Ny prognose: 30.000 danskere forbliver ledige efter coronakrisen

5:36
 
Del
 

Manage episode 257147791 series 1315162
Af jyskebank.tv and Jyske Bank TV. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
Jyske Banks økonomer har forsøgt at beregne konsekvenserne af coronakrisens nedlukning af Danmark.
I det mest optimistiske scenarie vil det betyde 30.000 flere ledige, når kalenderen skifter til 2021. Ledigheden vil dermed stige til 135.000 personer. Men vi kommer billigere igennem det her, end vi eksempelvis kom igennem finanskrisens første år, hvor 175.000 danskere mistede deres job.
Coronakrisen vil være et hårdt slag for dansk økonomi på kort sigt. Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, understreger, at den dag, man åbner samfundet op igen, vil der naturligt komme en stor aktivitetsstigning, men problemet er, at der vil være virksomheder og arbejdspladser, der permanent går tabt under nedlukningen.
Og Jyske Banks økonomer vurderer, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) vil skrumpe med 3,3 pct. i 2020. Til sammenligning faldt BNP med 4,9 pct. i 2009 som følge af finanskrisen.
Niels Rønholt understreger desuden, at der er tale om ekstremt usikre skøn. Både når det gælder faldet i BNP og antal tabte job. Ikke mindst fordi ingen kan forudsige den præcise virkning af de mange hjælpepakker, som regeringen har sat i spil for at afbøde effekten af coronakrisen. Men der er heller ingen erfaringer fra lignende kriser at trække på.

411 episoder