbejder som terapeut, fortæller også, hvorfor hun som ung måtte opgive at genfortælle sin historie til stribevis af behandlere, og hvordan det var at modtage sine diagnoser og konstant føle, at hun ikke passede ind.

Følg med på hendes rejse mod at blive rask igen. Hør hvordan både hun og de nærmeste er tæt på at give op, da hendes forældre sender hende til en kropsterapeut som 18-årig. En oplevelse, der fik hende til at mærke sin krop for første gang nogensinde. Derfra begynder hun at mærke verden uden at være inde i en osteklokke og ikke længere være tilskuer til sit eget liv – og en dag siger terapeuten noget til hende, der bliver det endelige vendepunkt.

5 episoder