Den polske sag vendt på hovedet: Er EU's magt overfor landene uden grænser

E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens forfatningsdomstol erklæret, at den nationale lovgivning godt kan overtrumfe lovgivningen fra EU. Det fik en stor del af EU apparatet op i det røde felt. Men… er det egentlig ikke meget naturligt? At den nationale lovgivning engang imellem kolliderer med direktiverne nede fra EU? Det sker jo også for vores eget lille kongerige. Senest er fx Danmark blevet anklaget for ikke at overholde den såkaldte vandmiljøplan. På godt dansk sviner vi mere, end EU loven tillader… I hvert fald når det gælder havet og vandløb. Netop Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod mener, at EU hele tiden rager magten til sig, og at Danmark af samme årsag skal forlade EU. I øvrigt uagtet at netop den beslutning har haft mange uventede og alvorlige konsekvenser for Briterne, der som bekendt har forladt EU. EU traktaterne har ellers indbygget en såkaldt nødbremse overfor et EU, der måtte prøve at få for meget magt på de enkelte landes lovgivnings bekostning. Med et dansk ord heder den nødbremse ”nærhedsprincippet”. Men virker den? Da EU-Kommissionen i 2017 foreslog at øremærke fire måneders orlov til hver forældre, mente et flertal i Folketingets Ligestillingsudvalg bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre, at Kommissionens forslag netop stred imod Nærhedsprincippet. Uagtet protesterne så vedtog EU Parlamentet og EU-rådet alligevel ni ugers øremærkning til hver forældre. Det fik EU Parlamentsmedlem fra Venstre Linea Søgaard-Lidell til udtale, at det direktiv strider imod nærhedsprincippet. Hun kalder nærhedsprincippet for ”stærkt udfordret”. Men ifølge Europa Parlamentariker Kira Mira Peter-Hansen fra SF er der en god grund til, at netop den del kom igennem EU systemet. For da vi spurgte hende om, om EU og medlemmerne af hendes parlament skal bestemme over landene når det gælder barsel, så svarede hun sådan her: - Det synes jeg vi skal. Jeg forstår godt argumentet med nærhedsprincippet, men alle lande har også forpligtet sig til at kæmpe for ligestillingen. Så selv om et direktiv godt kan være på kant med nærhedsprincippet, så kan det alligevel godt overtrumfe den nationale lovgivning, hvis direktivet flugter med de generelle principper som landene allerede har underskrevet. Et af områderne der bør være klokkeklart indenfor nærhedsprincippet er arbejdsmarkedet. Barsel er en del arbejdsmarkedet, men altså alligevel også en del af ligestilling. Hvad så når det gælder lønvilkår? Jo, heller ikke her er det helt klart, om vores nationale lovgivning ikke bliver overtrumfet af EU.