Podcast 215 (Oscaropvarmningspodcast XIII)

1:37:02
 
Del
 

Manage episode 323534131 series 1276702
Af Casper Christensen and Filmnørdens Hjørne. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Det er den 13. Oscaropvarmningspodcast i Filmnørdens Hjørnes historie, og måske skulle vi bare have sprunget over netop DETTE ulyksaglige nummer, for det har så sandelig levet op til sit ry. Det er en lang historier, der involverer Paul Thomas Anderson, stillestående Metro-tog og Cinematekets lukketider, men det hører du mere om i episoden. Den kedelige sandhed er, at vi simpelthen ikke har haft tid til, at gøre som vi plejer, og at vi derfra er blevet fulgt af en del uheld. Kort fortalt, så er det et lille vidunder, at vi overhovedet har fået optaget og udgivet denne episode. Halleluja!

I den ultimativt korteste Oscaropvarmningsepisode fra Filmnørdens Hjørne nogensinde skærer vi direkte ind til benet. Væk er den sædvanligt gennemproducerede stil med forskellige indslag, værter og vinkler på Oscaruddelingen. I stedet går vi metodisk og enkelt til værks: Efter en kort intro, med syn på årets show, kaster vi os over samtlige kategorier, for at finde frem til dem vi tror mest på som vindere på mandag d. 28. marts kl. 02.00, når uddelingen finder sted. Og vi når det hele på 1½ time!

De sidste par år har vi bragt forudindspillede indslag med Oscar-spåkonerne Lars B. Frahm og Kristian Enevoldsen. I år gav vi dem simpelthen hele episoden. Den er optaget på Garden Restaurant & Vinbar i København, og bærer præg af at være en "on location"-episode. En stor tak skal gå til Lars og Kristian for at sikre, at vi selv under så pressede forhold rent faktisk stadig får leveret godt indhold og varmet behørigt op til Oscar. TAK!

Og til alle jer andre ønsker vi en dejlig Oscaruddeling og god fornøjelse med denne lille opvarmning. Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen, Casper, Lars & Kristian

315 episoder