BLOGCAST | BOB MOORE: WALKING THE TALK af Martin Guldberg | Indtalt af Hanne Linde

LIGE FRA HJERTET

Bob Moore som menneske

Jeg opfattede Bob som et menneske, der var helt nede på jorden og frem for alt et fantastisk eksempel: ’He walked the talk’. Han gjorde det, han talte om og forsøgte ikke at fremstå som noget særligt. Han var, som han var.
Han var meget hjertelig, han havde stor hjertevarme. Jeg har oplevet, at blot en kort kontakt med ham fik tårerne til at strømme, fordi han mødte mig med en usædvanlig åbenhed og accept. Jeg havde en fornemmelse af, at han så mig fuldstændig, som jeg var, med alle skavanker. Og han accepterede mig helt og mødte mig med varme og kærlighed. Det affødte ikke bare taknemmelighed, men tillid og med tiden kærlighed til ham.

Værdifulde erindringer

Et nøgleord i de kontakter, jeg har haft med Bob, er respekt. Jeg følte virkelig, der var en respekt for andre mennesker og deres processer fra hans side. Det, at jeg netop pga. respekten og åbenheden kunne have tillid, gjorde, at det var muligt for ham, meget forsigtigt, at pege ind i nogle af de aspekter af personligheden, som lå hen i mørke, som jeg simpelthen ikke havde kontakt med, og som var vanskelige.

Den irske healer og meditationslærer Bob Moore boede og underviste i Danmark fra 1974 til sin død i 2008. Han har haft afgørende betydning for udviklingen af en moderne, dogmefri spiritualitet i Skandinavien. I 2018 udkom bogen Ringe i vandet, redigeret af Anette Ikast, som er en antologi om Bob Moores undervisning skrevet af en række af hans elever. Herfra stammer dette blogindlæg af Martin Guldberg.

Nu var jeg jo relativt ung, da jeg begyndte hos ham, jeg var sidst i 20erne. Jeg husker et møde med ham, hvor vi talte om mit liv – om hvor jeg boede og om min fremtid. Vi sad nede på hans kontor, og han talte i lang tid med mig om det. Bagefter kan jeg se, at han talte sig længere og længere ind i en åbenhed og kontakt mellem os, hvor han så til sidst sagde til mig: ”But you have to understand, you are still looking for love!” Og jeg tænkte: ”Hvad snakker manden om?” Jeg vidste ikke, at det var sådan, det forholdt sig. Hvordan kan man vide, hvad man savner, når man ikke har mødt det, ikke erfaringsmæssigt kender det? I min egen forestilling havde jeg styr på tingene og var et åbent menneske. Det var først nogle år senere, hvor jeg på overvældende vis mødte kærligheden, at det gik op for mig: ”Hold da op! Det var det, han pegede på.”

Så det kunne være et eksempel på den sarthed, han evnede at arbejde med. Hvis han havde sagt det på en anden måde og ikke havde opbygget tilliden i kontakten i den situation, havde jeg slet ikke kunnet høre, hvad han sagde. Men nu begyndte jeg at undre mig og tænke: Hvad er det, han taler om?

Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[e-mail]