InTech Founders - Bygger bro mellem investorer og kvindelige iværksættere

31:08
 
Del
 

Manage episode 299817684 series 2474647
Af ulrik@podtribemedia.dk. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Ann-Christine Roope og Joo Runge har gjort det til deres mission at forbedre funding mulighederne for kvindelige iværksættere og mixed teams indenfor tech. De vil lave om på den kedelige statistik fra i år, hvor blot 0,7% af funding i Europa er gået til kvinder. Der er masser af seje kvindelige iværksættere og nu skal de bare frem i lyset. Joo og Ann-Christine har selv stiftet virksomheder, så de kender til problemstillingerne for kvinder i tech. Til at starte med vil de, via deres accelerator program InTech Founders, hjælpe kvinder og mixed teams i Danmark, men målet er at komme ud i hele Europa med deres accelerator program.

Dette er deres iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.


Produceret af Podtribe media.

Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.

Delte samme vision

InTech founders er et accelerator program for ambitiøse kvindelige founders eller mixed teams indenfor tech. Det er stiftet af Ann-Christine Roope og Joo Runge. Joo og Ann-Christine har været vant til at arbejde indenfor mandsdominerede verdener. Joo sad først som advokat og senere stiftede hun Black Panther Consulting, hvor hun har rådgivet utallige virksomheder omkring bl.a. funding. Ann-Christine har også haft egen virksomhed i mange år og også indenfor tech, hvor fokus var på rekruttering. De havde, grundet deres ligheder som kvindelige founders indenfor tech, stødt på hinanden flere gange og blev til sidst enige om at mødes. Der blev det hurtigt klart, at de begge brændte for at fremme kvindelige iværksættere og mixed teams. De ville hjælpe med at fjerne noget af den unconscious bias, som der er hos de danske investorer. Det er især fundraising til kvindelige iværksættere, som de vil forberede, for alene i år gik kun 0,7% af fundraising i Europa til kvinder og det er en ærgelig tendens.

Accelerator program med purpose

Der er masser af dokumentation for at teams med mere diversitet klarer sig rigtigt godt, og det ønskede de to iværksættere at vise til verden. Først snakkede de om selv at investere i nogle projekter, men de ville hjælpe med mere end bare økonomi og de ville hjælpe flere end blot et par virksomheder. De skabte derfor i stedet et accelerator program med fokus på at fremme de danske kvindelige iværksætter og mixed teams, samt at få dem ud over landets grænser. De valgte ikke at fokusere på early stage virksomheder. De har opsat 4 krav: Der skal være proof of concept, der skal være mindst en kvindelig founder eller CEO, man skal ville skalere til udlandet og der skal være et tech element. De gik i gang med research sidste år, men stiftede først virksomheden til januar i år. Der lå meget research bag, for at sikre kvaliteten i programmet. De har også fået nogle af de helt store spillere med som samarbejdspartnere. Dette tæller bl.a. Google.

De er stadig i gang med at stemme dørklokker og få mere fundraising. Målet er ikke blot at være en del af løsningen i Danmark. De vil ud til hele Europa. De nyder deres samarbejde, hvor de komplimenterer hinanden rigtigt godt og nu skal de "bare" have alle disse virksomheder frem i lyset.

Vært Mette Bloch og gæster, Ann-Christine Roope og Joo Runge, udfolder hele historien om InTech Founders i dette afsnit af Iværksætterhistorier.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

290 episoder