Bundlinjen #161: Lønfest i statens milliardfond, Facebook går i sort og varm luft på arbejdsmarkedet

43:12
 
Del
 

Manage episode 304086162 series 2362005
Af FINANS. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
(01:20) Statens milliardfond står uberørt hen: Alligevel fortsætter den.
Den statslige krisefond, Danmarks Genopretningsfond, der kan investere 10 mia. kr. i »samfundsbærende« virksomheder, får forlænget sit liv året ud på trods af, at ikke en eneste virksomhed har fået en investering fra fonden.
En række tunge erhvervsprofiler sidder i bestyrelsen – bl.a. Torben Möger Pedersen, der årligt får et vederlag på knap 400.000 kr. for posten.
Er det ok at bruge så mange penge på bestyrelseshonorarer, når arbejdsbyrden er begrænset?
(09:10) Ugens undren: Afslørede Facebook-nedbrud, hvor sårbare vi er?
Mandag gik Facebook i sort i verden over. Nedbruddet varede flere timer og først tirsdag morgen var livet vendt tilbage til normalen.
Nedbruddet fik dog store konsekvenser. Facebook-aktien faldt med næsten 5 pct., og i store dele af verden var al kommunikation lammet.
Er vores tekniske infrastruktur for sårbar, når en fejl hos et enkelt firma, kan sætte alt på pause?
(30:00) Er den nye trepartsaftale blot varm luft?
Onsdag landede der en ny trepartsaftale, der skal sikre flere hænder til arbejdsmarkedet, som skriger på arbejdskraft. Men allerede ved præsentationen af aftalen, var der kritik – bl.a. fra Dansk Arbejdsgiverforening, der selv har været med til at lave den.
Løser aftalen overhovedet problemet med mangel på arbejdskraft? Eller er det blot varm luft?
(40:10) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Ledelsesrådgiver Louise Orbesen, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard.

249 episoder