IMF-penge hjælper diktator og modvirker EU sanktioner

E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Husker du den belarussiske præsident Aleksandr Lukasjenko? Det er ham der sidder som Europas sidste diktator, som nedkæmper både sine politiske modstandere og tvinger almindelige rutefly ned til Hvideruslands lufthavn, for at arrestere en journalist der fløj med fra Grækenland? Ham, som har organiseret et stort antal tæskehold, der drager rundt i byerne og tæver dem de møder på deres vej, men især demonstranter? Ham der sørger for, at politiske modstandere bliver hentet af KGB, og forsvinder. Ja, du hørte rigtigt, ”KGB” ligesom det tidligere Sovjetunionens efterretningsvæsen. Det regime med Aleksandr Lukansjenko har EU skruet bidselen på overfor allerede i 2020, og indført hårdere og hårdere økonomiske sanktioner imod landet og især magthaverne. De sanktioner blev især indført da hans luftvåben på ordre af ”præsidenten”, tvang et civilt rutefly til at lande i sin hovedstad. Angiveligt fordi der var terrorister ombord. Det var der ikke, men til gengæld var der en kritisk journalist på ferieflyet, som straks blev arresteret og sandsynligvis tortureret. Det samme gjaldt hans kæreste. Det med at hijacke et civilt fly blev lige et nummer eller to for broget for EU landene, og der blev indført økonomiske sanktioner i håb om, at de så ville drive præsidenten og hans folk i retning af mere demokratiske valg, mindre vold og færre drab. Ja, vores udenrigsminister samt adskillige EU parlamentspolitikere håbede endda på, at det ville være medvirkende til, at præsidenten og hans folk blev sat af magten. Andre så gerne, at sanktionerne blev endnu hårdere, deriblandt Magrete Auken og Niels Fuglsang. Men hele indsatsen er nu sat adskillige skridt tilbage. Den internationale Valutafond har nemlig sagt ja til økonomisk hjælp på hele 5,8 mia kroner. Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS og ekspert i det postsovjetiske område, påpeger, at det er paradoksalt, at IMF og EU tilsyneladende modarbejder hinandens interesser. Han udtaler til Danwatch, at det her kan potentielt forlænge diktatorens tid ved magten. Pengene, som IMF tildeler Hviderusland, er øremærket til medlemslande, der har oplevet økonomisk stagnation. Det har landet dels på grund af coronakrisen, men også på grund af de internationale sanktioner. Med andre ord så modarbejder IMF direkte de internationale sanktioner, som ellers så ud til at virke. I landet er der lige nu færre og færre der bakker op om landets diktator. Det skyldes netop landets store sociale og økonomiske problemer. Selv dem der ellers bakker op om præsidenten begynder at vakle. Så analysen lyder, at det ikke bare kan forlænge Lukasjenkos tid på magtens tinde kortvarigt, men langvarigt. Han vil nemlig nu kunne fremstå som den, der redede landet ud af en svær økonomisk krise. Historien her viser med al tydelighed et problem med den internationale Valutafond. Nemlig at organisationen kun fokuserer på økonomi, og ikke om pengene går til udemokratiske lande.