Astrid la Cour

25:42
 
Del
 

Manage episode 295147775 series 2919828
Af Mikkel Elbech, HAVE Kommunikation, and PR + dk4. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

I 2015 blev Astrid la Cour udnævnt til museumsdirektør for Frederiksberg Museerne, en fusion af Cisternerne, Storm P Museet, Alhambra, Bakkehuset og Møstings Hus.

Særligt Cisternerne, Københavns gamle vandreservoir bygget i 1856-59 har Astrid la Cour udviklet til en international attraktion, hvor store nationale og internationale navne inviteres til at skabe en site-specifik kunstinstallation. Kunstnere som Jeppe Hein, Christian Lemmerz, Ingvar Cronhammer, Super Flex og internationale verdensnavne som Hiroshi Sambuichi og senest Thomas Saraceno, har for alvor sat Frederiksberg på det nationale og internationale kunstlandkort.

La Cour fortæller i denne udgave af ”KulturHave om, hvordan Frederiksberg Museerne har været igennem en stor revitalisering og har skabt nogle markante, nye institutioner.

Bakkehuset, hvor Guldalderens største kunstnere, videnskabsfolk og politikere mødtes, har bl.a. været igennem en stor renovering og har opført et Orangeri i dets smukke have, så museet i dag fremstår som en af hovedstadens kulturperler.

Og så fortæller Astrid la Cour også, hvordan Storm P museet og det oprindelige Revymuseum nu bliver lagt sammen til et helt nyt Museum for Humor og Satire, der bliver det første af sin art i Danmark.

133 episoder