Coronajour 61 (Karantæne-kuller og streaming-terapi - Del I)

2:04:25
 
Del
 

Manage episode 258937544 series 1276702
Af Casper Christensen and Filmnørdens Hjørne. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

I stedet for at fortælle om de 99 grunde til, at Filmnørdens Hjørne ikke har kunnet optage en episode i den sidste måned, så lad os i stedet fokusere på det faktum, at det faktisk nu er lykkedes! Du sidder nemlig med den første episode af Filmnørdens Hjørne optaget under Corona-epidemien.

Der ligger usandsynligt mange timer i denne episode - mange flere end du kan høre - og de fleste af dem er gået på teknisk opdagelsearbejde, for hvordan optager man egentlig en podcastepisode med fire værter, når ingen af værterne må være i nærheden af hinanden, uden at gå alt for meget på kompromis med lydkvaliteten? Det har taget enormt lang tid at finde ud af, og vi er egentlig ikke i mål endnu, men vi fandt en løsning, der gav et tåleligt resultat.

Desuden er de fleste lyttere jo ret ligeglade med formen, men går i stedet op i indholdet, og her gav det hele stort set sig selv. Vi har selvfølgelig stablet en episode på benene, der går på jagt efter guld i streamingverdenen. Streamingtjenesterne har oplevet op til 3 gange så megen aktivitet under corona-epidemien og tilhørende samfundsnedlukning, som under normale omstændigheder. Som de fleste af jer ved, er der bare usandsynligt meget skrald derude, men vi skal nok hjælpe dig.

Først og fremmest snakker vi om et par nye film, der burde ha' været i biffen, men som nu er strøget ud på nettet i stedet, nærmere bestemt Emma og Come to Daddy.

Herefter leverer vi en regulær syndflod af streaming-anbefalinger til jer inden for en følgende forskellige corona-relaterede kategorier:

1. Eksponeringsterapi! - Får du ikke nok virus i hverdagen, så få sulten stillet her.

2. Soloshow! - Karantæne-film med kun én location eller én skuespiller.

3. Binge-gale serier! - Det er måske ikke de bedste, men de er eddermame lange.

4. Flygt fra karantænen! - Film om folk, som flygter.

5. Recept fra Dr. Feelgood! - Film, der gør dig glad.

Forhåbentlig kan vi guide dig til netop den slags film- og serieoplevelser, du leder efter, så rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen, Casper, Marie, Niels & Jannik

306 episoder