Atomkrafværker koger naturen på grund af hedebølge

5:00
 
Del
 

Manage episode 338593244 series 1918873
Af Jan Simmen, freelance journalist and Jan Simmen. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
Atomkraftværker koger naturen på grund af hedebølge Imens atomkraftværker er et brandhedt diskussionsemne i Danmark, så er mange af den slags kraftværker rundt om i verden ved at få, eller give naturen rundt om dem, hedeslag. Fx har Frankrigs atomkraftværker pt store problemer. Årsagen: for lidt regn. Hvordan det hænger sammen og i øvrigt rammer ind i en hjemlig debat om netop atomkraft, vender vi tilbage om lidt. Den røde tråd i det her er, at hedebølger skaber forskellige problemer over hele verden. Løsningerne, eller rettere sagt løsningsforsøgene, er også forskellige. Varmen giver større behov for energi til nedkøling. Men samtidig er der i mange lande energimangel. I Kina rationerer man derfor strøm til fabrikker, mens Egypten vil spare på det indenlandske forbrug, så der kan tjenes flere penge på at eksportere energien. I Spanien har det varme vejr gjort, at der er blevet brugt store mængder energi på ventilation og klimanlæg. Energi er dyr i EU. Desto mere vi bruger af den, desto højere bliver prisen. Hvad gør man så? Jo… Den spanske premierminister opfordrede for et par uger siden borgerne til at smide slipset for at spare på energi til nedkøling. Det skriver mediet Global Nyt. I Kina bliver der taget mere drastiske metoder i brug. Den længste hedebølge i 60 år har plaget landet, ifølge det nationale meteorologiske institut, som har advaret om farlig hede 25 dage i træk i år. Temperaturen har været over 40 grader i flere regioner, hvilket har ført til et øget forbrug af energi til air condition. Samtidigt har tørke ramt landets floder, så der kommer meget mindre strøm fra vandkraft. Det har fået myndighederne til at rationere energien, og flere fabrikker i den sydvestlige del af landet er blevet tvunget til at stoppe eller neddrosle produktionen. “Spar på energien for folket,” lyder meldingen fra myndighederne, ifølge Al Jazeera. Dertil kommer at flere steder mangler kineserne drikkevand. Netop vand, eller mangel på samme, er også årsagen til at Frankrig har fået problemer med deres atomkraftværker. Et atomkraftværk bruger nemlig vand til nedkøling. Masser af vand, og det bliver så ledt tilbage til floder eller søer. Men da mængden af vand både er lavere og varmere end normalt, så giver det et problem. Det vand et atomkraftværk leder tilbage er nemlig brandvarmt. Det kan være skadeligt for livet i floderne og søerne. På godt dansk bliver både fisk og vegetation kogt når kraftværkernes vand bliver ledt tilbage. Det er som udgangspunkt ikke lovligt at skade miljøet med det skolhede kølevand. Men hvad kan den franske regering gøre, når nu hele 75 procent af hele energiforbruget kommer fra netop Atomkraftværkerne? Ja, slække på reglerne og så ellers leve med ”vandmiljøer” der i bogstaveligt forstand har fået kogt livet væk. I Norge har man ikke atomkraft, men har især satset på vandkraft. Men her mangler floderne også vand, og det har blandt andet fået staten til at skrue ned for vandforbruget. Fx er springvand i det centrale Oslo tørlagte. En del indbyggere i vores naboland er utilfredse med, at Norge på grund af samarbejdsaftaler med andre lande alligevel eksporterer strøm ud af landet. Det har nemlig fået priserne på strøm til at eksplodere. Ligesom herhjemme, om end den norske strømpris stadig er lavere end den danske. Generelt lider hele EU under de høje el priser, og EU Kommissionen har flere gange lovet at kigge på sagen, som også, men ikke kun, skyldes krigen i Ukraine. Vi venter i spænding mens de høje energipriser ikke ligefrem får gemytterne på vores Facebook side til at køle ned. Vær med til at diskutere energipriser, vejret eller klimaet på vores side. Søg: Den elektroniske folkeoplysning, efolkeoplysning, og deltag. Udsendelsen her er produceret af radiomb, og har fået støtte fra EuropaNævnet. Journalisten heder Jan Simmen.

129 episoder